Spil » Barn & familie

eduActiv8 download

eduActiv8 er en samling af små spil og udfordringer til børn i forskellige aldersgrupper. Download softwaren gratis!

Her på Download.dk kan du finde stort set alle slags stykker software og spil. Du kan endda også finde spil, som du kan spille med dine børn og børnebørn. Her på siden kan du nemlig netop læse om sådan et spil, for eduActiv8 er en slags samling af forskellige små spil og udfordringer, som kan spilles af børn i alle aldre.

Dog er eduActiv 8 desværre ikke på dansk, men vi tror alligevel, at det kan være en brugbar introduktion for børn til det engelske sprog, som det uddybes længere nede på siden.

Understøttede platforme

eduActiv8 kan installeres på de fleste computere, for det er både tilgængeligt til Windows, Mac og Linux. Derudover findes der faktisk også mobiludgaver af softwaren til både iOS og Android. Du kan læse meget mere om de forskellige versioner af eduActiv8 inde på softwarens officielle hjemmeside, som du kommer videre til ved at klikke lige her.

Vi testede Windows-versionen af eduActiv8 på en PC med Windows 11 Home, og det tog kun et øjeblik at hente softwaren. Man behøver ikke at installere noget som helst på Windows, for eduActiv8 består bare af en ZIP-mappe, som man udpakker et valgfrit sted på computeren. Dette gør det også nemt at slette eduActiv8 igen på et senere tidspunkt, hvis man ikke længere bruger softwaren, for så kan man bare trække det over i papirkurven.

eduActiv8 er desværre ikke på dansk

Den største ulempe ved eduActiv8 for danske brugere er nok, at softwaren på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelig på dansk. På nogle måder gør det måske nok eduActiv8 en smule ubrugelig for de allermindste børn, hvilket er ærgerligt. Man kan dog selvfølgelig håbe på, at eduActiv8 bliver oversat til endnu flere sprog i fremtiden.

På nedenstående skærmbillede kan man se de forskellige sprog, som man kan skifte imellem i eduActiv8.

Selvom eduActiv8 ikke er på dansk, så tænker vi alligevel, at softwaren er relevant for vores danske brugere. Det kan jo være, at eduActiv8 kan bruges som en introduktion til det engelske sprog. Der er jo mange forskellige spil og udfordringer, som man kan prøve, og undervejs bliver man præsenteret for mange forskellige ord på engelsk. For børn, der er nået alderen, hvor det er ved at være tid til at lære engelsk, kan vi derfor forestille os, at eduActiv8 måske kan være et brugbart lille stykke software.

Mulighed for flere brugere i forskellige aldersgrupper

Når man åbner eduActiv8, så bliver man præsenteret for softwarens velkomstskærm. Her vælger man sin bruger og sin aldersgruppe. eduActiv8 kan altså bruges af flere forskellige børn i forskellige aldersgrupper på den samme computer. Man kan nemlig oprette flere brugere, og skifter man til en anden aldersgruppe, så bliver man også præsenteret for nogle nye spil og udfordringer.

Som aldersgruppe kan man enten vælge “preschool” eller et årstal mellem 1 og 6. Alternativt kan man også bare klikke på “show all”, og så får man adgang til alle udfordringer og spil.

De forskellige spil og udfordringer

Når man har valgt sin bruger og sin aldersgruppe, så er man klar til at komme i gang med de forskellige spil og udfordringer i eduActiv8. Overordnet er der 3 kategorier, som man kan vælge imellem, hvilket er repræsenteret af et ikon med en bog, et ikon med nogle tal og et ikon med en puslespilsbrik og en klatmaling.

Klikker man på det første ikon med bogen, så bliver man præsenteret for forskellige kategorer af udfordringer og spil, der omhandler bogstaver og ord. Man kan blandt andet vælge imellem “Discover new letters”, “Learn new words” og “Word builders”. Klikker man på knappen “Word Builders, så kan man vælge mellem forskellige spil, som det ses på nedenstående GIF. Eksempelvis er der et spil, hvor man skal færdiggøre forskellige dyreord.

Klikker man i stedet på ikonet med tal, så er det i højere grad små spil med tal og matematik, som man bliver præsenteret for. Eksempelvis kan man klikke på “positive numbers” og herefter løse små regnestykker med plus, minus, gange og division. Dette ses på nedenstående GIF-billede.

Som det er nævnt tidligere på siden, så præsenterer eduActiv8 automatisk brugeren for udfordringer, der er relevant for den valgte aldersgruppe. Inde i matematik-kategorien lagde vi mærke til, at der er stor forskel på, hvad man kan spille, hvis man vælger den yngeste aldersgruppe sammenlignet med den ældste aldersgruppe.

Vælger man det tredje og sidste ikon, der forestiller en puslespilsbrik og en klat maling, så kan man vælge imellem “Art and Colour”, “Memory” og “Games & Mazes”. Vælger man den sidstnævnte mulighed, så er der eksempelvis mulighed for at spille et lille spil, hvor man skal styre en mus igennem en labyrint. Dette spil illustreres på GIF-billedet herunder.

Der er rigtig mange udfordringer og spil, som vi ikke har prøvet og derfor heller ikke har beskrevet her på siden. Hvis du downloader softwaren, så kan du selv tjekke alle de forskellige kategorier med spil og udfordringer ud.

Overordnet vurdering

Overordnet set, så synes vi, at eduActiv8 er et sjovt lille stykke software. Især når man tænker på, at det er gratis. Derfor kan man jo vælge at sætte en aften af, hvor man tester det med sit barn, og hvis man er tilfreds med det, så kan man fortsætte med at spille det, indtil man har været igennem alle de forskellige spil og udfordringer.

Vi synes dog, at kvaliteten af de forskellige spil og udfordringer i eduActiv8 svinger lidt, men det er selvfølgelig svært for os at vurdere, hvad der er de helt rigtige udfordringer for små børn, da vi ikke er eksperter på dette område.

Som det er nævnt højere oppe på siden, så er eduActiv8 tilgænglige til de fleste operativsystemer, men desværre er softwaren ikke på dansk på nuværende tidspunkt. Derfor skal eduActiv8 på nuværende tidspunkt måske mest ses som en mulighed for at børn kan lære det engelske sprog. Man kan dog håbe på, at der kommer en dansk oversættelse engang i fremtiden.

Tip: Hvis du gerne vil downloade andre stykker software i samme stil som eduActiv8, så har vi her på Download.dk en spilkategori med navnet “Barn & familie”. Den kan du besøge ved at klikke lige her. Vi tilføjer og opdaterer hele tiden vores hjememside med nye programmer og spil, så vi håber, at du vil besøge os igen i fremtiden!

DownloadeduActiv8 4.21.07
Screenshots
Detaljeret Information
Windows, Mac, Linux, iOS & Android

30 Mb

Freeware

12-08-2022
Kontakt os via email

Klik her

Ireneusz Imiolek

Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
421
4.21.07
Kontakt os via email
30 Mb
Freeware
12-08-2022
Kontakt os via email
Klik her
Ireneusz Imiolek
25-08-2023

0 0 1
0

Afinstallering af eduActiv8

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere eduActiv8 fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find eduActiv8, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle eduActiv8 være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.