Spil » Brætspil

3D Chess Game download

Nyd et udfordrende spil skak med 3D Chess Game, som du kan downloade gratis til Windows, macOS, iPadOS, iOS og Android!

Skak er et fantastisk spil, der både er underholdende og ofte enormt udfordrende. Desværre er det dog ikke alle skakfans, der har tid til at finde et fysisk spil skak frem i deres travle dagligdag eller når de er på farten. Måske har du det også sådan? Heldigvis kan du i stedet gratis downloade 3D Chess Game til både Windows, Mac, iPad, iPhone og Android, og så har du altid et digitalt skakspil med 3D-grafik lige ved fingerspidserne! Gameplay fra Windows-udgaven kan ses på nedenstående GIF-billede!

NB: Vores download-knap i bunden af siden videresender dig til Microsoft Store, hvor Windows-versionen af 3D Chess Game kan downloades og installeres på Windows 10 og nyere. Hvis du i stedet ønsker spillet til din Apple-enhed, så skal du klikke her. Du kan desuden finde Android-udgaven på dette link.

Windows-udgaven af 3D Chess Game er den, som vi selv har testet, og alle skærmbilleder og GIF-billeder her på siden kommer derfor fra vores egen PC med Windows 11. Vi gætter på, at 3D Chess Game leverer nogenlunde den samme spiloplevelse på alle platforme, men det kan vi desværre ikke være sikre på, da vi jo altså kun har erfaring med udgaven på Microsofts styresystem.

Download og installation

Vi har dokumenteret installationsprocessen af 3D Chess Game på Windows på det nedenstående GIF-billede taget fra vores egen PC.

Inde på Microsoft Store skulle vi blot trykke på den store blå knap med teksten “Get”, og derefter var spillet klar til brug et kort øjeblik senere. Med hensyn til plads, så optog 3D Chess Game 5,20 MB på vores harddisk. Desuden kan spillet selvfølgelig nemt fjernes igen på et senere tidspunkt, hvis du åbner startmenuen og går ind i dine Windows-indstillinger.

Eftersom at 3D Chess Game til andre enheder også hentes via programbutikker, nemlig henholdsvis Apples App Store og Googles Play Store, så forestiller vi os, at installationsprocesserne på alle platforme minder meget om hinanden.

Brugerflade og grafik

3D Chess Game er enormt nemt at komme i gang med, og spillet henvender sig derfor til alle. Dette er i høj grad takket være den simple brugerflade og de store knapper. Hvis du enten har glemt reglerne eller slet ikke kender dem, så anbefaler vi, at du starter med at trykke på knappen “Help”. Derinde kan du nemlig læse skakreglerne og beskrivelser af alle de forskellige brikker.

For at starte et nyt skakspil skal du blot klikke på knappen “Reset”, og så rykkes alle brikker tilbage til deres normale startpositioner. Derefter vælger du blot den ønskede brik, hvorefter du bliver præsenteret for de forskellige træk, som du har mulighed for at lave med den pågældende brik. Du kan enten spille mod en anden spiller, som sidder ved siden af dig og bruger den samme skærm, eller mod computeren i forskellige sværhedsgrader.

Som det ses på GIF-billedet herunder, så er grafikken i 3D, og du har derfor mulighed for at se skakbrættet fra alle sider, hvilket er super cool!

Vi testede Windows-udgaven, og her synes vi dog, at grafikken godt kunne være en anelse mere poleret. Når der zoomes ind på skakbrættet, så kan man nemlig godt se, at 3D-grafikken ikke er i vanvittig høj opløsning. Brugerfladens tekst og knapper ville også virke en smule mere lækre, hvis de fik en opgradering. Dette skal ikke ses som en kæmpe kritik af 3D Chess Game, men det er ting som disse, der holder spillet fra at modtage vores topkarakter her på Download.dk.

Hvis du bliver træt af farverne på skakbrikkerne, så kan du ændre dem. Dette gøres ved at trykke på knappen “Colors”.

Som det ses på ovenstående skærmbillede, så justeres brikkernes farver ved, at du trækker i 4 forskellige sliders.

Overblik over statistik

Når man har spillet mange skakspil, så kan det være, at man bliver en smule nysgerrig omkring sin statistik. Fx antal af vundne spil eller den overordnede ELO-score. Du tilgår denne del af spillet ved at trykke på knappen “Stats” ude i venstre side af spillet. Herefter møder du siden, der ses på nedenstående skærmbillede.

Baseret på alle dine tidligere skakspil har du altså mulighed for at se følgende informationer: vundne spil, tabte spil, uafgjorte spil, dit gennemsnitlige level og din estimerede ELO-score.

Edit Mode

En interessant og super smart funktion i 3D Chess Game er spillets Edit Mode. Her kan du nemlig skabe et skakspil, hvor brikkerne står præcis, som du ønsker dem. GIF-billedet herunder giver dig en fornemmelse af, hvordan denne funktion fungerer.

På GIF-billedet ses det altså, at efter vi har klikket på knappen “Edit” oppe i venstre hjørne, så har vi pludselig adgang til at flytte rundt på alle brikkerne. Dette er super brugbart, hvis du har et skakspil kørende med fysiske brikker, som du gerne vil overføre til computeren. Edit Mode kan fx også bruges til at studere bestemte skakstrategier.

Opgraderet udgave: 3D Chess Game Plus

Mens 3D Chess Game er 100 % gratis, så popper Windows-versionen af spillet sommetider op med reklame for 3D Chess Game Plus, som er en opgraderet udgave af spillet med en pris på £9,99 i Microsoft Store.

Vi har ikke selv testet 3D Chess Game Plus, men hvis du ønsker at læse mere om denne opgraderede version af spillet, så kan den findes i Microsoft Store på dette link.

Overordnet vurdering

3D Chess Game er et rigtig fint skakspil, som vi har valgt at tildele 4 ud af 5 stjerner. Den simple brugerflade gør nemlig, at det henvender sig til alle, både nybegyndere og hardcore skak-eksperter. Udseendemæssigt er det desuden et flot spil, og det er cool, at man kan se 3D-skakbrættet fra alle vinkler. Alligevel er det dog samtidig grafikken, der gør, at vi ikke kan give 3D Chess Game topkarakter, for den ser ofte en smule grov ud, og vi håber derfor, at der kommer en opdatering, der gør udseendet og grafikken en takt mere poleret og lækker. Det er dog svært at brokke sig for meget, når 3D Chess Game er 100 % gratis, så hvis du søger et skakspil til din computer, tablet eller mobil, så er det bestemt værd at tjekke ud! God fornøjelse med spillet!

Tip: 3D Chess Game er blot et af de hundredvis af spil, som vi har anmeldt her på Download.dk! Vi tilføjer nemlig hele tiden nye spilanmeldelser til vores hjemmeside! Besøg gerne enten vores overordnede spilsektion eller specifikke kategorier såsom Brætspil og Puzzle.

Download3D Chess Game
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Mac, iPad, iPhone & Android

Mb

Freeware
Kontakt os via email

Klik her

A Trillion Games Ltd
Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
201
Kontakt os via email
Mb
Freeware
Kontakt os via email
Klik her
A Trillion Games Ltd
0 0 1
0

Afinstallering af 3D Chess Game

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere 3D Chess Game fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find 3D Chess Game, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle 3D Chess Game være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.