Spil » Action
Elden Ring 1.0
Download Elden Ring - nyt rollespil i en stor, åben verden
Elden Ring er et action RPG, som foregår i en åben verden, som byder på intense kampe og kendte rollespils elementer. Fans har ventet på dette spil i mere end tre år - og endelig er ventetiden ovre; spillet udkom nemlig officielt d. 25/02-2022. Giv dig i kast i den uhyggelige og smukke verden, som er opbygget ud fra principperne i dark fantasy, mens du bekæmper fjender med taktisk timede angreb og undviger angreb til højre og venstre.
Spillet er udviklet af FromSoftware Games, som har Hidetaka Miyazaki i spidsen, og blandt andet har skabt Dark Souls serien og Sekiro: Shadows Die titlerne. Spillet er udgivet af Bandai Namco, som er et stort navn i introduktionen af asiatiske spiltitler til den vestlige verden.
Udforsk the Lands Between
Spillet foregår i en magisk verden, som er fuld af interne intriger, efter ødelæggelsen af den såkaldte Elden Ring, som blot efterlod nogle stykker af sig, som blev spredt ud over the Lands Between. Disse stykker kaldes for the Great Runes - og hver af disse er nu i besiddelse af rigets herskere. Disse herskere stammer alle fra demiguden Queen Marika den Evige, som gav dem liv. Herskerne er dog langsomt blevet påvirket af den forfærdelige kraft, som stammer fra Runerne og nu har gjort dem til formidable og forfærdelige fjender.
Det er op til os, som spillerne, at skabe en figur, som skal forsøge at samle alle Runerne og dermed restaurere the Elden Ring og dermed bliver the Elden Lord.
Vælg hvilket system, du gerne vil spille på
Elden Ring er udkommet til forskellige systemer, både fordi det er eftertragtet spil, men også fordi dets kontrolelementer er rimelig simple og derfor kan implementeres på flere forskellige systemer.
Du kan købe Elden Ring til Playstation 4 eller 5 lige her. Hvis du gerne vil spille spillet i en PC version, så kan du selvfølgelig også gøre det - linket til dette finder du øverst på denne side. Hvis du derimod har en Xbox, så kan du købe Xbox-versionen her.
Kæmp mod enorme bosser og lær deres kampteknikker at kende, for at overvinde dem
Elden Rings og tidligere spil som minder meget om det, er kendt for dets bosskampe. Bosserne er enorme fjender, som bruger taktiske angreb, som du bliver nødt til at aflæse og lære udenad, så du ved hvornår det er sikkert at angribe og hvornår det er bedre at løbe den anden vej, eller dukke dig, inden en økse hugger hovedet af dig.
Mange vil derfor finde det spændende at finde den rette kombination af gear og angreb, som kan sørge for, at de overlever. Kampen føles generelt også rigtig fed - det er muligt ofte at undvige angreb og ens egne angreb virker for det meste som om, der er en masse vægt bag dem, når man enten slår hårdt ned i jorden eller “lader op”, inden man smækker sit sværd i hovedet på fjenden.
Magien i spillet er dog ikke lige så kraftig og tynget, som man kan opleve i andre action rollespil, som vi for eksempel pointerede var tilfældet i vores anmeldelse af Lost Ark.
Spil sammen med andre spillere - eller mod dem
Elden Ring giver spilleren rig mulighed for selv at vælge hvordan de ønsker at spille. Det er muligt både at spille hele spillet alene, eller at gruppere op med andre spillere. Du kan endda også nyde PvP i spillet og bekæmpe dine venner, hvis det er det, du ønsker.
Så hvordan spiller man sammen med andre spillere i Elden Ring? Man tager til den samme lokalitet på hvert sit system og derudover have adgang til såkaldte ‘Fingers’, som gør det muligt at tilkalde andre spillere. Proceduren er ikke helt så simpel, som man måske kunne have ønsket sig, men spillet er i sidste ende også udarbejdet som primært værende en singleplayer oplevelse.
Konklusion
Elden Ring er helt sikkert værd at spille, hvis du godt kan lide aktive kampe og nyder mørke universer med frygtindgydende bosser. Derudover er spillet også interessant for strategister, da du bliver nødt til at være observant og hurtigtænkende, hvis du vil vinde over de mægtige herskere i denne verden.
Spillet kommer helt sikkert til at have et episk omdømme, nøjagtigt ligesom Dark Souls og Bloodborne spillene har. Elden Ring virker til at have mange timers intens underholdning, hvis man er til denne slags spil - og i det tilfælde, kan vi ikke anbefale dette spil nok.
- Flot grafik
- Udfordrende gameplay
- Uhyggelig stemning
- Multiplayer understøttet
- Ingen gratis demo version
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Elden Ring
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Elden Ring, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen
Klik her for at afgive din egen stemme