Spil » Action

Halo: Infinite download

Download HALO Infinite multiplayer gratis - fremtidens FPS

Halo Infinite er lige udkommet og du har nu mulighed for at spille spillet online mod andre spillere helt gratis. Ønsker du derimod at opleve historien og se hvor menneskehedens største helt bevæger sig hen, så skal du købe spil kampagnen ved siden af. 

I Infinite står Master Chief klar til at konfrontere den mest udspekulerede fjende, han nogensinde har mødt. Det nyeste spil i Halo games franchisen kan installeres på PC gennem Steam, og fås også til Xbox Series X og Xbox One, da det er en Microsoft exclusive titel fra Xbox Game Studios. 

En 20 årig serie, som SKAL ramme plet denne gang

Halo har netop lige fejret deres 20 års jubilæum, hvilket samtidigt også kickstartede deres online beta for Halo Infinite Multiplayer. Multiplayer delen har været free to play, hvorimod historie delen (campaign / kampagnen) skal købes. 

Dette er en god strategi, både for forbruger og udgiver, da det giver udgiverne mulighed for at vise nogle af spillets bedste sider frem, og forbrugeren mulighed for at prøve spillet af, inden de vælger at købe det. 

Om online multiplayer delen (gratis)

Du kan spille Halo Infinite helt gratis, hvis du vil - så længe, du kun holder dig til at spille online PVP mod andre spillere. Dette valg kan have nogle forskellige årsager, men den mest oplagte teori er selvfølgelig baseret i, at udgiverne og udviklerne gerne vil have fanbasen til at gro, især efter en del fejlslagne forsøg over det sidste årti. 

Ved at introducere de sjove kamp elementer, uden at brugerne skal lægge en stor sum penge, er der større sandsynlighed for at brugerne bliver grebet - ikke kun af grafikken og gameplayet, men hele franchisens identitet. 

Dette kan potentielt være med til at skabe større interesse på længere sigt, hvilket kan tillade holdet at skabe flere og endnu bedre spil inden for universets rammer. 

Da vi testede spillet, spillede vi et par CTF(capture the flag eller ‘fang flaget’) runder, hvor der både var mulighed for at teste nogle forskellige våben af, samt køretøjer. Det skal siges, at vores tid i multiplayer delen fandt sted under beta testningen af spillet, så visse elementer kan selvfølgelig ændre sig som spillet undergår diverse patches. 

Køretøjerne var svære at styre og deres kollision med det omkringværende miljø kunne godt virke akavet og forkert, hvilket muligvis er noget, der vil blive fixet senere. Det var som om, at køretøjerne manglede noget gennemslagskraft (impact), som kunne have været med til at få denne del af gameplayet til at køre bedre. 

TIl gengæld var kampene sjove og det føles som om der er vægt bag dine våbens angreb. De forskellige maps er også bygget således at det er nemt at komme hurtigt rundt på banen, med mange muligheder for at overraske det modsatte hold. 

Om historie kampagnen (betalt)

Kampagnen falder tilbage på nogle af de begivenheder og tekniske virkemidler, som var med til at gøre nogle af de første spil så vigtige. I stedet for at se hovedpersonen (Master Chief) som en person vi følger, så føles det til tider, som om at Master Chief og spilleren selv, bliver den samme person - eller som om vi træder ind i hans verden, hans rolle. 

Dette bliver hjulpet godt på vej af den spændende historie, som er lavet med et godt tempo, så du ikke føler at tingene går hverken for stærkt eller for langsomt omkring dig. 

Infinites verden er open world, men uden et ressource system, som det ses i andre spil, hvor man skal rende rundt og indsamle planter eller lignende materialer, for at blive stærk nok til at komme videre. Dette skridt er sprunget over, så du i stedet kan fokusere på historien og de mange sjove kamp scenarier, du kommer ud for. 

Kampagnen foregår på den 7. Installation kaldet Zeta Halo, som står rigtig flot i det galaktiske spil - dog kunne vi godt have brugt lidt mere variation på denne ring, men man kan selvfølgelig heller ikke altid få alting til at være helt perfekt. Der er lidt miljømæssig variation, men ikke i samme grad som nogle af de tidligere spil. 

Halo i forhold til andre FPS fra 2021

I år, ja faktisk i virkeligheden de sidste par år, har været mildest talt skuffende for fans af FPS genren. Der er ikke kommet så mange spil ud som i tidligere år, og dem som endelig er kommet på markedet, er hurtigt blevet skudt ned af fans. 

Alene i slutningen af året har vi bedømt tre FPS titler, som var blevet hypet op, men som ikke rigtigt kunne leve op til deres omdømme. Back 4 Blood er et fint spil, med en uhyggelig stemning, men som hurtigt kan komme til at virke repetitivt og klodset. 

Call of Duty: Vanguard har en spændende historie bag sig, samt flot grafik, men det kan på ingen måde måle sig med tidligere titlers perfektion. Spillet virker mest af alt som en bro eller lappeløsning mellem det forrige spil og et fremtidigt, fremfor at være sit eget. 

Battlefield 2042 er det nyeste spil ud af de tre, og er også det spil som har modtaget den værste kritik. Det kan der være mange grunde til; blandt andet fordi det udelukkende er et PVP spil uden nogen form for historie kampagne. Og mange af de bugs, som spillere har rapporteret, har gjort det svært eller umuligt at spille mod andre på en fair måde. 

Håb om at dette FPS kan kickstarte genren i gang

Med andre ord, så er der mere end rigeligt med plads til at et nyt FPS spil skal indtage scenen. Og som vi også har skrevet tidligere i denne artikel, så har Halo serien også selv haft mulighed for forbedring. 

Det er generelt anerkendt i Halo fællesskabet, at nogle af de første titler har været de ultimativt bedste (især Halo 2 og Halo 3 fra 2004 og 2007). Derfor har der også været et inderligt håb fra fans af serien om, at dette spil ville være i stand til at sætte både Halo, men også FPS genren, tilbage som kongen af spilmarkedet. 

Fans af spillet virker ikke forblændede - spillet virker i de fleste tilfælde poleret, både i multiplayer og i kampagnen, selvom det i vores optik klart var singleplayer delen, der stod mest ud. Men det er selvfølgelig smag og behag. Det er dog rart at vide, at der er mulighed for at spille begge dele, hvis man skulle have lyst til dette. 

Konklusion

Halo Infinite ser ud til at kunne blive et af de helt store video games lige inden året slutter. Man kan sige, at ikke alt håb er ude for denne genre, hvis beta versionerne er noget at gå ud fra. 

343 industries har gjort et godt stykke arbejde med både et stort udvalg af våben at vælge imellem, en generelt solid online oplevelse og en rigtig god open world halo infinite campaign, som helt sikkert vil falde i smag hos passionerede fans af serien. 

DownloadHalo: Infinite 1.0
Video
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Xbox

50000 Mb

Freeware

08-12-2021
Kontakt os via email

Klik her

343 Industries

Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
640
1.0
Kontakt os via email
50000 Mb
Freeware
08-12-2021
Kontakt os via email
Klik her
343 Industries
20-07-2022

0 0 1
0

Afinstallering af Halo: Infinite

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Halo: Infinite fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Halo: Infinite, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Halo: Infinite være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.