Programmer » For virksomheder » Aktier & Trading

Free Stocks Ticker download

Free Stocks Ticker er et gratis Windows-værktøj, som lader dig tilføje en eller flere barer til dit skrivebord med de seneste aktiekurser og nyheder! Download softwaren gratis!

Hvis du trofast følger med i aktiemarkedets udvikling hver dag, så bør du bestemt læse videre! Free Stocks Ticker er nemlig et gratis aktie-værktøj til Windows. Helt kort, så kan du med dette stykke software tilføje en eller flere barer til dit skrivebord, hvor de seneste aktiekurser løber fra højre mod venstre. Som det kan ses på nedenstående GIF-billede, så minder barernes udseende meget om dem, som man kender det fra TV-kanaler med breaking news.

Derudover, så er en anden kæmpe fordel ved dette stykke software, at der er en indbygget RSS-funktion. Med denne kan du omdanne Free Stocks Ticker til et nyhedsprogram, der viser nyheder fra alle dine favoritsider direkte på dit skrivebord! Det kan eksempelvis være alt fra DR til The New York Times.

Hvis det er første gang, at du besøger Download.dk, så vil vi desuden gerne nævne, at vores hjemmeside er fyldt med smarte programmer og underholdende spil. Søger du software, som kan hjælpe dig med dine aktier og investeringer, så har vi en kategori specifikt til det her på siden, som du kan besøge ved at klikke lige her.

Tilgængelighed og sprog

En af ulemperne ved Free Stocks Ticker er den lidt begrænsede tilgængelighed. Her er der nemlig tale om et program, som kun fungerer på Windows, og det kan derfor desværre ikke installeres på andre operativsystemer. Hvis du ikke bruger Windows, så er du dog selvfølgelig velkommen til at kigge efter andre gode programmer her på Download.dk. Vi har fx anmeldt masser af software til Mac og Linux.

Derudover, så kan vi ud fra vores test af Free Stocks Ticker rapportere, at softwaren desværre heller ikke kan bruges på dansk. Programmet er udelukkende på engelsk. Eftersom Free Stocks Ticker grundlæggende set bare er en nyhedsbar, så lægger man dog heller ikke så meget mærke til sproget, undtagen når man ønsker at justere på programindstillingerne. Desuden kan du også sagtens bruge RSS-funktionen med danske nyhedssider, hvilket du kan læse mere om længere nede på siden.

Sådan kommer man i gang

Hvis du ud fra vores anmeldelse vurderer, at du også gerne selv vil prøve Free Stocks Ticker, så er det heldigvis nemt at få programmet op at køre. Du skal blot downloade programfilen og installere den. For at få fingrene i denne fil, så skal du bare klikke på download-knappen under denne anmeldelse, hvorefter du bliver taget videre til udviklerens officielle hjemmeside.

Du kan se, hvordan installationsprocessen så ud på vores computer ved at kigge på GIF-billedet under denne tekst.

Under installationen valgte vi at takke ja til en skrivebordsgenvej, da det gør det nemt at finde programmet. Det gør dog ikke den store forskel, om du siger ja eller nej til dette, for alternativt kan du selvfølgelig også finde Free Stocks Ticker inde i Windows-startmenuen, når installationen er færdiggjort.

Grundlæggende funktionalitet

Free Stocks Ticker er et program, som er meget nemt at bruge. Når du åbner programmet for første gang, så er det automatisk indstillet til at vise en enkelt bar lige over startmenuen med en række af forskellige forudindstillede aktiekurser. Dette kan ses på nedenstående skærmbillede.

Hvis du højreklikker på baren, så har du også mulighed for at ændre og justere på en række af forskellige andre ting, hvilket kan ses på det næste skærmbillede. Hvis du fx gerne vil have nogle andre aktiekurser vist, så skal du bare højreklikke på baren og vælge “Edit Stocks”. Eksempelvis kan du indtaste “META” for at få vist Facebook-firmaet Metas aktiekurs.

Du kan også bestemme, om baren altid skal være på toppen eller bunden. Med dette menes, om baren altid skal lægge sig oven på åbne programmer eller om du udelukkende ønsker at kunne se baren, når du befinder dig på skrivebordet.

Desuden er det også muligt at justere, hvor hurtigt teksten løber fra højre mod venstre, og så er der som standard indbygget to forskellige nyhedssider: CNN og Fox News. Vælger du en af dem, så får vist nyhedsoverskrifter i stedet for aktiekurser.

Hvis du ønsker flere barer eller gerne vil bruge en valgfri nyhedsside, så er det også en mulighed inde i programmets indstillinger! Det kan du læse meget mere om i næste nedenstående sektion af vores anmeldelse.

Tilføjelse af flere barer og RSS-feeds

Hvis du ønsker flere barer, så er det bestemt en mulighed! Man kan nemlig tilføje helt op til 6 barer! Det gør du ved at højreklikke på baren og trykke på “Setup” for at åbne indstillingsvinduet. Herinde kan du øge antallet af barer i feltet “Number of lines”, og det er ligeledes muligt at foretage en række justeringer af barernes udseende, fx fontstørrelsen, farverne og gennemsigtigheden. Barer kan desuden også placeres i toppen af skærmen.

Hvis du gerne vil bruge Free Stocks Ticker til at vise de seneste nyheder, men du gerne vil have nyheder fra andre steder end de indbyggede sider CNN og Fox News, så skal du bruge RSS-funktionen. Den finder du under den midterste fane i setup-vinduet. Rigtig mange nyhedssider og blogs tilbyder RSS-feeds, og på ovenstående GIF-billede prøvede vi eksempelvis at tilføje et RSS-feed fra The New York Times. Mange danske medier såsom Danmarks Radio tilbyder også RSS. En hurtig Google-søgning kan som regel hjælpe dig med at finde lige præcis det RSS-link, som du søger, så du kan tilføje det til Free Stocks Ticker.

Personligt synes vi, at Free Stocks Ticker fungerer bedst med en eller to barer. Fx kan den ene være aktiekurser og den anden være nyheder. Tilføjes mere end to barer, så synes vi, at skrivebordet begynder at blive lidt uoverskueligt og distraherende, men det er selvfølgelig en smagssag.

Konklusion

Som det fremgår i denne anmeldelse, så er vi vilde med Free Stocks Ticker. Det er nemlig et super solidt program, der fungerer uden problemer, og så er det jo helt og aldeles gratis. Især synes vi, at det er smart, at programmet både kan bruges til at få vist de seneste aktiekurser og de nyeste nyheder fra ens foretrukne hjemmesider. Udover at man måske skal passe på, at ens skrivebord ikke bliver for distraherende, så kan vi varmt anbefale Free Stocks Ticker til alle vores brugere! God fornøjelse med dette program!

Download Free Stocks Ticker 2.0.21 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
249

Version
2.0.21

Tilføjet
24-01-2023
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
2.62 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Sivan Segev
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
249
Version
2.0.21
Tilføjet
24-01-2023
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
2.62 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
28-08-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Sivan Segev
0 0 1

Afinstallering af Free Stocks Ticker

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Free Stocks Ticker fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Free Stocks Ticker, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Free Stocks Ticker være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.