Programmer » Utilities » Disk oprydning

Fast Duplicate File Finder download

Download Fast Duplicate File Finder GRATIS og få ryddet op i din PC

Vi kender det alle sammen - du har været til eksamen, har lavet et stort projekt på dit arbejde, eller måske har du ved en fejl overført billeder fra familieferien flere gange på din computer og nu har du et virvar af de samme filer liggende. 

Det er en menneskelig fejl at downloade ting ned på må og få, da det er nemt og tilgængeligt og nogle gange skal man bruge filerne lige nu og her. 

Til gengæld glemmer man ofte, at man har store filer liggende, som kan gøre computeren langsommere med tiden og det kan være uoverskueligt at skulle i gang med at gennemgå alle ens filer, dokumenter, musik, billeder, m.m., og holde øje med om der er nogle af dem som går igen og derfor er unødvendige. 

Men der er hjælp at hente - et af de programmer, vi kan anbefale, er Fast Duplicate File Finder, som med sit simple navn insinuerer præcist hvad du får, når du downloader det. 

MindGems ved, hvad de har gang i

Hvis man går ind på producentens hjemmeside, så ser man hurtigt, at de (MindGems) har specialiseret sig inden for programmering af software, som skal hjælpe forbrugeren med at gøre deres tid ved computeren effektiviseret og nemt. Hjemmesiden tilbyder for eksempel et program, der aktivt fungerer som en panik-knap, hvis du for eksempel arbejder på noget vigtigt eller privat, mens du sidder på café og ikke ønsker at andre skal se dit arbejde, når de går forbi. 

Generelt om firmaet kan man sige, at de både har øje på den almindelige bruger, såvel som mere professionelle løsninger, for eksempel til større virksomheder og dette afspejler sig også i de kraftige indbyggede systemer i deres programmer, blandet med deres overskuelige design. 

Hvordan bruger man et program, der kan hjælpe med at rense computeren?

Når du bruger den gratis version, som du kan downloade direkte her fra siden, starter du blot programmet op og bliver mødt af et vindue, som du kan trække i og tilpasse til din ønskede størrelse, hvilket for eksempelvis er smart, hvis du arbejder på en større skærm. 

Herefter trykker du på (1) hvorefter et nyt vindue popper op, som spørger dig hvilke dele af din computer, du ønsker at scanne. Det kunne for eksempel være i dine billeder, dine dokumenter og dine programmer, da dette er nogle af de oplagte steder, hvor duplikater ofte forefinder sig. 

Herefter har du nogle forskellige valg (2) til hvordan du vil foretage din scanning. Dette giver brugeren større frihed til at komme frem til et bestemt resultat. Det giver dig også mulighed for at bestemme hvor meget tid, du har eller ønsker at bruge på din søgning. 

Hvis du leder efter filer som ligner hinanden, så vil søgningen gå langsommere. Søger du derimod efter komplet identiske filer, får du en langt hurtigere søgning, da programmet ikke skal arbejde lige så hårdt for at finde resultaterne frem. 



Grunden til dette findes i softwarens opbyggelse. Programmet bruger nemlig en hurtig binær sammenlignende algoritme, som giver den mulighed for at finde dine duplikater frem, hvilket er grunden til programmets hurtige respons og reaktionstid, særligt ved valget ‘100% equal files’. 

Endvidere, giver programmet også mulighed for at vælge hvilken procentdel ensartethed der skal være blandt filerne, den scanner (3). Dette lægger sig i led til valget ‘Similar files’ (2) og giver dig mulighed for at finde lignende elementer, som derved kan udvide dine resultater markant. Den negative side ved dette valg er et langsommere søgeresultat. 

Til sidst, er der ikke andet at gøre, end at trykke på (4) ‘Start scan’ og derefter gør programmet alt arbejdet for dig. Efter et par sekunder (afhængigt af hvor mange filer du søger igennem) har du en liste over ens eller lignende filer, som du herefter selv kan gennemgå. 

Automatisering af sletning af duplikater gør dit liv nemmere

Når først scanningen er færdiggjort, har du to valgmuligheder, som er en fast del af programmet og derved kan bruges til at effektivisere processen yderligere. I bjælken øverst dukker der to muligheder op: ‘Auto check’ og ‘Quick check’. Auto check markerer automatisk de ældste filer, hvor der er to eller flere af den samme. 

Hvis du i stedet selv gerne vil have en større indflydelse på hvad der bliver fjernet fra din disk og hvad der får lov at blive, kan du bruge Quick check (bemærk dog, at dette kræver Pro versionen). 

Du kan selvfølgelig også selv manuelt gennemgå de udvalgte emner og krydse dem af på listen, som du ønsker at fjerne. 

Herefter trykker du blot på ‘Perform’ og så er de valgte filer efterfølgende overført til din papirkurv, hvor du selv kan slette dem permanent. Du kan også klikke på hver enkelt inde i programmet og trykke på ‘delete’ på tastaturet for manuelt at slette de ønskede duplikater. 

FREE eller PRO version?

I denne artikel, er der taget udgangspunkt i den gratis version, som kan være et oplagt valg til den private bruger, som har nogle ekstra versioner liggende af gamle billeder eller er kommet til at hente den samme opskrift ned fra nettet flere gange. I disse og lignende tilfælde vil det oftest ikke være nødvendigt med udvidede muligheder. 

Dog kan det være relevant, for eksempel hvis du skal bruge duplikat fjerner programmet i en mere professionel kontekst. Som du kan se på billedet herover, som er taget fra MindGems hjemmeside, hvor du også kan læse endnu mere om programmets brugbarhed, er den gratis version faktisk meget dækkende. 

Pro versionen åbner op for muligheden for at gennemgå duplikater i større grupperinger uden at miste overskueligheden, som ellers godt kan falde fra i den gratis version, når først du kommer over de ti grupperinger, som er dækket ind af den gratis licens. 

Med den gratis version får du de mest basale behov dækket på sikker og overskuelig vis - helt uden pop-up reklamer og andet spam, som firmaet har uddybet på deres hjemmeside, er en vigtig del af deres virksomhed. Skulle du alligevel ønske at købe en fuld licens, så skal dette kun gøres én gang, så har du mulighed for at købe det (ofte til nedsat pris) på MindGems egen hjemmeside



Konklusion

Hvis du også er træt af at din computer er blevet langsom og har en masse filer liggende, som du ikke længere har styr på om du egentlig har downloadet før og liggende andre steder, så er Fast Duplicate File Finder helt sikkert et program for dig! Som navnet også indikerer, arbejder programmet hurtigt og du kan blot læne dig tilbage et par sekunder, mens softwaren gør alt arbejdet for dig. 

Er du en person, som kræver lidt mere af dit program, kan Pro versionen måske være med til at dække flere af dine behov, men ellers er gratis versionen ganske solid selv. 

Firmaet går op i ikke at spilde din tid, som det for eksempel fremgår ved at den gratis version ikke er fyldt med reklamer og andet spam. Du får - helt gratis - et solidt stykke software, som kan være med til at gøre dit liv lidt lettere og hjælpe med den digitale forårsrengøring, som vi alle har en dårlig vane med at ‘glemme’.

Download Fast Duplicate File Finder 6.0.0.1 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
784

Version
6.0.0.1

Tilføjet
30-08-2021
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
22.4 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
MindGems Inc.
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
784
Version
6.0.0.1
Tilføjet
30-08-2021
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
22.4 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
06-09-2021
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
MindGems Inc.
0 0 1

Afinstallering af Fast Duplicate File Finder

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Fast Duplicate File Finder fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Fast Duplicate File Finder, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Fast Duplicate File Finder være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.