Programmer » Utilities » Tweaks

DAEMON Tools Lite download

Download det simple stykke software DAEMON Tool Lite gratis her på siden.

Med dette program kan du imitere CD/DVD drev virtuelt, direkte på din egen computer. Lyder det som noget for dig? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

DAEMON Tools Lite befinder sig i den kategori af programmer, der i visse situationer bestemt er brugbare for de fleste, men hvad kan programmet DAEMON Tools Lite hjælpe dig med? Hvis du sidder med et bestemt stykke software, som kræver, at du har ’cd’en’ i dit CD drev, så gør programmet DAEMON Tools Lite det muligt for dig at imitere CD/DVD drev virtuelt – nemt og hurtigt! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det bestemt ikke.

Hvordan fungerer DAEMON Tools Lite?

Selve installationsprocessen af DAEMON Tools Lite forløber uden problemer, og du kan efter få minutter så småt gå i gang med at nyde godt af programmet og dets få, men fremragende funktioner.

Når du åbner programmet, finder du i venstre side af brugerfladen menulinjen, som du skal navigere rundt i. Denne er ganske simpel, og du vil hurtigt kunne navigere rundt i de få funktioner, som denne version af programmet tilbyder dig.

De få funktioner, som du finder i DAEMON Tools Lite, er simple. Først og fremmest kan du i programmet indsætte forskellige CD/DVD/Blu-ray diske og imitere disse, så du fremadrettet ikke behøver indsætte de enkelte diske i dit drev, hver gang du skal bruge dem. Der er i programmet mulighed for, at du kan tilføje op til fire virtuelle drev på din computer, hvis du har behov for dette. Dette gør du via underfunktionen ’Image Editor’, hvilket du kan se i nedenstående GIF.  

Funktionen gælder for alle formater, uanset om der er tale om billeder, film eller spil, som du ønsker at gemme. Når du først har imiteret de udvalgte diske, skal du blot åbne programmet næste gang for at åbne filen, når du har brug for den. Nemmere bliver det ikke.

Hvis du har brug for at brænde diske, så giver DAMON Tools Lite dig også mulighed for at gøre dette via underfunktionen ’Burn’

Dette skal du være opmærksom på ved download af DAEMON Tools Lite

Hvis du downloader DAEMON Tools Lite, vil vi blot gøre dig opmærksom på, at denne version er Lite-versionen af den fulde købsversion. I den forbindelse er programmet altså drevet af reklamer, der engang imellem vil være at se, når du bruger programmet. Reklamerne findes dog ikke i købsversionen af programmet, nemlig DAEMON Tools Pro. Hvis du bliver glad for DAAMON Tools Lite, kan du overveje, om du har lyst til at bruge penge på den fulde version af programmet.

Tilgængelighed

Programmet DAEMON Tools Lite, som du kan downloade her på siden, er udviklet til Windows-systemet. Hvis du ejer en Mac, kan du også få glæde af noget, der minder om DAEMON Tools. 

Brugervenlighed og design

Brugervenlighed i et program er væsentlig for hele din brugeroplevelse. DAEMON Tools Lite er som tidligere nævnt en Lite-version, og altså en gratis og nedskæret version af det originale DAEMON Tools Pro, men hvor alle de mest nødvendige funktioner er tilgængelige for dig. Vi understreger derfor, at visse funktioner i programmet kun kan bruges, hvis du køber DAEMON Tools Pro.

Du skal i DAEMON Tools Lite altså kun navigere rundt mellem nogle af de vigtigste funktioner, hvilket gør programmet meget overskueligt at bruge. Desuden er designet i programmet også simpelt og enkelt, hvilket bidrager til en bedre brugeroplevelse.

Hvis du står i en situation, hvor du har spørgsmål til programmets funktioner eller lignende, så kan du få hjælp via programmet. Trykker du på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne af brugerfladen, bliver du sendt direkte videre til den officielle hjemmeside, hvor du kan få svar på dine spørgsmål angående programmet.

En erfaren producent - videreudvikling og opdateringer

DAEMON Tools har efterhånden har eksisteret i mange år, og du kan være sikker på, at du med programmet DAEMON Tools Lite får et program på din computer, hvor producenten har stor erfaring inden for netop denne type software. Derudover er DAEMON Tools klart blandt de bedste programmer til oprettelsen af virtuelle drev. Med denne udgave af programmet får du ikke en masse ekstrafunktioner, der kan virke overflødige, hvis du kun er interesseret i at imitere CD/DVD drev virtuelt, direkte på din egen computer. Er du alligevel interesseret i at se, hvilke ekstrafunktioner programmet kan tilbyde dig, så finder du også en oversigt over disse i DAEMON Tools Lite.  

Derudover sørger producenten bag DAEMON Tools Lite for, at programmet jævnligt opdateres, hvilket er noget, som de fleste sætter stor pris på. I opdateringer vil du typisk se designforbedringer, og at hastigheden af programmet også er optimeret.

Andre programmer, der kan være brugbare for dig at downloade

DAEMON Tools Lite er et program, der har et særligt formål, og som er brugbart for dem, der er på udkig efter netop den type programmer. Generelt gælder det for programmer i utility kategorien, at de er brugbare i helt specifikke sammenhænge, dog alle med formålet om at optimere din computer og effektivisere den tid, du bruger foran skærmen. For eksempel findes der et program som Microsoft Fix It Center, der gratis scanner din PC for forskellige typer af problemer, så du hurtigt kan få rettet op på disse. Du kan finde vores anmeldelser af udvalgte utility programmer via linket.

Konklusion

Er du interesseret i at downloade et program, der kan imitere CD/DVD drev på din computer, og som er gratis? Hvis ja, så kan det være, at programmet DAEMON Tools Lite har præcis det, som du leder efter! Med DAEMON Tools Lite får du nemlig et program, hvor der er få, men formidable funktioner, der er fokuseret på oprettelse og benyttelse af virtuelle drev. Hvis du i forvejen er på jagt efter et brugbart og fornuftigt stykke software til dette formål, så kan vi varmt anbefale dig at downloade DAEMON Tools Lite.

Download DAEMON Tools Lite 11.2 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
19.682

Version
11.2

Tilføjet
24-10-2010
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Disc Soft FZE LLC
Detaljeret information
Downloads
19.682
Version
11.2
Tilføjet
24-10-2010
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
Mb
Licens
Freeware
Opdateret
28-04-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Disc Soft FZE LLC
4 0 11

Afinstallering af DAEMON Tools Lite

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere DAEMON Tools Lite fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find DAEMON Tools Lite, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle DAEMON Tools Lite være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.