Spil » Til Mac

SuperTuxKart til Mac download

SuperTuxKart er et racerspil lidt i stil med Nintendos Mario Kart, hvor man kan dyste mod vennerne i underholdende spiltilstande såsom Tidsløb, Kamp og Fodbold. Download spillet på dansk gratis til din Mac!

Har du haft en GameCube, en Wii eller en anden Nintendo-konsol? Hvis svaret er ja, så kan det være, at du også har prøvet et af Nintendos fantastiske Mario Kart-spil. SuperTuxKart er et gratis open source-spil, der minder meget om det. Her styrer man dog Linux-pingvinen Tux og andre velkendte figurer fra open source-verdenen. Spillet indeholder mange forskellige spiltilstande med unikke udfordringer, og så kan det downloades helt gratis til macOS. Det kan endda spilles med dansk sprog!

SuperTuxKart er også tilgængelig til mange andre platforme, herunder Windows og Linux. Derfor har vi også en anden side om SuperTuxKart her på Download.dk med meget mere information om spillet, og den finder du på dette link.

Hvis du gerne vil læse om flere interessante spil til macOS, så kan vi desuden anbefale at tjekke vores spil-kategori med Mac-spil ud. Kategorien kommer du videre til ved at trykke her.

Biler med unikke egenskaber

Som man også kender det fra Mario Kart, så er der mange forskellige biler og figurer at vælge mellem. Hvis man interesserer sig for open source-programmer, så vil man kunne genkende mange af figurerne. Eksempelvis kan du køre som GIMP-figuren Wilber.

Hvis du vælger at spille SuperTuxKart i så lang tid, at du bliver rigtig god til spillet, så vil du sandsynligvis opdage, at de forskellige biler passer til specifikke måder at spille spillet på. De udmærker sig nemlig ved at have forskellig maxhastighed, vægt, acceleration og nitro-færdigheder.

Hvis du er nybegynder, så anbefaler vi dog, at du tager en af de lidt mere balancerede biler. Det er tilfældet, hvis du eksempelvis styrer programmets hovedkarakter Tux. Det er nemlig vores indtryk, at denne bil er designet til at være god til lidt af hvert.

Spiltilstande

I SuperTuxKart er der mange forskellige spiltilstande at vælge imellem, og i hver af dem er der noget unikt, som man skal gøre for at vinde spillet. Eksempelvis er der spiltilstanden “Normalt løb”, hvor der er kasser med våben, som man kan indsamle og fyre af mod andre for at komme foran. Der er dog også spiltilstanden “Tidskørsel”, hvor våben ikke er tilladt, så her handler det udelukkende om gode køreevner for at slå den bedste tid.

Derudover er der eksempelvis også spiltilstanden Fodbold, hvor alle spillerne er opdelt i to hold, og hvor det selvfølgelig handler om at skubbe en bold i mål.

Desuden kan man også følgende spiltilstande: Følg lederen, Kamp, Æggejagt, Løb med spøgelsesgengivelse og Fortælletilstand. I den sidstnvænte spiltilstand handler det om at gennemføre en slags historie.

Desuden skal det nævnes, at man også kan forbinde SuperTuxKart til internettet og spille online. Dette kræver, at man opretter en online konto inde i spillet. Denne del af SuperTuxKart har vi dog ikke selv testet.

Forskelle på Mac- og Windows-versionerne?

Som udgangspunkt regner vi ikke med, at du bør opleve nogle kæmpe forskelle mellem Mac- og Windows-versionerne. Det er vores indtryk, at når spillet bliver opdateret, så bliver det nemlig opdateret på tværs af alle de understøttede operativsystemer samtidig. Derfor gætter vi på, at SuperTuxKart kører nogenlunde ens på både Mac, Windows og Linux.

Dette gør også, at hvis du har forskellige computere stående i huset, så virker SuperTuxKart selvfølgelig på dem alle sammen.

Vores mening om spillet

Kort sagt, så synes vi, at SuperTuxKart er et godt spil. Det er sjovt og udfordrende på samme tid, og så er det virkeligt imponerende, at spillet er helt gratis.

Hvis vi skal være en smule kritiske, så synes vi måske ikke helt, at SuperTuxKart kan hamle op med eksempelvis Mario Kart. Det ved vi dog heller ikke, om man kan forlange, for der er jo ingen, der tjener penge på SuperTuxKart. Det er et gratis spil, der kun eksisterer, fordi der er nogle udviklere, som arbejder på det gratis.

Vi anbefaler alle vores brugere, som er vilde med racerspil, at tjekke SuperTuxKart ud!

DownloadSuperTuxKart til Mac 1.4
Video
Screenshots
Detaljeret Information
Klik her for at afgive din egen stemme

1.729

1.4
Mac

700 Mb

Freeware
Kontakt os via email

Klik her

SuperTuxKart Team
Detaljeret Information
1.729
1.4
Kontakt os via email
700 Mb
Freeware
Kontakt os via email
Klik her
SuperTuxKart Team
5 0 1
0

Afinstallering af SuperTuxKart til Mac

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere SuperTuxKart til Mac fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find SuperTuxKart til Mac, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle SuperTuxKart til Mac være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.