Programmer » Multimedie » Billed-behandling
PaintShop Pro 2020
Download eller køb Corel PaintShop Pro gratis og sikkert via dette website. Det er det ultimative stykke software til fotoredigering.
PaintShop Pro er et grafisk redigeringsprogram til billedbehandling, og i denne anmeldelse kan du blive klogere på hvad at PaintShop Pro tilbyder. Hvis du står og mangler et billedbehandlingsprogram, eller du bare gerne vil vide, hvilke alternativer der findes på området, så er denne anmeldelse en mulighed for dig for at blive klogere.
PaintShop Pro er I dag eget af firmaet Corel.
PaintShop Pro findes i to udgaver: PaintShop Pro og PaintShop Pro Ultimate. Med PaintShop Pro får man basispakken, og med PaintShop Pro Ultimate passer med andre alene stående programmer, supplerende værktøjer og/eller plugins. De andre programmer varierer fra version til version af PaintShop Pro, og de har ikke været solgt af Corel som separate produkter.
Den nyeste version af PaintShop Pro er PaintShop Pro 2018. 2018-udgaven har en helt ny brugerflade, og den arbejder hurtigere end tidligere versioner.
Du kan få PaintShop Pro i en gratis prøveversion, og hvis du så bliver så bidt af det, at du ønsker mere, kan du købe programmet til 494 DKK.
Der er mange muligheder med PaintShop Pro
Brugerfladen
I PaintShop Pro 2018 kan man nu vælge en ny Essentials-brugerflade. Den er mere overskuelig end ved de tidligere versioner.
Man kan selvfølgelig også stadigvæk arbejde i med den fulde brugerflade, hvor der er mulighed for at arbejde med alle programmets værktøjer, og hvor alle muligheder står åbne.
På berøringsfølsomme skærme kan brugerfladen tilpasses, så for eksempel ikonerne kan blive større.
Opstart
PaintShop Pro 2018 skulle være betydelig meget hurtigere til at starte op, end de tidligere udgaver af programmet var. Flere af funktionerne i PaintShop Pro 2018 skulle også arbejde hurtigere, end de gjorde i den tidligere versioner.
Nye funktioner
PaintShop Pro 2018 indeholder nogle nye seje ting. Man får for eksempel 30 nye forskellige pensler og 15 nye mønstre. Man får også 30 nye teksturer og 10 nye farvepaletter.
Det er nye, seje ting, som man helt klart gerne vil have, hvis man er glad for at lave billedredigering.
Ingen abonnement
Med PaintShop Pro slipper du for at tegne et abonnement – og programmet er desuden budgetvenligt. Det er således et program, det er muligt at få fingrene i uden de store besværligheder.
PaintShop Pro passer til følgende enheder
PaintShop Pro fungerer på enheder, der har Windows som styresystem; programmet fungerer ikke sammen med Mac styresystemer. Du er altså nødt til at vælge, om det hedder PaintShop Pro eller Mac – hvis du er glad for Windows, er det selvfølgelig ikke noget svært valg.
Mac har sit eget billedbehandlingsprogram, der hedder Photos, så hvis du er en glad bruger af Mac, kan du også sagtens arbejde med billeder. Det er så bare i et andet program. Hvis Photos ikke er noget for dig, så vil vi henvise til vores billedredigeringskategori, hvor der er et hav af billedredigeringsprogrammer både til Windows og Mac.
Brugervenligheden i PaintShop Pro
PaintShop Pro 2018 er endnu nemmere at bruge end de tidligere versioner. PaintShop Pro giver en god brugeroplevelse, og PaintShop Pro 2018 er på flere områder i forhold til brugervenlighed en forbedret udgave af programmet.
Opdateringer af PaintShop Pro
Som bruger af PaintShop Pro skal du aldrig bekymre dig om, at programmet bliver for gammelt og ubrugeligt, for udvikleren Corel opdaterer PaintShop Pro cirka en gang om året, og disse opdateringer er som regel ret fyldestgørende.
Alternativer til PaintShop Pro
Andre forslag til billedbehandlingsprogrammer er for eksempel Photoshop. Photoshop er et meget kendt program, der bliver brugt af mange. Det er et program, der kan virkelig mange ting; du kan få næsten alt til at ske i Photoshop. Det er dog også et lidt svært program at bruge, så det kræver lidt øvelse at blive god til det. hvis du gerne vil vide mere om Photoshop, kan du læse om det her.
Et andet eksempel på et billedbehandlingsprogram er GIMP (GNU Image Manipulation Program). Dette er et gratis program, der kan mange af de ting, som man kan få brug for i forhold til billedbehandling. Her kan du læse mere om GIMP.
Der findes også andre billedbehandlingsprogrammer, og nogle af dem kan du læse om her.
Det, der er vigtigst, er, at du finder det program, der passer til dig. At det indeholder de funktioner, som du har brug for i dit arbejde, og at det ikke er for kompliceret at bruge. Læs lidt om de forskellige programmer. Måske du er nødt til at afprøve nogle stykker, før du rammer det rigtige program, men så er du jo bare blevet den erfaring rigere.
Hvorfor vælge PaintShop Pro?
PaintShop Pro har således mange gode kvaliteter, der helt klart betyder, at det er et godt program at vælge. PaintShop Pro har en lang række attraktive funktioner, som er ret let at finde rundt i. Prisen på 494 DKK for det fulde program, er heller ikke til at klage over. Hvis man sammenligner prisen med alternative købs softwaren til billedredigering, så ligger PaintShop Pro i den billige ende.
Historien bag PaintShop Pro
PaintShop Pro blev oprindelig udgivet af Jasc Software. Først engang i oktober i 2004 blev det opkøbt af Corel. Tilbage ved sin begyndelse i 1990 hed PaintShop Pro bare PaintShop. Den gang kunne programmet en hel del mindre, end det kan i dag. I en periode hed programmet også Corel PaintShop Pro Photo, men ”Photo” forsvandt igen. Gennem årenes løb er der kommet en del forskellige udgaver af PaintShop Pro senest med 2018-versionen.
Konklusion
Gør dine billeder bedre, og skab nye designs med PaintShop Pro 2018. Hvis du allerede kender tidligere udgaver af PaintShop Pro, vil du opleve at programmet er blevet endnu nemmere at bruge, og at der er kommet nye seje funktioner med i pakken. Programmet bliver løbende opdateret, så vil blive ved med at kunne lave seje billeder ved hjælp af de nyeste og sejeste funktioner. Gode ting skal man ofte betale for, og det er også tilfældet med PaintShop Pro. Til gengæld slipper du for abonnementsordninger med dette program – hvis det ikke lige er dig alligevel, kan du altid skifte til noget andet. Men mon ikke det er dig! Som sagt, så er programmet ganske gratis at prøve af, så du kan efter din prøveperiode beslutte dig, om du har lyst til at investere 494 DKK.
- Overskuelig brugerflade der kan tilpasses
- Rigt på redigeringsværktøjer
- Budgetvenligt
- Ofte opdateret
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af PaintShop Pro
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find PaintShop Pro, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen