Spil » Abandonware
Angry Birds til PC 8.0.1
Download Angry Birds gratis til PC og mærk nostalgien
Angry Birds er i høj grad underholdende, og har ligefrem gjort mange iPhone-ejere afhængige af spillet. Spillet går ud på, at du har et vist antal vrede fugle til din rådighed, og det er nu din opgave at skyde dem af fra en stor slangebøsse hen imod nogle bygninger, hvor dine fjender har taget opstilling. Du skal ødelægge bygningerne med det antal fugle, som du har til rådighed, for at gennemføre hvert niveau.
Spillet er også for nyligt blevet genudgivet under navnet Angry Birds Reloaded, som ikke er free to play, men tilgengæld indgår i Apple Arcade abonnementet.
Historien bag Angry Birds og lidt omkring udviklerne
Firmaet, som har skabt Angry Birds hedder Rovio Entertainment - og at sige, at de ved lidt om underholdningsindustrien, er en underdrivelse. Firmaet blev stiftet i år 2003 (dog dengang under navnet Relude; senere gjorde en investor, at de skiftede til Rovio) og påbegynder under deres nye navn - som betyder ‘bål’ på finsk - at arbejde på at få skabt en masse spil til mobiltelefoner, tilbage i 2005.
Fire år senere (og 51 spil senere) stod det hårdt til for Rovio, som var ved at løbe tør for penge i deres masseproduktion af fejlede titler. Deres spil nummer 52 hed Angry Birds og blev indenfor meget kort tid et af de mest downloadede spil på Apples App Store.
Yderligere ni år senere (i 2018) har Rovio opnået mere end 4 milliarder downloads på tværs af alle deres spil, og på deres hjemmeside beskriver de også hvordan deres spil er blevet spillet over hele verden; fra antarktis til rumstationer i det ydre rum.
Lidt om gameplayet og hvordan du vinder over grisebasserne
Angry Birds er på mange måder et brugervenligt spil (hvilket også afspejler sig i spillets massive succes). I spillet skal du putte fugle op i en slangebøsse, trække den stram, og derefter sende dem flyvende hen over en bane, så de rammer de frække grise, som har stjålet fuglenes æg.
Spillet reagerer hurtigt på dine træk og slip bevægelser, hvilket får det til at fremstå meget moderne, på trods af dets alder. Du kommer altså med andre ord hurtigt til at forstå præcis hvordan du skal spille spillet, blot ved at prøve dig frem - du kan ikke gøre noget galt, for du kan altid starte banerne forfra igen.
Ikke blot et spil hit - men et decideret brand, baseret på vrede fugle
Som beskrevet tidligere, endte Angry Birds med at blive en kæmpe succes. Spillet endte med at udvikle sig til flere forskellige spil variationer, blandt andet da firmaet udvidede deres kontor til Stockholm, hvor Angry Birds 2 blev udviklet.
Men det er ikke kun massevis af spil, som har sikret firmaets succes - der er også udkommet en masse forskelligt merchandise, som rækker fra bamser og tøj til youtube-serier og en stor Hollywood film.
Vælg mellem en masse forskellige fugle i din kamp mod de grønne grise
I Angry Birds møder du en flok sjove (og sure) fugle. Hver fugl har en særlig evne, som gør dem overlegen over for bestemte materialer og særlige dele af diverse baner. Red bird er en standard fugl, som blot flyver, men for eksempel kan du efter at have sendt yellow bird af sted, trykke igen, hvorefter den flyver med en højere hastighed og kan gøre endnu større skade.
Du kan også alliere dig med ‘the big mighty eagle’, som er en enorm fugl, der ødelægger alt den kommer i nærheden af.
Konklusion
Angry Birds var et stort hit - og for mange er det det stadigvæk. Det originale spil vidner om en helt bestemt tid i gaming industrien, såvel som mobil-industrien, hvor simple (men stadig flotte og sjove) spil tog scenen. Pludseligt blev app store fyldt med mange forskellige spil, som i dag er ikoniske, blandt andet Candy Crush og diverse iterationer af Tetris.
Spillet er stadig sjovt i dag, og er nemt at komme i gang med, grundet det brugervenlige design, som bruger intuition til at sende fuglene flyvende hen over banen.
“Experience the fun gameplay that has captured the hearts of millions of players with iconic characters and experience in the angry birds game” - Rovio Entertainment.
* Desværre er Download.dk blevet bedt om ikke at udbyde Angry Birds til download mere af producenten, Rovio. Derfor bliver du nu videresendt til deres website, hvis du klikker download. Vi beklager.
- Utrolig underholdende
- Både til børn og voksne
- Prisen
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Angry Birds til PC
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Angry Birds til PC, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen