Spil » Abandonware
Game Maker 8.1 Lite
Download Game Maker Lite: Et nemt og gratis program til at lave spil med
Elsker du at lave spil, eller vil du meget gerne prøve det, så læs med her, for denne anmeldelse handler nemlig om Game Maker Lite, der er et program, der er godt at lave spil med.
Det, du kan med Game Maker Lite, er at lave spil med et helt simpelt format og med simple visuelle effekter. Det kan du gøre uden at vide noget synderligt om at programmere – du behøver nemlig ikke skrive noget som helst kode. Med Game Maker Lite kan du således bare begynde, selvom du intet ved om at lave spil – tag spiltesten, og så er du kørende.
Game Maker Lite er et fuldstændig gratis program – du får denne version af programmet, der indeholder mange funktioner, uden at skulle betale så meget som en rød reje.
Der er dog også den mulighed, at du kan registrere dig i programmet, og hvis du gør det, får du et større udvalg af billeder og andre ressourcer – du slipper desuden for, at Game Makers logo bliver vist i starten af dine spil. Derudover er der en del andre bonusfunktioner. Denne opgradering koster et engangsbeløb.
Der er faktisk mange populære spil, som er lavet med Game Maker – så måske du kan lave det næste hit. Prøv bare, for med Game Maker kan alle lave spil. Så let er det!
Game Maker bliver lavet af YoYo Games, der er et firma, der laver software og spil.
Muligheder
Når du laver spil med Game Maker, kan du enten bruge dine egne billeder, effekter og lyd, eller du kan bruge det, der allerede er med i programmet. Med Game Maker Lite kan du lave alle former for genre i forhold til spil, puslespil, action, 3D-spil og platformsspil. Du kan både lave spil i 2D og 3D, og der er en masse andre muligheder. Du kan altså prøve at lave lidt af det hele med Game Maker, eller du kan holde dig til din yndlingsgenre. Udover forskellige genre giver programmet dig også mulighed for både at lave simple og komplekse spil. Bare fordi du ikke skal betale noget for spillet, kan du altså sagtens lave avancerede spil alligevel. Når du først har lavet dit spil, kan du udgive det, så andre kan prøve det.
Du kan indstille programmet til to funktioner i forhold til lethed: Den nemme, hvor alle kan være med, og den lidt mere avancerede, hvor du faktisk kan lære lidt om kodning og om sproget inden for spilprogrammering. Det skal dog også lige nævnes, at der er et minus ved Game Maker Lite, og det er, at programmet bruger mange systemressourcer. Der er også en anden ting, og det er, at der er en begrænsning i forhold til størrelse. Det vil dog ikke være et problem, som begyndere vil løbe ind i det første lange stykke tid. Skal du bruge et spillavningsprogram til en hel skoleklasse, kan du her læse om, hvordan det fungerer.
Brugervenlighed
Game Maker er et virkelig nemt program at bruge – du behøver ikke engang at vide noget om spilskabelse for at bruge det, så nemt er det, for du behøver nemlig ikke at skrive noget som helst kode.
Alle kan således bruge dette program. Hvis du har en spilopfinder i maven, er det bare med at komme i gang, for nemmere bliver det simpelthen bare ikke.
Alt man skal gøre, er at fortælle programmet, hvad du ønsker, der skal ske, og programmet vil udføre din anmodning. I stedet for at kode, skal man bare ”klippe” og ”sætte ind”, ligesom man kender fra skriveprogrammer. Nemmere bliver det altså ikke. Dog hvis du vil gøre det så nemt for dig selv som muligt, er det en gode ide at prøve spiltesten først. Ellers kan programmet volde nogle brugere lidt problemer. YoYo Games har lavet otte lektioner, der skal hjælpe dig med at lære programmet at kende. Indholdet i lektionerne er godt forklaret, så det er en god måde at komme i gang med programmet på.
Derudover er der et forum af brugere, som man kan blive medlem af, og der findes rigtig mange brugermanualer. Begge dele er noget, der kan hjælpe dig med at få styr på programmet. Det er et nemt program at gå til, og der er gode muligheder for at få hjælp, men når det er sagt, bør det dog også siges, at det ikke nødvendigvis betyder, at du laver de vilde spil fra starten, for programmet kræver også lidt tilvænning.
Lignende programmer
Der eksistere en del andre programmer, som du frit kan benytte til at lave spil. Unity er en af de mest populære spilskabelses programmer, og det er tilmeld gratis. Unity fungerer egentlig meget ligesom Game Maker Lite, i den forståelse at du ikke behøver den største kendskab til kodning, for at kunne lave et spil. Funktionerne er meget ”drag and drop”, og Unity har desuden et fremragende bibliotek, med en masse karakterer, møbler, våben og meget mere.
Game Maker Lite kan bruges med følgende styresystemer
Game Maker Lite kan bruges til Windows – det er dog nødvendigt, at du har minimum Windows XP eller en nyere version af Windows, for at du kan bruge programmet. Så hvis du har Windows som styresystem, kan du altså bare slå dig løs og lave alverdens af dine egne spil.
Inspiration
Vil du gerne lave dit eget spil, men ved du simpelthen ikke, hvad det skal være for en genre, eller hvordan det skal se ud? Så kig med her, for der finder du eksempler på en hel masse forskellige spil, som helt sikker vil kunne hjælpe dig i din proces med at finde ud af, hvad det er for en slags spil, du ønsker at lave. Det er altid en god ide at blive inspireret af andre, så længe man husker, at man ikke bare skal kopiere fra andre spil.
Konklusion
Game Maker Lite er et rigtig fint program, hvis du gerne vil lave dit helt eget spil. Det er også et fint program, hvis du gerne vil lære lidt om programmering og kodning. Det er et program, der for de fleste vil kræve lidt øvelse, men som ellers er rigtig nemt at bruge, og i processen med at lære programmet at kende findes der et hav af muligheder for hjælp. Game Maker Lite giver alle muligheden for at lave deres egne spil, så har du en spilskaber i maven, så kunne Game Maker Lite sagtens være en mulighed for dig.
- Gratis
- Gør noget kompliceret lettere
- Sjovt at rode med
- Overskueligt design
- Ikke nær så godt som lignende programmer
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Game Maker
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Game Maker, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen