Spil » Action

Call of Duty: Vanguard download

Download det helt nye Call of Duty: Vanguard

Call of Duty har været et decideret ikonisk spil, lige siden det første spil udkom i 2003. Spillets succes kan blandt andet ses i mængden af spil som er blevet udgivet i franchisen over de sidste par år. 

I alt er der udgivet 46 titler (både hoved titler og spin-offs), og med udgivelsen af Vanguard, er serien nu oppe på intet mindre end 18 hoved titler. Et år efter COD Black Ops Cold War udkom, kan spillere nu vende tilbage til historien om disse special forces og opleve nogle af anden verdenskrigs værste øjeblikke, i første persons perspektiv. 

Udviklere og udgivere

Spillet er udviklet af Sledgehammer og er udgivet af Activision Blizzard, ligesom det tidligere Call of Duty: Modern Warfare, som også udkom på PC eksklusivt til Activision Blizzards spilbibliotek Battle.net

Bemærk:

  • Hvis du har valgt at forudbestille Vanguard, så sørg for at gøre krav på den weapons pack, som følger med forudbestillingen. 

Fire karakterer - fire historier, fire forskellige steder i verden

Sætningen som går igen, både på Call of Dutys officielle hjemmeside, såvel som i trailere og nyhedsartikler omkring det nye COD spil er “Rise on every front”. I Vanguard fokuseres der nemlig ikke kun på et enkelt område, som spillet udspiller sig i. Du kommer til at kæmpe på fire fronter, som hver især lader dig spille som en karakter, der i sidste ende kommer til at udgøre et samlet modstandshold mod aksemagterne. 

Wade Jackson

Over stillehavet kæmper du i luftkamp som den amerikanske pilot, Wade Jackson, som er kaptajn af rekognoscerings eskadrillen i the United States Navy. Wade er karismatisk og lever for adrenalinens sus, hvilket forhåbentlig kan hjælpe ham i de kommende kampe, som kræver, at han kan holde hovedet koldt, selv når flyet ved siden af ham eksploderer i ildkamp. 

Arthur Kingsley

Arthur Kingsley blev frigivet som en Operator i COD: Black Ops Cold War, når man forudbestilte Vanguard. Han er født i det britiske Cameroun, som en del af den royale familie. Han er en lærd mand, som har studeret på universitetet, taler mange sprog og inspirerer folkene omkring sig. 

Lucas Riggs

Lucas Riggs er en demolerings-ekspert fra Australien. Hans ‘weapon of choice’ er sprængstoffer; i hans verden er der ikke et problem, som ikke kan løses ved at sprænge noget i luften. Lucas er en passioneret soldat, som intimiderer sine fjender med sine eksplosive kampteknikker. 

Polina Petrova

Polina Petrova står som stærk kontrast til de mandlige karakterer. Som løjtnant med speciale i riffel drab, er Polina en ualmindeligt dygtig soldat. Gennem hendes øjne opleves et af anden verdenskrigs største krigs massakrer, som kostede både civiles og soldaters liv. Løjtnanten arbejder for Krasnaya Armiya (‘Den Røde Hær’) i Sovjetunionen, og i den følgende passage gennemgår vi noget af hendes gameplay, som udkom forinden spillets udgivelse. 

Forsvar Stalingrad som Polina Petrova

Inden spillet udkom var der blevet frigivet en gameplay trailer, så folk kunne få en fornemmelse af hvad de kunne forvente at opleve i spillets kampagne. Traileren blev kaldt ‘Stalingrad Demoen’, da det er i denne by, gameplayet tager sig ud. 

I Stalingrad (i dag kaldt Volograd) i den daværende Sovjetunion, oplever vi - gennem den unge soldat Polina Petrovas øjne - hvordan et af de største militære katastrofer i det 20. århundrede udspillede sig. 

Under en sædvanlig patrulje, går Polina gennem forsvarets hjerte; overalt på de enorme bygninger omkring hende vajer det røde flag med den krydsende gule hammer og segl. Hun når dog ikke langt i sin patrulje før en gyselig lyd skærer gennem pladsen. Verden omkring hende stopper; alle folkene på pladsen fornemmer at noget er galt - og det har de ret i. 

En sværm af fly, som var de sort sol, flyver hen over pladsen, kaster bomber, og skyder ligeligt på civile og soldater. 

En time senere ligger byen komplet i ruiner, og Polinas i forvejen store ønske om at forsvare sit land og få hævn over sin familie bliver sat på prøve, når hun skal kæmpe for at overleve i et slag, der historisk endte med næsten 2 millioner døde, sårede eller savnede soldater. Næsten hele den civile befolkning i Stalingrad endte også med at dø i dette blodige angreb af aksemagterne, som dog alligevel mirakuløst endte med en Sovjetisk sejr. 

Polina ender med at løbe fra flyene, mens eksplosioner og likvideringer sker overalt omkring hende; og dette markerer spillets seriøse og intense vinkel lige fra starten. Du kan godt forberede dig på nogle chokerende og ubehagelige oplevelser, mens du spiller Vanguard. 

Forskellige game modes

Du får ikke kun en gribende historie kampagne med, når du køber det nye Call of Duty; du får også andre måder, du kan spille på. 

Blandt andet er der (som altid) mulighed for at spille multiplayer online. Spillet lancerer med tyve maps, som du kan lege krig i; derudover har udviklerne fokuseret på, at de gerne ville producere en online spiloplevelse, som giver spilleren mulighed for at blive ved med at spille i lang tid. 

Derfor vil du - på autentisk vis - opleve, at du lærer nye spil teknikker imens du spiller, og at miljøet omkring dig kan påvirkes af dig og andre spillere, så du for eksempel kan ødelægge vægge og vinduer for at lave nye, overraskende flugtveje, eller områder hvor du kan overraske fjenden. 

Spillet bliver desuden også udgivet med crossplay, cross progression og cross gen understøttelse, så du og dine venner altid kan spille med hinanden og komme videre i jeres spil, selv hvis I ikke sidder ved jeres vante spillemaskine. 

Treyarchs år - zombiernes år

Treyarch har været med inde over spillets udvikling, hvilket har givet anledning til at de har kunne implementere det zombie univers, som de var de første til at indføre i Call of Duty universet; mere specifikt Call of Duty: World at War (Zombies). 

Hvad kan man så forvente, når der står “developed by Treyarch” på boksen? En hel del virker det til - historien bag zombiernes kommen udvikler sig videre i denne version af COD, i en kampagne, hvor nazisterne bliver i stand til at vække de døde til live, så de kan bruges som umenneskelige våben. 

Konklusion

Om du vælger at købe spillet til PC gennem vores link nederst og øverst på denne side, eller om du hellere vil spille på din Xbox Series XS / One, eller PS4 og PS5, så har du mange timers intens underholdning, som vil få dig til at gennemleve de skrækkelige og heltemodige oplevelser, som følger med krig. 

De forskellige figurer du spiller som, er velbalancerede i forhold til hinanden, og er med til at skabe alsidighed og ændre både tempo og atmosfære, sammen med de skiftende lokationer og økosystemer.

Kampen handler endnu mere om dine evner med våben og kamp-scenarierne er fulde af situationer, som vil få din puls helt op.

DownloadCall of Duty: Vanguard 1.0
Video
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Playstation, Xbox

30000 Mb

Media

05-11-2021
Kontakt os via email

Klik her

Activision

Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
734
1.0
Kontakt os via email
30000 Mb
Media
05-11-2021
Kontakt os via email
Klik her
Activision
21-01-2022

0 0 1
0

Afinstallering af Call of Duty: Vanguard

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Call of Duty: Vanguard fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Call of Duty: Vanguard, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Call of Duty: Vanguard være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.