Spil » Action

SuperTux download

Her kan du gratis, let og sikkert downloade freewarespillet, SuperTux, der minder lidt om Super Mario.

Er du vild med SuperMario, så er SuperTux helt sikkert noget for dig! SuperTux er et opensource-spil hvor man i bedste SuperMario-stil, har den opgave at hjælpe Tux-pingvinen med at befri sin kæreste fra de onde magter.

Spillet er utroligt nemt og ligetil at gå i gang med, idet styringen foregår ved hjælp af piletasterne og mellemrum. De indbyggede baner i spillet er delt op i øer, hvor man skal klare ét level for at komme videre. Sværhedsgraden stiger gradvist, som gør at spillet ikke virker uoverskueligt til at starte med, men at det heller ikke bliver kedeligt i længden.

Selv når man har klaret de 26 indbyggede levels, er spillet ikke færdigt – det er nemlig muligt at downloade levels, som andre spillere har lavet. Det gode ved disse ”hjemmelavede” levels er, at det giver spillet et helt nyt præg, da disse sjældent er opbygget omkring islandsskabet, som de normale levels er i, men nogle er eksempelvis i en skov med nye monstre, man skal forsvare sig imod. Hemmelige rum og gange er der blevet lagt meget vægt på i spillet – nogle gange er disse åbenlyse, mens andre er godt gemte, men kan gemme på store mængder af mønter til at give en bedre score samt ekstra liv.

Ønsker man at kaste sig ud i nye udfordringer i SuperTux, er der også en mulighed for at lave sine egne baner. Også denne funktion er nem at gå til – banen er inddelt i felter, også kaldet tiles, hvor de forskellige objekter (som for eksempel guldmønter, monstre eller sne) indsættes med et enkelt klik på feltet. Undervejs i udviklingen af ens bane kan man prøve at spille den, så man opdager eventuelle fejl, inden der er blevet lavet en hel masse, der skal laves om igen.

Grafikken i spillet er ikke noget prangende, men det leverer hvad det skal. Det giver et fint design at spille på og der er ikke en masse man skal sætte sig ind i, inden man kan komme i gang med spillet. Samtidig betyder det også, at så godt som alle computere kan være med. Hvis der skal nævnes noget negativt ved spillet må det være baggrundsmusikken. Dog kan lyden heller ikke undværes, da lydeffekterne i spillet giver prikken over i’et under spillet og samtidig er overdrevene på den sjove på, hvor der eksempelvis høres en ”splat”-lyd, når man hopper på et sneboldmonster.

Hvis man går efter et spil for underholdningens skyld, og ikke grafikken, kan SuperTux alt i alt levere rigtig mange timers underholdning.

Tak til Mikkel Lybeck Christensen for denne anmeldelse.

Bemærk venligst: Mikkels anmeldelse er skrevet ud fra en ældre udgave af SuperTux, men vi har opdateret anmeldelsen med helt nye skærmbilleder og GIFs fra version 0.6.3. Vores download-knap sender dig videre til spillets officielle hjemmeside, hvor de nyeste installationsfiler altid er tilgængelige!

DownloadSuperTux 0.6.3
Screenshots
Detaljeret Information
Klik her for at afgive din egen stemme

1.359

0.6.3
Windows, Mac & Linux

255 Mb

Freeware
Kontakt os via email

Klik her

The SuperTux Team
Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
1.359
0.6.3
Kontakt os via email
255 Mb
Freeware
Kontakt os via email
Klik her
The SuperTux Team
0 0 1
0

Afinstallering af SuperTux

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere SuperTux fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find SuperTux, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle SuperTux være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.