Programmer » For virksomheder » Organisering
Monday 1.0.11
Download Monday (Monday.com) og samarbejd med dit team
Monday er et program, som du og dit firma kan bruge for at danne et overblik over de ansattes forskellige arbejdsopgaver, og til at uddelegere disse. Det er et fantastisk program, hvis du arbejder med project management, eller hvis du bare gerne vil skabe mere transparens på din arbejdsplads mellem de ansatte.
Få dannet dig et overblik med Gantt charts - eller et andet system, du foretrækker
Monday tilbyder dig en masse forskellige måder at se dine informationer og projekter på. Et af de meget populære visuelle elementer er Gantt charts, som både tilbyder farvekodede informationsrækker, samtidig med at du kan danne dig et tidsmæssigt overblik over hvad der skal ske.
Omvendt er det måske smartere i visse situationer (bl.a. når du håndterer økonomi og regnskab) at gøre brug af cirkel- eller søjlediagrammer, og også dette kan du klare med dette program.
Kom hurtigt i gang med skabeloner
Der findes nærmest ikke noget bedre end skabeloner når det kommer til computerarbejde. Skabeloner gør det både hurtigere og nemmere at komme i gang med ens arbejde, og især hvis du skal i gang med at bruge et helt nyt program.
Dette har Monday tænkt på og derfor finder du i programmet en lang række af skabeloner, som du kan sortere dig igennem og som du endvidere kan tilpasse til lige netop dine arbejdskriterier.
Tilgængelighed på andre enheder
Du kan tage Monday med dig hvorend du går, ved at downloade appen på din laptop, Macbook eller til din telefon. Mobil appen kan både bruges af Apple brugere, såvel som diverse Android enheder.
Hvis du ikke har lyst til at downloade Monday, så kan du faktisk også tilgå programmet direkte gennem din browser, på deres hjemmeside.
Monday arbejder nemt sammen med andre programmer
En af de positive ting ved Monday (og en af grundene til at så mange firmaer vælger at bruge denne tjeneste) er, at der er rigtig godt samspil mellem Monday og mange af de programmer, som mange mennesker bruger hver dag.
Faktisk har de et efterhånden ret udbredt bibliotek, som viser de mange forskellige kombinationsmuligheder der findes.
Du kan for eksempel lave automationer for programmer til e-mails såsom Gmail/Outlook og andre programmer som Onedrive, eDigital Signatures, Cash Flow (Collection), Twitter/Facebook, LinkedIn, Microsoft Teams/Zoom, Google Drive, Slack, og mange flere.
Hvert program kan tilbyde noget forskelligt, men fælles for dem alle er, at de bliver nemmere at bruge når du implementerer dem i Mondays automatiserings system - særligt hvis du bruger mere end ét af programmerne i din dagligdag.
Lidt omkring prisen
Du kan prøve Monday gratis i 30 dage med alle egenskaber låst op, så du kan få en fornemmelse af om det er det rette program for dig og dit team. På den måde risikerer du ikke noget - hvis du ikke synes, at programmet lever op til din standard / til de ting, du skal bruge det til, har du ikke brugt penge på det.
Derefter kan du købe et abonnement på måneds- eller årsbasis, og hvilken en du skal vælge afhænger af hvad du gerne vil bruge Monday til. Derudover kan du købe flere på én gang, der afregnes nemlig per ‘seat’, eller med andre ord, per bruger. På denne måde kan du skaffe dig en god købsaftale til dig og dit hold.
Hvis du er del af et stort firma (+40 på samme kontor) kan det være nødvendigt at skrive direkte til folkene bag Monday, da de dermed vil kunne komme med et tilbud baseret på hvor mange, I kan stille med.
Konklusion
Monday er et virkelig godt program, selv hvis du ikke har brugt et organiseringsværktøj som dette før. Det er meget brugervenligt og indeholder samtidigt nogle kraftige værktøjer, som du og dit team kan bruge.
Et af de vigtigste funktioner, som du får med Monday, er ikke alene appens imponerende arsenal af funktioner, men i stedet dets muligheder for at arbejde sammen med andre programmer, som du muligvis allerede bruger til dagligt.
På denne måde bliver organiseringen af dit daglige private - såvel som professionelle - liv, gjort meget nemmere og overskueligt.
- Flot og overskuelig brugerflade
- Gode vejledende guides
- Et hav af forskellige skabeloner
- Godt samspil/samarbejde med andre programmer og apps
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Monday
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Monday, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen
Klik her for at afgive din egen stemme