Spil » Action

Battlefield 2042 download

Download Battlefield 2042 - online FPS krigs simulator

Battlefield 2042 udkom i slutningen af november 2021 efter en treårig pause i Battlefield universet. Efter den officielle lancering af spillet, virker det dog mere som om, at dette nyeste Battlefield godt kunne have brugt et års ekstra udvikling, for at udarbejde en del af de problemer, som spillere oplever. 

Alligevel er der også nogle ting, som spillet har gjort godt, og det skal det selvfølgelig også have ros for. Vi forholder os kritisk til spillet i denne artikel og gennemgår både de positive og negative sider som vi har oplevet efter spillets udgivelse. 

Tilgængelighed

Battlefield er udkommet til både PC, Xbox og Playstation. Der er dog visse begrænsninger for spillet, afhængigt af hvilken platform, du spiller på. Folk som ejer en Xbox One eller Playstation 4 (som begge er ældre spilkonsoller) kan max holde op til 64 players / spillere af gangen - hvilket selvfølgelig stadigvæk er en god del, især i et så realistisk udseende spil som dette. 

Hvis du i stedet spiller på en Xbox Series X|S, PC, eller PlayStation 5 kan du spille i kampe med op til 128 players / spillere på én gang, hvilket også siger noget om spillets størrelse. 

En kæmpe sandkasse verden

Hvis der er én ting, som spillet generelt ikke får kritik for, så er det dens størrelse. Banerne er overordnet set enorme, både i forhold til deres bredde og længde, men også i højden. Battlefield serien er nemlig kendt for deres brug af alskens transportmidler, lige fra kampvogne og jeeps, til helikoptere og jagerfly. 

Alle spil promoverer sig selv som ‘kæmpe spil’ med ‘store, åbner verdener’ - men her ser vi et spil, som virkeligt lever op til dert, den har proklameret sig som. Verden er nemlig enorm, hvilket kan føles super fedt at spille i, hvis man kan se bort fra mange af de kritikpunkter, vi nævner i et af de kommende afsnit. 

Prøv spillet gratis med et EA Play abonnement

Hvis du har et EA Play abonnement, får du adgang til en demo af Battlefield 2042 - samtidig med at du får adgang til en lang række af andre spil. Det vil sige at du kan betale et abonnement en enkelt måned og spille en lang række spil, for et meget lille beløb. 

Med EA play får du både adgang til nye demoer, men også til fulde spil i alle genre - spil alt fra Dragon Age Inquisition og Sims 4, til Star Wars: Jedi - Fallen Order og FIFA 21. Battlefield 2042 kan spilles i 10 timer i denne demo, så du kan teste spillet ud, uden at blive alt for skuffet, hvis det ikke falder i din smag. 

Kritik - uendelige mængder af bugs og kamp problemer

Den største kritik af spillet er, at det føles ufærdigt. Nogle af de bugs og fejl, man kan opleve, mens man spiller er latterlige ting, som at man falder gennem gulvet, kan køre gennem visse bygninger, som om de ikke eksisterede, og at man nogle gange kan få sin speedbåd til at flyve hvis man rammer en kant, så man kan ramme jagerfly og få dem til at eksplodere helt oppe ved mappets top. 

Disse ting er ikke sjove at opleve - og slet ikke gentagne gange, for de får spillet til at føles upoleret, sjusket og ustabilt; hvilket ikke er tre ord, man ønsker at høre om et spil, der udelukkende handler om online kampe mod andre. 

Mens denne artikel blev skrevet, var spillet nede og skrabe bunden på Steam med 66% negative anmeldelser ud af næsten 70,000 brugeranmeldelser. Det fortæller lidt om, hvor slemt det står til og hvor skuffede fans af franchisen er. 

Et andet spil som også har fået overordnet hård kritik fra medierne og som næsten lige er udkommet (men som vi faktisk mente var et udmærket spil) er det nye Call of Duty: Vanguard. COD: Vanguard har godt nok lidt genbrugt indhold i forhold til de historiske temaer, men spillet kører godt og har en god historie i sig (Battlefield 2042 er helt uden en campaign mode eller story mode, da spillet udelukkende handler om online multiplayer kamp). 

Konklusion

Battlefield 2042 har ikke ligefrem fået rosende ord med sig, hverken fra kritikere eller fans af spilserien. Der er der nogle bestemte grunde til - men en af de helt store kan findes i det faktum, at det virker til at spillet er blevet udgivet før det var klar. 

Det er efterhånden kommet lidt på mode at udviklere og udgivere lader spillene lancere uden at de er helt finpudset; på den måde kan spillerne få hurtigere adgang til deres spil (som dog dermed indeholder visse fejl, som brugeren må leve med), samtidigt med at det giver udviklerne lidt løbende tid til at få rettet deres fejl og sætter dermed barren lidt lavere. 

Det virker dog til at forbrugerne har fået nok efterhånden - og der er altså også mange virkelig fordybelses brydende bugs, som gør det umuligt at spille spillet som det er meningen, det skal. Dette er uacceptabelt, og indtil disse bugs bliver fjernet, vil spillet derfor ikke kunne få en bedre bedømmelse, på trods af stor skala og til tider sjovt og imponerende gameplay. 

DownloadBattlefield 2042 1.0
Video
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Playstation, Xbox

100000 Mb

Media

07-12-2021
Kontakt os via email

Klik her

EA Games

Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
477
1.0
Kontakt os via email
100000 Mb
Media
07-12-2021
Kontakt os via email
Klik her
EA Games
08-12-2021

0 0 1
0

Afinstallering af Battlefield 2042

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Battlefield 2042 fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Battlefield 2042, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Battlefield 2042 være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.