Spil » Simulator

Jurassic World Evolution 2 download

Download Jurassic World Evolution 2: genskab Isla Nublar

Jurassic World Evolution 2 er et længe ventet spil for fans af Jurassic serien. Spillet er det andet dinosaur spil som Frontier har udviklet og er dermed efterfølgeren til Jurassic World Evolution, som endte med at blive en stor succes tilbage i 2018. 

Jurassic World Evolution 2 bygger videre på succeserne fra det første spil og udglatter derudover nogle af de små problemer der viste sig i 2018; og derudover er der tilføjet en masse nyt indhold også - dog er alt ikke perfekt med spillet, som vi forklarer i de følgende sektioner. 

Byg og administrer din egen park

Hvis du altid har drømt om at styre din egen dinosaur park, eller hvis du er stor fan af Jurassic Park/World franchisen, så har du nu muligheden. Det er dit arbejde at stå for administrationen og skabelsen af det ultimative dinosaur paradis, som folk har lyst til at komme og besøge. 

Du skal både have gæsternes og dinosaurernes ønsker for øje - og derudover skal du selvfølgelig holde øje med dit budget, samt sørge for at parken bliver passet på, gjort rent og at der løber strøm og andre vitale dele rundt til de forskellige dele af din park. 

Tilpas parken til dine forhistoriske dyr

Forskellige dinosaurer kræver eventuelt mere eller mindre mængder af flora eller specifikke former for græs og jord som passer til det område, de stammer fra. Du skal selvfølgelig også tænke på hvad de spiser; hvis du for eksempel bygger en indhegning til en pterosaurer, så skal du sørge for at der er tag på, så de ikke flyver ud, samt at der er et sted, hvor de kan fange fisk som de kan spise. 

Hvis du derimod har en Tyrannosaurus Rex, så skal du sørge for at den er alene, den er en yderst aggressiv kødæder, som ellers vil nedlægge de andre dinosaurer. Det er også en god idé at sikre væggene til indhegningen ekstra godt, så du ikke risikerer, at den bryder ud og spiser gæsterne. Dog kan de godt sameksistere med en anden T-rex i samme indhegning. Men alt dette og mere skal du være klar over for at få den ultimative park til at køre. 

Hvor kan du spille dette spil?

Jurassic World Evolution kommer i to versioner (Standard / Deluxe). Hver version findes til diverse platforme. 

Standard versionen af Jurassic World Evolution 2 er både udkommet til PC (både på Steam og Epic Games), samt til PS4 & PS5. Du kan også få spillet til Xbox One og Xbox Series X|S.

Deluxe Edition af Jurassic World Evolution 2 er ligeledes udkommet til PC, Xbox One, Xbox Series X|S, samt PS4 & PS5.

En chokerende mager kampagne-historie

Vi blev mildest talt chokerede da vi så, at historien (campaign mode) var ovre efter blot nogle få timers gameplay (ikke mere end tre timers tid i alt). Et af salgs punkterne var ellers netop kampagne missionen, som ville fortsætte historien fra den apokalyptiske film Jurassic World: Fallen Kingdom, hvor en slumrende vulkan vågner og næsten slår alle dinosaurerne ihjel. 

Gameplayet er på sin vis underholdende og hjælper dig med at forstå nogle af spillets mange systemer - og kan hjælpe med at give dig gode idéer til at spille i Sandbox mode senere, men vi var stadig overrasket over hvor hurtigt overstået det var. 

Sandbox mode låst bag et længere slid (grind)

Apropos sandbox mode, så er det ikke kun kampagnen der har problemer. Sandbox plejer i spil at være et sted hvor man kan afprøve sjove idéer uden begrænsninger som andre spiltyper kan komme med (f.eks. challenge modes). 

I Jurassic World Evolution 2 skal du dog klare både challenge mode og chaos theory mode (som, modsat kampagnen, er både langvarige og svære at klare). Hvis du ikke klarer disse, vil du ikke have adgang til alle systemer og dinosaurer i spillet, og vil dermed være begrænset i hvad du kan foretage dig, allerede fra starten. 

Mød kendte karakterer fra Jurassic franchisen

En af de mest ikoniske karakterer, som har været en del af Jurassic Park/World filmene er Ian Malcolm, som spilles af Jeff Goldblum. Goldblum kan heldigvis også opleves i dette spil, sammen med Bryce Dallas Howard, som er stemmen bag Claire Dearing. 

Andre spil og programmer med dinosaurer

Disney+ har en række film som handler om dinosaurer. Disney+ er en abonnementsbaseret streamingtjeneste, som lader dig se alle Disneys film for et lille beløb hver måned, du er aktiv bruger. Vi kan blandt andet anbefale dig at se ‘Dinosaurerne’, ‘Den gode Dinosaur’ og ‘Ice Age 3: Dinosaurerne Kommer’.

I World of Warcraft kan du møde dinosaurer på forskellige måder. Du kan blandt andet spille som en jæger som bruger dinosaurer til at nedlægge deres bytte. Derudover har en af udvidelsespakkerne til spillet også tilføjet racen Zandalari Trold, som både rider på dinosaurer og lever i et område som er omringet af dinosaurer. De tilbeder også gude-ånder (kaldet ‘Loa’) hvoraf den største af disse er Rezan, en kæmpe T-rex. 

Konklusion

Jurassic World Evolution 2 er overordnet set et godt spil. Grafikken er i top og nogle af de mere uheldige sider fra Jurassic World Evolution er blevet rettet til i dette spil. Til gengæld er det utroligt ærgerligt at man er tvunget til at spille igennem de forskellige modes (hvilket kan tage rigtig lang tid), hvis man ønsker at have frie tøjler i Sandbox mode. Derudover var deres kampagne mode chokerende kort, hvilket trækker ekstra ned i vurderingen. 

Når det så er sagt, så er dette et imponerende spil på mange andre områder og kan derfor godt anbefales som køb, hvis blot man er klar over hvad man går ind til med de ovenstående problematikker. 

Jurassic World Evolution 2 © 2021 Universal City Studios LLC and Amblin Entertainment, Inc. All Rights Reserved. © 2021 Frontier Developments, plc. All rights reserved.

DownloadJurassic World Evolution 2 1.0
Video
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Playstation, Xbox

30000 Mb

Media

15-11-2021
Kontakt os via email

Klik her

Frontier

Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
513
1.0
Kontakt os via email
30000 Mb
Media
15-11-2021
Kontakt os via email
Klik her
Frontier
24-01-2022

0 0 1
0

Afinstallering af Jurassic World Evolution 2

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Jurassic World Evolution 2 fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Jurassic World Evolution 2, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Jurassic World Evolution 2 være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.