Programmer » For virksomheder » Organisering

LeaderTask download

Download LeaderTask gratis her og prøv den fulde version

I dagens Danmark er der mange dele af livet som skal balanceres samtidig. En typisk dag indeholder for mange opgaver, som kræver, at de har styr på præcis hvor de skal hen, hvad de skal bruge/have og hvornår dette skal ske. 

Hverdagen kan være fyldt med arbejde, børn som skal hentes og bringes, indkøb som skal klares - og så er der jo alt det ekstra, som vi alle sammen gerne vil nå: sundhedsmål, som vi har sat for os selv, eller måske nogle gode vaner, som vi forsøger at indføre. Generelt set kan det være uoverskueligt at nå alle de ting, vi gerne vil - nogle gange glemmer vi simpelthen bare hvad det er vi skal, fordi vi har så meget om ørerne. 

Det er derfor, vi ofte skriver to do lister: ligesom de små gule post-it sedler, som man tager med sig i supermarkedet for ikke at glemme mælken når man også skal ned og købe rugbrød og køkkenruller. 

LeaderTask tager byrden af dine skuldre i forhold til at huske alle de ting du skal - du skal selvfølgelig selv sørge for at tingene så faktisk også bliver gjort: men det at planlægge at det skal ske, er det første (svære) skridt på vejen mod succes. 

Karakteristiske egenskaber

LeaderTask har et flot design, som giver et godt, hurtigt overblik over alle dine gøremål, samt hvilke dage, du har planer. Designet er opdelt i tre sammenhængende vinduer. I venstre side har du en liste, hvor der øverst er en kalender. Dage, hvor du har planer, er markeret med en lille cirkel under datoen. Nedenunder har du diverse menuer, som blandt andet refererer dig tilbage til dine projekter. Projekter er kategorier, som du lægger gøremål ind under; det kan være kategorier såsom helbred, vaner, rejse, familie, eller lignende. 

I midten har du en oversigt (også i listeformat), hvor du kan se alle dine gøremål samlet. Du kan selv vælge hvordan de skal sorteres - om du vil sortere efter dato, farve (hvilket i mange lignende programmer kaldes ‘tags’), eller tilføjelsesdato. 

Du kan også bruge genvejstaster på tastaturet (Alt + 1/2/3) for at skifte hurtigt mellem disse visningstyper. 

Til højre er der endnu en kalender, men denne gang i udvidet form. Denne kan også ændres, så den viser lige præcis det, du gerne vil se. Du kan blandt andet vælge at se fem dage frem, to uger frem, eller en hel måned. I alle disse visningsformer, har du selvfølgelig også stadig mulighed for at se dine planlagte gøremål i løbet af hver dag. 

Kalendervisning giver overblik

Kalenderen er i sidste ende det ultimative værktøj til at effektivisere og styre din tid. Dette er også grunden til, at LeaderTask har valgt at give dig mange forskellige måder at se din tid på. Kalendervisningen minder faktisk meget om den, man finder i google calendar eller apples kalender app, så hvis du er vant til den slags kalendere, så får du ingen problemer med at bruge dette program. 

Når du først downloader programmet, er kalenderen sat til en standard, hvor din dag starter klokken 7 om morgenen og slutter igen klokken 18. Dette kan du dog ændre, så kalenderne faktisk afspejler dit liv, hvis du også har ting du skal nå uden for denne tidsramme. Hvis du vil ændre din dagslængde kan du gøre følgende:

  1. Klik på dit navn (eller din profil) øverst i venstre hjørne. Herefter åbner der sig en menu. Du kan også vælge at trykke på CTR + O, hvis du foretrækker at bruge genveje.
  2. Herefter åbner du ‘Settings’, altså indstillinger. 
  3. I det nye vindue trykker du på ‘Calendar’, altså kalender. Herfra vælger du blot hvornår dagen starter (‘day starts’) og slutter (‘day ends’). 

Du kan også længere nede på siden, som du finder ved at bruge de ovenstående trin, vælge hvilke dage du arbejder, hvis nu du er en person, som arbejder mens de fleste har fri, i weekenderne. 

Brug for hjælp? LeaderTask guider dig

At bruge et hvilket som helst ukendt program kan virke uoverskueligt og stressende. Men med LeaderTask er det faktisk ganske nemt. Dette er blandt andet på grund af brugen af digitale kalendere, som de fleste personer allerede kender enten fra deres computer eller mobil. 

Skulle du alligevel føle dig overvældet, så er der også hjælp at hente på deres hjemmeside. Deres guides er på engelsk, men de fleste moderne browsere i dag har google translate eller google oversæt funktion, så hjemmesiden løst bliver oversat til det sprog, du vælger. 

På deres instruktions side, kan du læse mere om hvordan du kan bruge programmet, afhængigt af hvem du er og hvad du har brug for. 

Hvis du for eksempel er leder af en virksomhed, og du gerne vil have dine ansatte til at bruge LeaderTask, så har de en specifik guide til det. Hvis du derimod er del af et team, så har de også en guide til det, og det samme hvis du blot er en almindelig, ny bruger, som gerne vil have styr på din daglige gang. 

Vil du gerne effektivisere en af dine andre platforme?

Her på hjemmesiden har vi afprøvet LeaderTask til Windows styresystemet, men programmet findes også til andre platforme. 

Du kan downloade en mobil version ved at bruge din telefons kamera på denne QR-kode. Koden virker både til iPhone og Android telefoner. 

Du kan faktisk også downloade applikationen som en browser udvidelse, så du altid kan tilgå den mens du surfer på internettet, hvis du bruger Mozilla Firefox

Derudover kan du også altid tage din to do liste app med dig, hvis du har et smart watch. Apple Watch versionen kan du downloade her, og hvis du har et ur, som kører på Wear OS, så kan du bruge dette link

Konklusion

LeaderTask er et godt produkt, som du lige nu kan få lov til at bruge gratis. Den gratis version kan du bruge lige så længe du vil, men der er selvfølgelig nogle begrænsninger på, når du ikke betaler noget, sådan er det med de fleste programmer.

Men hvis du blot har nogle få områder af dit liv, som du gerne vil skemalægge og godt kan leve med, at du ikke får det fulde udbytte, så skal du helt sikkert downloade LeaderTask og prøve den gratis version af. I den gratis version får du også 24 timer til at prøve premium versionen, så du kan mærke forskellen mellem det betalte og det gratis. 

Download LeaderTask 15.3.1 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
627

Version
15.3.1

Tilføjet
07-09-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, iOS, Android, Wear OS, Watch OS

Størrelse
30 Mb

Licens
Trialware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
LeaderTask, LLC
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
627
Version
15.3.1
Tilføjet
07-09-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, iOS, Android, Wear OS, Watch OS
Størrelse
30 Mb
Licens
Trialware
Opdateret
07-09-2021
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
LeaderTask, LLC
0 0 1

Afinstallering af LeaderTask

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere LeaderTask fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find LeaderTask, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle LeaderTask være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.