Programmer » Multimedie » Billed-behandling

Caesium download

Med Caesium kan du komprimere og formindske dine billeder, så de bliver lettere at dele på internettet. Download programmet gratis til Windows og Mac!

Hvis du lige har importeret alle dine billeder fra dit kamera, og du ønsker at uploade dem til internettet (fx til din blog eller Google Drive), så kan det godt risikere at blive et problem rent pladsmæssigt. Med Windows- og Mac-programmet Caesium kan du dog hurtigt og nemt både komprimere og formindske dine billeder, så de fylder langt mindre.

Her på siden kan du læse det meste, som du har brug for at vide om Caesium. Både hvordan programmet fungerer og hvordan man bruger det, samt lidt om de forskellige funktioner. Derudover kan du også læse, hvad vi synes om Caesium efter en lille test af versionen til Windows.

Husk at gemme de originale filer

Inden du går igang med at anvende Caesium, så vil vi for en sikkerheds skyld lige minde dig om, at det altid er en god idé at gemme dine originale billedfiler, så du altid har dem til senere. Vi anbefaler dig kun at slette dem, hvis du er sikker på, at du aldrig får brug for billederne igen.

Det forholder sig nemlig sådan, at når du komprimerer dine billeder med et program som Caesium, så går det selvfølgelig udover billedkvaliteten. Det siger nok lidt sig selv, men alligevel synes vi lige, at det er værd at nævne. Så hvis du komprimerer en masse billeder, fordi du vil uploade dem i mindre størrelse til fx din hjemmesider eller lignende, så er det en god idé stadig altid at beholde originalerne et sted offline på computeren.

Installation

Vi testede Windows-versionen af Caesium på en PC med Windows 11, og selve installationen forløb uden problemer. Man skal bare vælge, hvor på computeren man ønsker at installere programmet, samt om man ønsker en genvej på skrivebordet. Til sidst bad installeren os om at genstarte computeren for at fuldføre installationen.

Hvis man bruger Windows, så er der faktisk to forskellige versioner, som man kan hente. Man kan hente den normale installationsfil, men der er faktisk også en transportabel udgave af Caesium (det man på engelsk kalder en “portable app”). Vælger du at hente sidstnævnte udgave, så skal du ikke installere noget som helst. Så er det nemlig bare en ZIP-mappe, som du henter, der skal udpakkes et sted på computeren.

Fordelen ved transportable applikationer er, at disse programmer kører isoleret i deres egen lille mappe. Derfor kan man eksempelvis overføre programmappen til et USB-stik, og så kan man anvende programmet på andre computere direkte fra USB-stikket. Smart!

Brugerflade

Når du åbner Caesium for første gang, så vil du opdage, at brugerfladen er meget simpel og overskuelig. Derfor tager ikke lang tid at regne ud, hvordan man bruger programmet.

Det første skridt er at importere de billeder til Caesium, som du ønsker, der skal komprimeres eller formindskes i størrelsen. Dette kan du gøre ved at klikke på enten “Add files” eller “Add folder” i toppen af programmet. Hvis du har filerne lige ved hånden, så kan du dog også bare trække dem over i Caesium med musen.

Når de ønskede billedfiler er tilføjet til Caesium, så skal du beslutte, hvad der skal ske med billederne. Dette gør du ude i højre side af programmet, hvor der kan justeres på komprimeringsindstillingerne og resizing-indstillingerne. Disse trin beskrives længere nede på siden. Til sidst klikker du på fanen “Output”, hvor du kan ændre på de forskellige eksporteringsindstillinger, inden Caesium behandler dine billeder.

Komprimering

Hvis du ønsker at komprimere dine billeder, så kan du indstille, hvordan de skal komprimeres ude i højre side af programmet under fanen “Compression”. Når billeder komprimeres, så falder billedkvaliteten på dem, men til gengæld kommer de også til at fylde langt mindre.

Du kan justere kvalitetsniveauet på henholdsvis JPEG, PNG og WebP. Alternativt kan du vælge lossless, hvis du ikke ønsker at gå på kompromis med billedkvaliteten. Desuden er det muligt at vælge, om metadata skal beholdes eller slettes.

Resizing

Hvis du også ønsker at ændre opløsningen på dine billeder, så skal du klikke på fanen med navnet “Resize”. Når du resizer dine billeder, så foretager du en justering af deres størrelse i højden og i bredden. Har du fx har et billede på 800 gange 600 pixels, så vil en halvering af opløsningen føre til en billedfil på 400 gange 300 pixels.

Når du resizer dine billeder til en lavere opløsning, så kommer de selvfølgelig også til at fylde mindre. Hvis dine billeder fylder for meget, så kan du derfor vælge både at komprimere og resize dem, men du kan også vælge kun at gøre den ene af tingene. Det afhænger selvfølgelig meget af, hvad det er, som billederne i sidste ende skal bruges til.

Vi er lidt kede af, at man ikke har mulighed for at tilføje vandmærker til sine billeder med Caesium. Det er selvfølgelig ikke alle, der har brug for den funktion, men hvis du fx netop skal uploade dine billeder til din blog, så kan det i nogle tilfælde være smart at beskytte billederne med et vandmærke. Dette er dog ikke muligt med Caesium.

Konklusion

Kort sagt, så er vi vilde med Caesium. Brugerfladen er simpel, og programmet er enormt nemt at bruge, og vi oplevede ingen problemer med det, da vi selv testede Windows-udgaven på en PC med Windows 11.

Den eneste nævneværdige ulempe ved Caesium i vores optik er manglen på en vandmærke-funktion. Hvis du ikke savner den slags funktionalitet, så kan vi helt sikkert anbefale dig at tage et kig på Caesium!

Husk dog på, at det kun er en god idé at komprimere og formindske dine billeder, hvis det er meget nødvendigt. Dine billeder mister nemlig kvalitet af processen, og det er selvfølgelig altid bedst at opbevare billederne i den bedste kvalitet. Alligevel er der jo situationer, hvor det er brugbart med billeder i en mindre størrelse, og dette problem kan du løse med Caesium.

Download Caesium 2.5.0 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
2.414

Version
2.5.0

Tilføjet
17-09-2013
Kompatible systemer
Windows & Mac

Størrelse
Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Matteo Paonessa
https://saerasoft.com/caesium
Detaljeret information
Downloads
2.414
Version
2.5.0
Tilføjet
17-09-2013
Kompatible systemer
Windows & Mac
Størrelse
Mb
Licens
Freeware
Opdateret
24-08-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Matteo Paonessa
5 0 2
100 kr

Afinstallering af Caesium

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Caesium fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Caesium, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Caesium være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.