Programmer » Utilities » Tweaks

TranslucentTB download

Gør din startmenu i Windows 10 og 11 transparent med TranslucentTB, som du kan downloade helt gratis!

Savner du en flottere og mere kreativ Windows-startmenu? Så gør den gennemsigtig med TranslucentTB! Du kan både vælge, om menuen skal være helt transparent i forhold til din skrivebordsbaggrund eller om den samtidig skal have en flot farve. Og det bedste af det hele er, at TranslucentTB er 100 % gratis! Du skal altså ikke betale noget som helst for at downloade værktøjet. Få en fornemmelse af, hvordan TranslucentTB fungerer ved at kigge på nedenstående GIF-billede!

Denne anmeldelse er struktureret således, at det første afsnit indeholder en lille guide til download og installering af TranslucentTB. Derefter går de næste par afsnit i dybden med værktøjets brugerflade og de forskellige funktioner. Til slut har vi opsummeret vores samlede vurdering af TranslucentTB i en lille konklusion. Vi kan dog sagtens afsløre allerede heroppe, at der er tale om et rigtig smart program, som vi har tildelt vores topkarakter!

Uanset om du er ny eller fast bruger af Download.dk, så vil vi desuden gerne minde dig om, at der er masser af velskrevne anmeldelser af både apps og spil her på vores hjemmeside! Og vi publicerer hele tiden mere spændende indhold, så tag gerne et kig på vores mange forskellige software-kategorier! God fornøjelse med TranslucentTB og med Download.dk!

Download og installation

Ønsker du at downloade TranslucentTB til din PC? Hvis svaret er ja, så skal du først og fremmest rulle ned i bunden af denne anmeldelse og trykke på vores download-knap. Derefter bliver du automatisk videresendt til Microsofts officielle programbutik Microsoft Store, hvor det er super nemt at hente værktøjet! Som det ses på nedenstående GIF-billede fra vores egen computer, så skal du nemlig blot trykke på den blå download-knap!

Installationsprocessen var hurtigt klaret på vores PC, og allerede et kort øjeblik senere var vi klar til at bruge TranslucentTB! Ligesom de fleste andre programmer, så åbner du det selvfølgelig via startmenuen.

Med hensyn til systemkrav, så kræver TranslucentTB enten Windows 10 eller nyere. Desuden virker det hverken på Mac eller Linux, og det er jo selvfølgelig fordi, at det specifikt er designet til Windows-brugere, der ønsker en flottere og mere personlig startmenu.

Brugerflade og kort guide

Når du åbner TranslucentTB for første gang, så bliver du præsenteret for appens velkomstvindue. Her skal du blot klikke på “Continue”, hvorefter din startmenu automatisk bliver transparent og helt gennemsigtig! Med en lille pop-up-notifikation bliver du desuden informeret om, at TranslucentTB lever nede i højre hjørne af startmenuen, hvor appen altid er minimeret, mens den kører. Alt dette kan du se på GIF-billedet, som vi har optaget på vores PC og indsat lige under denne tekst.

TranslucentTB og dens forskellige funktioner tilgår du altså ved at klikke på appens lille ikon nede i startmenuen. Her kan du også lukke den, hvis du på et tidspunkt ønsker, at appen ikke længere skal være aktiveret.

Ønsker du at justere på udseendet af startmenuen, så skal du trykke på app-ikonet og vælge “Desktop”. Her har du de følgende 4 forskellige muligheder at vælge mellem: “Normal”, “Opaque”, “Clear” og “Acrylic”. Fra standard er valgmuligheden “Clear” automatisk valgt, som gør, at startmenuen bliver 100 % gennemsigtig. Det betyder altså, at din skrivebordsbaggrund bestemmer farven på bunden af din skærm. Du kan dog let bestemme, at din startmenu skal have en bestemt farve ved at klikke på “Accent Color”, som præsenterer dig for vinduet på følgende skærmbillede:

I farveindstillingsvinduet kan du både bestemme farven på din startmenu og niveauet af transparens. Det er super smart, og det tager kun et øjeblik at justere farven, så den passer lige til din smag!

Ekstra funktioner

Hvis du ønsker det, så er der endnu flere funktioner, som du kan give dig i kast med. Eksempelvis kan du åbne TranslucentTB og prøve at lege med funktionerne “Visible window”, “Maximized window”, “Start opened”, “Search opened” og “Task View opened”. Disse funktioner giver dig muligheden for at give din startmenu et andet helt specifikt udseende, når du åbner programmer, startmenuen, søgefunktionen og Task View. Personligt foretrækker vi dog, at startmenuen altid ser ens ud, så vi fandt ikke disse funktioner så relevante for os, men det kan jo være, at de lige er, hvad du står og mangler for at gøre din PC så personlig, som du ønsker den.

Du har også mulighed for at bestemme, om TranslucentTB automatisk skal åbne sig af selv, når du tænder din computer. Dette slås til og fra ved at klikke på “Open at boot”.

Du kan også tilgå de mest avancerede indstillinger ved at klikke på “Advanced”. Derinde kan du eksempelvis manuelt ændre i programmets logfil, men vi tror ikke, at dette er en funktion, som særlig mange brugere har behov for at anvende. Du har fx også mulighed for helt at skjule TranslucentTBs ikon, men dette anbefaler vi heller ikke, da det gør det mere besværligt, hvis du senere skal tilgå appens indstillinger.

Konklusion

TranslucentTB har vi tildelt Download.dks topkarakter! Det er fuldt fortjent, synes vi, for her er nemlig en app, som rigtig mange mennesker kan få glæde af. Eftersom installationsprocessen kun tager et øjeblik og brugerfladen er utrolig simpel, så kan du have en flot transparent startmenu i din yndlingsfarve allerede om få minutter, hvis du vælger at downloade TranslucentTB! Hvor mange andre programmer kan prale af at være så nemme at bruge? Ikke særlig mange, og derfor er vores score altså på hele 5 ud af 5 stjerner! Vi håber, at du også får glæde af appen!

Download TranslucentTB 2023.1 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
136

Version
2023.1

Tilføjet
06-09-2023
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
4.71 Mb

Licens
Freeware

Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
TranslucentTB Open Source Developers
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
136
Version
2023.1
Tilføjet
06-09-2023
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
4.71 Mb
Licens
Freeware
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
TranslucentTB Open Source Developers
0 0 1

Afinstallering af TranslucentTB

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere TranslucentTB fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find TranslucentTB, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle TranslucentTB være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.