Programmer » For udviklere » Webudvikling

WordPress download

Download website designeren WordPress (dansk) gratis her

Mangler du en platform, der kan etablere en tilstedeværelse på internettet? Eller måske er du en passioneret person med interesser, du gerne vil dele med mange andre af samme sind? Mange af os, kan nok finde os selv i disse to kasser, specielt nu hvor internettet er blevet en så stor del af vores alles hverdag. 

Så hvor finder man så en platform, der tillader dig at nå et eller begge af disse to mål? Det kan man igennem en hjemmeside. Hjemmesider har efterhånden været i eksistens i en længere periode nu, og vi er nok alle sammen mere eller mindre bekendte med, hvad det er, så nok om det.

Men en hjemmeside skaber ikke sig selv, det er klart. Derfor tyer man typisk til at hyre en website designer, der kan bygge en hjemmeside for dig. Men det koster selvfølgelig en respektabel sum af penge, og ikke mindst tid. I dag er der dog metoder, der tillader dig gratis at skabe dine helt egne hjemmesider, hvor end du befinder dig og hvornår. 

En ydelse som WordPress gør alt dette muligt for dig. 

Begynd at designe en lækker hjemmeside selv

WordPress er en open source-ydelse, der tillader dig at skabe dine helt egne hjemmesider lige som du vil have dem. Det er en ydelse, der langt hen ad vejen tager dig ved hånden og guider dig rundt, men på samme tid også giver dig friheden til at gøre, hvad du vil. 

Det bedste ved det hele er, du ikke behøver at være en specielt kyndig website designer selv. Der er ikke nogen pladser til billeder og tekst, du selv skal kode ind. Det hele kan du selv rykke rundt på, som var det et PowerPoint. Det eneste du skal have styr på, det er din egen kreativitet og sans for stil. I WordPress’ theme directory kan du desuden også finde en lang række temaer og layouts, du kan få brug for.

Når du har designet din hjemmeside, så skal den publiceres på internettet, men for at gøre det, skal du have fat i et domæne. Et domæne er kort sagt det link, folk klikker på for at komme hen til din hjemmeside. Domæner er ikke gratis, fordi det indebærer at udbyderen af din hjemmeside skal hoste den på sine servere. Det samme gælder for WordPress. At lave en hjemmeside i WordPress er gratis, men at få dem til at publicere den koster penge. Der er mange forskellige planer, de tilbyder i forhold til din hosting, der hver giver forskellige fordele afhængigt af, hvor meget du er villig til at betale årligt. 

Udforsk forskellige plugins

WordPress er som sagt en open source-ydelse. Det vil sige alle og enhver kan foretage ændringer i måden, ydelsen fungerer på og derved skabe smarte nye features til dig. Et plugin er netop sådan en udvidelse, du helt gratis kan tilføje til dit WordPress. 

Med et plugin kan du få adgang til statistikker over din hjemmeside, der måler, hvor mange der besøger din hjemmeside, hvor længe de er der, hvad de kigger på etc. Du kan også tilføje betalingsmuligheder og services hvis du har brug for det. Helt simpelt kan du også bare få adgang til flere themes, måder at ændre dit layout på osv. 

Det er derfor WordPress Plugin er en rigtig smart feature, hvis du vil eksperimentere lidt med din hjemmeside, og giver den flere interessante facetter end før. 

Lav din helt egen blog

Blogging er et sjovt koncept, der fik sin entre i de tidlige 00’ere, hvor det var populært for alt og alle at have deres egen blog. Man indså internettet var et fantastisk sted at dele sin tanker, drømme og interesser med en stor skare af mennesker, der med glæde ville læse med. Selv i dag er blogging et populært koncept, hvor der nu også er penge at hente i det som en profession. 

Med WordPress kan du begynde på din egen blog, og åbne dit hjerte for alt, du synes er vigtigt for dig. Måske er du rigtig glad for musik, og gerne vil skrive om de bands, du har set live, eller de albums, du for nyligt har hørt. 

Det kan også være, du er en madentusiast, og gerne vil dele dine egne geniale opskrifter med andre, der kan have brug for en hjælpende hånd i køkkenet. 

Du kan i essensen snakke om alt, du vil, og det er det smukke ved det. Det, du skal have i baghovedet, når du bruger WordPress til at lave blogs, det er hvilket format, du vil lave den i. WordPress har nemlig to hjemmeside Wordpress.com og Wordpress.org. Wordpress.com er den ydelse, der også giver dig muligheden for at lave hjemmesider, og som sagt koster det penge at få sin kreation publiceret, også når det gælder din blog. Til gengæld er det så også nemmere at skabe din blog her, da du får adgang til mere simple og brugervenlige værktøjer. Wordpress.com er browserbaseret, hvilket vil sige, du arbejder på dit projekt fra browseren af, og det gør det hele lidt lettere. 

Wordpress.org er derimod ikke browserbaseret. Her får du adgang til en klient, du skal downloade, hvor du så derfra begynder at skabe din blog (hjemmesider er ikke understøttet her). Det er helt gratis, og koster ikke noget (heller ikke hosting), men det kræver til gengæld så også, du er i stand til at kode dine egne hjemmesider på et basalt niveau. Du kan heldigvis på nettet finde et hav af guides, der er specifikt designet til WordPress, og som kan fortælle dig, hvad du skal gøre. 

Det kræver altså en lidt mere teknisk og tidsmæssig investering fra din side, men det er i hvert fald muligt med lidt knofedt.  

Gør din virksomhed digital

Når det gælder folk og deres shoppingvaner, så er der sket store ændringer på ganske få år. Langt flere handler og shopper på nettet, end de rent faktisk gør i fysiske butikker. Hvorfor det? Det simple svar er, det er lettere og mere komfortabelt. Du behøver ikke tage nogen steder hen, kigge i lang tid efter hvad, du mangler etc. Du kan gøre det hele fra din seng en sløv lørdag morgen, og så er det på dit dørtrin et par dage efter.  

Handel i fysiske butikker har derfor oplevet noget af en nedtur, og det gør det endnu vigtigere for en virksomhed at få en tilstedeværelse på internettet. Med en hjemmeside, der reklamerer for dine produkter og der giver folk adgang til at kontakte virksomheden ekspanderer altså din mulighed for at afsætte dine produkter. Samtidig er det også en smart måde at lave statistikker over din virksomheds kunders vaner, når det gælder handel etc. 

Brugervenligt og lækkert design

WordPress kan trygt sælge sig selv på at have et rigtig fint og brugervenligt design, der tillader alle at skabe deres egen hjemmeside eller blog. Det faktum, at det hele er browserbaseret, gør det også nemt at håndtere. Det er som at lege med et stort PowerPoint, hvor du bare redigere i tekst, tilføjer billeder og sektioner efter behov. Dette er dog kun gældende for Wordpress.com. 

Wordpress.org er som sagt en helt anden historie. Her er brugerfladen ikke nødvendigvis helt så let at gennemskue, og du ville nok skulle gå igennem en række guides for at finde ud af helt præcist, hvad du skal gøre. Fordel er så naturligvis, programmet er gratis at bruge. 

Supplerende software

Nu hvor du har din hjemmeside, kan det være rigtig smart at have noget software, der er designet til at holde styr på dine ordrer, og sørge for, du modtager betaling og får sendt produktet afsted. Her kan AShop V anbefales. Med AShop V kan du desuden også medregne skat, moms, forskellige former af valuta alt afhængigt af, hvilket land, din virksomhed er etableret, og hvilke internationale kunder, du har. AShop V kan downloades gratis her.

Konklusion

WordPress er en fantastisk ydelse til dig, der gerne vil lave din egen hjemmeside eller blog. Med dens mange værktøjer, der er lette at bruge, kan du på ingen tid få en smuk hjemmeside, der lever op til dine standarder og idealer. Derfor kan det kun anbefales.

Download WordPress 6.1.1 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
853

Version
6.1.1

Tilføjet
06-02-2020
Kompatible systemer
Windows, Mac & Linux

Størrelse
Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
WordPress
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
853
Version
6.1.1
Tilføjet
06-02-2020
Kompatible systemer
Windows, Mac & Linux
Størrelse
Mb
Licens
Freeware
Opdateret
10-03-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
WordPress
0 0 1

Afinstallering af WordPress

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere WordPress fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find WordPress, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle WordPress være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.