Programmer » Sikkerhed » Firewalls

ZoneAlarm Free Firewall download

Download ZoneAlarm Free Firewall gratis her

ZoneAlarm Free Firewall er et af de firewallprogrammer, der bliver brugt allermest verden over. Programmet fås både på engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Programmet beskytter computeren mod angreb fra orme og hackere, og er samtidig gratis at downloade. Der findes dog også en købeversion, der hedder ZoneAlarm Pro Firewall, som har mange flere funktioner og en forstærket sikkerhed. Købeversionen ZoneAlarm Pro Firewall koster omkring 250 kr. Det er derfor et program, der er til at betale, hvis man ønsker den bedste version til at beskytte computeren mod spyware og hackere.

Derfor bør du have en firewall

Det kan være en god idé, at have en firewall installeret, da sådan én hurtigt og nemt opfanger datapakker, som computerens indehaver ikke selv har valgt at sige ja til. På den måde behøver du ikke selv at holde øje med det konstant, da en firewall gør hele arbejdet for dig. Det kan være problematisk, hvis man ikke har installeret en firewall på forhånd og uheldet allerede er ude, da man oftest ikke selv kan opdage hacking eller orme i computeren, før det er sket.

Programmets historie

ZoneAlarm blev udviklet af Zone Labs i år 2000, men blev opkøbt af Check Point i 2004. I 2015 blev ZoneAlarm opgraderet med sin 100% garanti på en virusfri computer ved brug af ZoneAlarm Extreme Security. Der findes efterhånden flere udgaver af ZoneAlarm. Udover ZoneAlarm Free Firewall findes der ZoneAlarm Free Antivirus + Firewall, ZoneAlarm Pro Firewall, ZoneAlarm Pro Antivirus + Firewall, ZoneAlarm Internet Security Suite, ZoneAlarm Extreme Security. ZoneAlarm Free Antivirus + Firewall er en udvidelse af ZoneAlarm Free Firewall, der også indeholder tilføjelsen af antivirusprogrammet Kaspersky Lab Virus Protection. ZoneAlarm Pro Firewall er tilpasset forbrugere og virksomheder, der både indeholder identitetsbeskyttelse, online backup, en tovejs firewall m.m. ZoneAlarm Pro Antivirus + Firewall indeholder både firewall og antivirus i en samlet pakke, og sørger derudover også for at blokere al spam og keyloggers. ZoneAlarm Internet Security Suite er en pakke, der indeholder mange af de samme funktioner som i ZoneAlarm Pro Antivirus + Firewall og også har forældrekontrol indbygget. ZoneAlarm Extreme Security har fuld beskyttelse med antivirus og firewall, og er den nyeste opdaterede version af ZoneAlarms pakker. ZoneAlarm Extreme Security er samtidig den pakke, der lover at computeren er 100% fri for virus, når man bruger denne version.

Hvordan virker programmet?

ZoneAlarm Free Firewall fungerer sammen med antivirusprogrammer, så det er nødvendigt at have et antivirusprogram installeret på computeren, hvis du ikke allerede har det. Du kan f.eks. se denne liste af testede antivirusprogrammer, hvis du ikke er klar over, hvilket antivirusprogram, der vil fungere bedst til din computer. ZoneAlarm Free Firewall sorterer datapakker, som bliver sendt til dit netværk. Programmet sørger for at sortere de datapakker væk, som du ikke selv har bedt om at få. Derudover gemmer ZoneAlarm din computer i offentlige netværk, så andre uvedkommende ikke får øje på den og du derved nemmere kan få din computer hacket. ZoneAlarm sørger også for at spærre for spyware, der har til formål at overvåge og stjæle computerindehaverens personlige informationer og adgangskoder. Programmet hjælper derved med at undgå, at computerens indehaver f.eks. får stjålet penge fra sin bankkonto og at adgangskoder til diverse hjemmesider ikke kommer i de forkerte hænder.

Derfor skal du vælge ZoneAlarm Free Firewall

Programmet har den fordel, at det er gratis at downloade og have på computeren samtidig med, at det beskytter computeren effektivt sammen med et antivirusprogram. Det kan være en god idé, at vælge den nyeste version ZoneAlarm Extreme Security, hvis du mangler et antivirusprogram og ønsker den bedst mulige sikkerhed for din computer og dine personlige oplysninger.

Hvilke ulemper er der ved ZoneAlarm Free Firewall?

En af ulemperne ved at installere ZoneAlarm Free Firewall er, at den ikke kan fungere uden et antivirusprogram. Det vil sige, at hvis man ikke allerede har et antivirusprogram installeret, bliver man nødt til at finde et godt antivirusprogram og installere dette. Dertil kan man vælge et af de gratis antivirusprogrammer, som Download.dk anbefaler. Man kan dog også vælge et antivirusprogram som koster penge, men samtidig har en øget sikkerhed og flere funktioner. En anden ulempe ved software firewall er, at datapakkefiltreringen kan gøre systemet langsommere, fordi det kræver meget af en firewall at filtrere datapakkerne. Det er desuden vigtigt, at holde en firewall ved lige, for at sikre at sikkerheden er i top. Man kan derfor ikke bare lade en firewall køre af sig selv.

Hvilke alternativer findes der?

Alternativt til ZoneAlarm Free Firewall kan man downloade de nyere versioner af ZoneAlarm, som koster penge, men også har en øget sikkerhed. Nogle af de nyere versioner af ZoneAlarm har også et indbygget antivirusprogram med i pakken, som er skræddersyet til at passe godt sammen med ZoneAlarm som firewall. Download.dk anbefaler desuden antivirusprogrammet AVG Anti-Virus Free sammen med ZoneAlarm Free Firewall, hvis man ikke allerede har et antivirusprogram på computeren.

Konklusion

ZoneAlarm Free Firewall er en af de bedste gratis firewalls, man kan downloade, da den dækker de helt basale behov, som man kan få via et gratis program. Det er vigtigt, at man også har et antivirusprogram eller at man downloader dette ved siden af, for at supplere og øge sikkerheden. ZoneAlarm Free Firewall er til dig, der ønsker en gratis version, hvis du f.eks. er studerende eller blot ikke ønsker at bruge penge på en firewall, men alligevel gerne vil have det installeret for en sikkerheds skyld. Programmet er til dig, der har et helt basalt behov for en firewall og ikke nørder med det. Hvis man dog ønsker en mere opdateret og mere sikker version med flere funktioner, kan det være en god idé at downloade en købeversion, der har en samlet pakke med firewall og antivirus. Den nyeste version af ZoneAlarm-pakkerne er ZoneAlarm Extreme Security, som har den fulde pakke med både antivirus og firewall. ZoneAlarm Extreme Security beskytter derved computeren fuldstændig og lover samtidig en 100% virusfri computer, når man bruger denne version.

Download ZoneAlarm Free Firewall 15.2 her

Screenshots
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
4
Klik her for at afgive din egen stemme

Downloads
31.405

Version
15.2

Tilføjet
20-01-2001
Kompatible systemer
Windows XP, Vista, 7, 8 & 10

Størrelse
5 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
17-09-2018
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Zone Labs
Detaljeret information
Downloads
31.405
Version
15.2
Tilføjet
20-01-2001
Kompatible systemer
Windows XP, Vista, 7, 8 & 10
Størrelse
5 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
17-09-2018
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Zone Labs
4 0 257

( ! ) Warning: file_get_contents(/usr/www/users/dlcdk/download.dk/private/applications/frontend/eula_1.txt): failed to open stream: No such file or directory in /usr/www/users/dlcdk/download.dk/private/applications/frontend/views/program/view.php on line 140
Call Stack
#TimeMemoryFunctionLocation
10.0003247912{main}( ).../index.php:0
20.0042637040require( '/usr/www/users/dlcdk/download.dk/private/applications/frontend/bootstrap.php' ).../index.php:90
30.01241230072Kohana_Request->execute( ).../bootstrap.php:743
40.04823719112invoke ( ).../request.php:1115
50.04823719392Controller_Program->after( ).../request.php:1115
60.05803866016Controller_Generic->after( ).../program.php:68
70.08153983616Kohana_View->render( ).../generic.php:85
80.08153983776Kohana_View::capture( ).../view.php:343
90.08184024512include( '/usr/www/users/dlcdk/download.dk/private/applications/frontend/views/template.php' ).../view.php:61
100.08834366136Kohana_View->__toString( ).../view.php:90
110.08834366136Kohana_View->render( ).../view.php:228
120.08834366184Kohana_View::capture( ).../view.php:343
130.08894446624include( '/usr/www/users/dlcdk/download.dk/private/applications/frontend/views/program/view.php' ).../view.php:61
140.09874716368file_get_contents ( ).../view.php:140

Afinstallering af ZoneAlarm Free Firewall

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere ZoneAlarm Free Firewall fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find ZoneAlarm Free Firewall, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle ZoneAlarm Free Firewall være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.