Programmer » Multimedie » Digital Foto Software

Apowersoft Background Eraser download

Download Apowersoft Background Eraser nemt og gratis

Med denne demo version, som vi linker til her på siden, får du et utrolig kraftigt program, som af sig selv er i stand til at finde baggrunden i portrætbilleder og udskifte denne med et væld af forskellige muligheder. 

Programmet er umådeligt simpelt at bruge - faktisk så gør den nærmest alt arbejdet for dig. Dermed bliver det ikke en hovedpine at få programmet til at fungere - og du behøver ikke en digital design uddannelse, for at få nogle iøjnefaldende billede resultater. 

I den moderne verden er der stadig brug for at fjerne baggrunde

På trods af moderne teknologi, som blandt andet gør det muligt for os at tage billeder i højere opløsning og med langt flere detaljer, så er der stadig ikke indbygget en god løsning til at lade visse elementer (såsom personer) stå frem og gemme baggrunden væk, eller udskifte den med noget andet. 

Programmet giver dig både mulighed for at vælge en valgfri farve fra et farvespektrum, eller at bruge en allerede eksisterende baggrund som din nye baggrund. De allerede eksisterende af slagsen ligger i mapper efter kategori, hvilket gør det langt nemmere at finde præcis hvad du leder efter.

Brug programmet til dine profilbilleder

De fleste mennesker i dag har en eller anden form for digital, online profil, som de kan bruge til at opretholde deres parasociale forhold. Førstehåndsindtrykket (samt alle de indtryk som kommer derefter) er lige så vigtige online, som i virkeligheden. 

Derfor kan det også være en god idé at bruge noget energi på at få lavet et ordentligt profilbillede. Når først billedet er taget, er den sværeste del faktisk overstået. 

Du skal blot uploade filen i programmet; herefter vælger du, at du gerne vil redigere et portrætfoto og så finder programmet selv ud af, hvordan billedets baggrund skal fjernes. Skulle du alligevel ikke være tilfreds med programmets behandling af billedet, så kan du også altid gå ind og selv tilføje eller fjerne dele, som du enten ønsker at have med på billedet, eller gemme væk. 

Apowersoft, firmaet bag dette program, har også en guide der hjælper dig, hvis du gerne vil bruge programmet til at lave et nyt og spændende profilbillede til Tik Tok. Du finder guiden på deres hjemmeside

Brug programmet til din online butik

Hvis du arbejder i en virksomhed, som sælger varer digitalt, så ved du sikkert også hvor stor en forskel det kan gøre på dit salg, hvis du har nogle flotte billeder, som hænger sammen med firmaets overordnede vision. 

Programmet har en indbygget funktion, så du kan skabe produktfotos. På denne måde kan du nemt gå ind og tilføje en baggrund, som passer sammen med de andre produkter, du har liggende på din side. Og du sparer både tid og penge i stedet for at skulle sende de selvsamme produktfotos ind til en professionel redigerings ekspert. 

Background Eraser sletter nemt og effektivt alt omkring produkterne, så du kan bruge mere tid på at sælge dine produkter. 

Er du begynder eller professionel fotograf, kan du også bruge Background Eraser

Fotografi, hvad end det er til hobby eller professionelt, er en sjov beskæftigelse. Men det bliver altid sjovere, når man har nogle programmer, som kan komplimentere ens interesse. Apowersofts Background Eraser er et af disse programmer - jo bedre kvalitet dine billeder er i, jo nemmere bliver det for programmet at finde ud af, præcis hvilke dele der bør være på billedet efter redigeringen, og hvilke der bør fjernes. 

Er du på udkig efter et nyt pasfoto?

Hvis du skal bruge et foto til et nyt ID kort, så kan du også lave dette i programmet. Du får selv mulighed for at beskære billedet, så det passer bedst, du kan endda også ændre på filens størrelse. 

Du kan selvfølgelig også stadig ændre på baggrunden, så du får et professionelt resultat, som du bliver rigtigt glad for. 

Fjern vandmærker fra dine billeder

Hvis du ved en fejl har puttet vandmærke på et af dine billeder og nu gerne vil have det tilbage til den originale fil, så har Apowersoft også indbygget dette som en funktion. Du vælger blot det område, hvor vandmærket er, markerer det og derefter aflæser softwaren selv hvad der er tekst og hvad der er billede, hvorefter den trækker dele af baggrunden sammen, så du får et normalt billede efterfølgende. 

De billeder, vi brugte fungerede super godt, og det var umuligt at se en forskel efterfølgende, men dine resultater vil muligvis afhænge af hvad vandmærket dækker over på billedet. 

Andet foto-baseret software du kunne være interesseret i

Hvis du er meget interesseret i at redigere dine billeder, så du kan få udskiftet dine profilbilleder på de sociale medier, så kan du også prøve PhotoDiva. Med dette program kan du justere lyset og andre vigtige dele af dine billeder. Programmet giver dig endda værktøjer til at gøre dine tænder hvidere, ændre din hudfarve og bruge ‘sculpt’ til at ændre hvordan dele af dit ansigt eller din krop ser ud på det endelige resultat. 

Hvis du gerne vil have et sted at opbevare dine billeder, når først de er redigeret færdigt, så kan du installere Google Fotos. Med Google Fotos får du derudover også mulighed for at redigere i dine billeder, efter at du har importeret dem til dit fotobibliotek. 

Hvis du har en del teknisk snilde, så kan du give dig i kast med Adobe Photoshop. Programmet giver dig massevis af muligheder til ikke kun redigering af dine billeder, men decideret manipulation af dine fotos. Men bare vær opmærksom på, at Photoshop altså ikke har den samme nemme tilgang som du for eksempel får i Apowersofts programmer. 

Konklusion

Overordnet set, er Background Eraser et godt værktøj, udviklet af Apowersoft. Du får mulighed for at redigere dine billeder og fjerne baggrundene på dine billeder uden de store problemer. 

De tekniske lag bag programmet giver nogle overraskende gode resultater, når man tænker på, at det blot er A.I., som arbejder på dine billeder. Vi var i hvert fald positivt overraskede over hvor gode resultater vi fik ud af de billeder, vi lagde ind i programmet. 

Brugervenligheden er stor, da alle ting du kan trykke på forklarer sig selv - og programmet kører glat og problemfrit. 

Download Apowersoft Background Eraser 2.3.3 her

Video
Screenshots
Detaljeret information
Downloads
528

Version
2.3.3

Tilføjet
17-09-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, iOS, Android

Størrelse
60,4 Mb

Licens
Demo

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Apowersoft
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
528
Version
2.3.3
Tilføjet
17-09-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, iOS, Android
Størrelse
60,4 Mb
Licens
Demo
Opdateret
15-10-2021
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Apowersoft
0 0 1

Apowersoft Ltd.

Aftale om slutbrugerlicens (EULA)

LÆS VENLIGST DENNE SOFTWARELICENSAFTALE ("LICENSAFTALE") OMHYGGELIGT, FØR DU ANVENDER SOFTWAREN. VED AT ANVENDE SOFTWAREN ACCEPTERER DU AT BLIVE BUNDET AF VILKÅRENE I DENNE LICENSAFTALE. HVIS DU TILGÅR SOFTWAREN ELEKTRONISK, TILKENDEGIVER DU DIN ACCEPT AF DENNE AFTALE OG DIN ACCEPT AF AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I DENNE LICENSAFTALE VED, AT DU KLIKKER PÅ KNAPPEN "ENIG/ACCEPTER". HVIS DU IKKE ACCEPTERER VIKLÅRENE I DENNE LICENSAFTALE, SKAL DU IKKE BRUGE SOFTWAREN OG (HVIS DET ER RELEVANT) RETURNERE APOWERSOFT SOFTWAREN TIL DET STED, HVOR DU HAR FÅET DEN MED HENBLIK PÅ REFUSION ELLER, HVIS SOFTWAREN BLEV TILGÅET ELEKTRONISK, SKAL DU KLIKKE "UENIG/AFVIS".

BEMÆRK: HVIS DU IKKE HAR EN GYLDIG LICENS TIL SOFTWAREN, ER DU IKKE AUTORISERET TIL AT INSTALLERE, KOPIERE ELLER PÅ ANDEN VIS BRUGE SOFTWAREN, MEDMINDRE DET ER NØDVENDIGT FOR DIN FORSØGSPERIODE.

1. Immaterielle rettigheder

Dette Apowersoft softwareprogram (herefter: "Softwaren") og de ledsagende skriftlige materialer er ophavsretligt beskyttet og er proprietære produkter fra Apowersoft Ltd. ("Apowersoft"). Softwaren er også beskyttet af United States Copyright Law og internationale traktatbestemmelser. Varemærker skal anvendes i overensstemmelse med accepteret varemærkepraksis, herunder identifikation af varemærkeindehaverens navn. Varemærker kan kun bruges til at identificere trykt materialer, der er produceret af Softwaren. En sådan brug af et varemærke giver dig ikke nogen ejendomsret til dette. Bortset fra de situationer, der er nævnt ovenfor, giver denne aftale dig ingen intellektuelle ejendomsrettigheder til Softwaren.

2. Generel licensanvendelse og begrænsninger

Denne licens giver dig mulighed for at installere og bruge en kopi af Softwaren på en enkelt computer ad gangen. Licens tillader ikke, at softwaren bruges på mere end en computer ad gangen, og du må ikke give adgang til Softwaren på et netværk, hvor Softwaren kan anvendes på flere computere samtidig. Du kan dog lave en kopi af Softwaren i maskinlæsbar form til backupformål, forudsat at backuppen indeholder alle ophavsretlige eller andre proprietære meddelelser som den originale.

Deling af softwaren med andre eller at give andre adgang til at se indholdet af denne software udgør også brud på licensaftalen. Du må ikke bruge Softwaren til kommercielle formål eller give det til flere brugere, medmindre du har en kommerciel/flerbruger licens.

3. Overførsel

Du må ikke udleje, lease, låne, omfordele eller give Softwaren i underlicens. Du kan dog foretage en engangs permanent overførsel af alle dine licensrettigheder til Softwaren (i sin oprindelige form som leveret af Apowersoft) til en anden part, forudsat at: (a) overførslen skal indeholde hele Softwaren, omfattnde alle komponenter, originale medier og licensaftalen, (b) du må ikke gemme kopier af Softwaren på computer eller anden lagerenhed/-medie, (c) den part, der modtager softwaren, har accepteret vilkårene og betingelserne for denne licensaftale, og (d) denne Software er NFR, må du ikke udleje, lease, låne, omfordele, give i underlicens eller overføre Software, der er blevet ændret eller erstattet i henhold til afsnit 2 ovenfor.

NFR (ikke til videresalg) Kopier: Uanset andre afsnit i denne licensaftale må den software, der er mærket eller på anden måde givet til dig som led i salgsfremmende aktiviteter, kun bruges til demonstrationer, afprøvning og evaluering, og den må ikke videresælges eller overføres.

4. Opsigelse

Denne licensaftale er gældende indtil opsigelse. Dine rettigheder i henhold til denne licensaftale ophører automatisk uden varsel fra Apowersoft, hvis du undlader at overholde vilkårene i denne licensaftale. Ved opsigelsen af denne licens skal enhver brug af Softwaren ophøre, og alle kopier af Softwaren (fuldstændige eller delvise) fjernes.

5. Ansvarsfraskrivelse for garantier

DU ANERKENDER UDTRYKKELIGT OG ER ENIG I, AT BRUGEN AF SOFTWAREN ER FOR DIN EGEN RISIKO, OG AT RISIKOEN FOR TILFREDSSTILLENDE KVALITET, YDELSE, NØJAGTIGHED OG INDSATS PÅHVILER DIG. BORTSET FRA DEN BEGRÆNSEDE GARANTI FOR MEDIER, DER ER FASTSAT OVENFOR OG MED DE MAKSIMALE BEGRÆNSNINGER, DER ER TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, LEVERES SOFTWAREN "SOM DEN ER", MED ALLE FEJL OG UDEN NOGEN FORM FOR GARANTI, OG APOWERSOFT OG APOWERSOFTS LICENSGIVERE (SAMLET SET KALDT "APOWERSOFT" MED HENBLIK PÅ AFSNIT 6 OG 7) FRASKRIVER SIG ALLE GARANTIER OG BETINGELSER MED HENSYN TIL SOFTWAREN, UDTRYKKELIGT, UNDERFORSTÅET ELLER FASTSAT I LOVGIVNINGEN, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL DE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER OG/ELLER BETINGELSER FOR SALGBARHED, TILFREDSSTILLENDE KVALITET , EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL, NØJAGTIGHED, MULGHED FOR STILLE NYDELSE BRUG OG IKKE-KRÆNKELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER. APOWERSOFT GARANTERER IKKE FOR DIN TILFREDSHED MED SOFTWAREN, AT FUNKTIONERNE I SOFTWAREN LEVER OP TIL DIN KRAV, AT ANVENDELSEN AF SOFTWAREN KAN SKE UAFBRUDT OG FEJLFRI, ELLER AT DEFEKTER I SOFTWAREN BLIVER RETTET. INGEN MUNDLIGE ELLER SKRIFTLIGE OPLYSNINGER ELLER RÅD, DER ER AFGIVET AF APOWERSOFT ELLER EN AF APOWERSOFT GODKENDT REPRÆSENTANT, SKAL FORSTÅS SOM EN GARANTI. HVIS SOFTWAREN VISER SIG AT VÆRE DEFEKT, PÅHVILER ALLE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED NØDVENDIG SERVICE, REPARATIONER ELLER RETTELSER DIG. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE udelukkelse af IMPLICIETTE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNINGER AF FORBRUGERES RETTIGHEDER, SÅ OVENSTÅENDE OG BEGRÆNSNINGER KAN MULIGVIS IKKE GÆLDE FOR DIT VEDKOMMENDE.

6. Ansvarsbegrænsning af ansvar

I DET OMFANG, DET IKKE ER FORBUDT VED LOV, ER APOWERSOFT UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIG FOR PERSONSKADER ELLER HÆNDELIGE, SÆRLIGE, INDIREKTE ELLER FØLGESKADER OVERHOVEDET, HERUNDER – UDEN BEGRÆNSNINGER TAB AF FORTJENESTE, TAB AF DATA, FORRETNINGSFORSTYRRELSER ELLER ANDRE KOMMERSIELLE SKADER ELLER TAB, SOM UDSPRINGER AF ELLER ER RELATERET TIL DIN BRUG ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT ANVENDE SOFTWAREN, UANSET ANSVARSGRUNDLAGET (KONTRAKT, TORT ELLER ANDET) OGSÅ SELV OM APOWERSOFT ER BLEVET OPLYST OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. NOGLE LOVGIVNINGER TILLADER IKKE BEGRÆNSNING AF ANSVAR FOR PERSONSKADE, ELLER HÆNDELIGE ELLER FØLGESKADER, SÅ DENNE BEGRÆNSNING KAN MULIGVIS IKKE FINDE ANVENDELSE PÅ DIG. De ovennævnte begrænsninger gælder også, selv om ovennævnte retsmiddel ikke kan leve op til det oprindelige formål.

7. Diverse:

A. Hvis du har erhvervet softwaren i USA, er denne EULA (Slutbrugerlicensaftale) reguleret af De Forenede Staters lovgivning. Hvis dette produkt blev erhvervet uden for USA, finder lokale lovgivning anvendelse.

B. Apowersoft giver dig ikke tilladelse til at anvende Softwaren til at gøre noget, der er i strid med lokal lovgivning. Hvis du anvender Softwaren til at udføre ulovlige aktivitet, er det efterfølgende resultat dit eget ansvar. Hvis du er uenig heri, skal du ikke installere eller anvende Softwaren.

C. Hvis nogen bestemmelse i denne licensaftale er ulovlig, ugyldig eller af en eller anden grund ikke-håndhævelig, skal bestemmelserne i denne aftale fortsat gælde i fuldt omfang, og en sådan fravigelse påvirker ikke gyldigheden og håndhævelsen af de resterende bestemmelser. Denne aftale er den fuldstændige erklæring om aftalen og erstatter ethvert forslag eller forudgående kommunikation mellem os vedrørende emnet for denne aftale.

D. SPROG - Den originale engelske version af vilkårene kan være blevet oversat til andre sprog.

E. Hvis du har spørgsmål vedrørende denne aftale, bedes du kontakte Apowersoft via biz@apowersoft.com.

Afinstallering af Apowersoft Background Eraser

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Apowersoft Background Eraser fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Apowersoft Background Eraser, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Apowersoft Background Eraser være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.