Download Simplenote – gør dine noter simple
De helt store note giganter, såsom Evernote og Microsoft OneNote konkurrerer om at have flest mulige funktioner og stimulerende designs i prangende farver. Men i nogle situationer (og for nogle mennesker), er det langt mere attraktivt med et program, der gør hvad det reklamerer for, uden at man behøver en hel håndbog for at forstå, hvordan programmet overhovedet fungerer.
Du får mest ud af programmet (men det er ikke en nødvendighed), hvis du har en smule kendskab til Markdown, som du kan læse mere om her, da det er et meget simpelt format værktøj, som du kan lære at mestre på meget kort tid.
Firmaet bag – Simplenote er bygget på solid intern viden
Automattic siger dig måske ikke noget i første omgang, men du har muligvis allerede stiftet kendskab til et af deres meget populære websites eller software programmer.
Firmaet blev stiftet i år 2005 og siden da, har der været fart på. I mellemtiden er der blandt andet blevet skabt WordPress, som er et open source blogging program, samt WordPress.com, som er en kendt blogger platform.
Derudover har de også erhvervet sig det tidligere meget populære sociale medie, Tumblr, som også fungerer som en personlig blogger-platform.
Med andre ord, har du her at gøre med nogle folk, som har haft hænderne dybt begravet i industrien i mange år og har fulgt de mange udviklinger, der er sket. Derfor kan du også med sikkerhed vide, at Simplenote er simpelt udenpå, men indeni er der et væld af interessante processer, som kontribuerer til et stykke software som er hurtigt og uden problemer.
Lyst eller mørkt tema; samme simple design
Med det simple design kan du uden problemer skifte mellem mørk og lyst tema gennem menuen øverst i vinduet. Farverne bliver gjort negative og hvad der før var hvidt (for eksempel baggrunden) bliver sort og det, der før var sort (blandt andet din skrevne tekst) bliver nu hvid.
I sidste ende handler det om præference, men det er altid rart, at der er valget mellem de to, i stedet for at valget er taget for dig. Mere brugerbaseret autonomi kan man kun påskønne.
Marker dine noter med mærker/tags, så du nemmere kan finde dem senere
Dine noter ligger ikke i mapper eller notesbøger, som de gør i visse andre programmer. I stedet har du blot en lang liste med noter, som du til gengæld stadig kan markere på anden vis. Her kommer mærkat systemet ind, det som kaldes for tag systemet, på engelsk.
I bunden af din note står der ‘Add tag…’ og hvis du skriver et ord der, så popper det op i menuen i siden (og lægger sig ind som et dokumenteret mærke i din note), så du altid har nemt ved at finde det.
Hvis du bedre kan lide at søge direkte efter det, du leder efter, så er der selvfølgelig også en søgefunktion, som du kan bruge. Dine mærker kommer altid frem øverst, når du søger efter noget, så dermed er det næsten dumt ikke at bruge tag-systemet fra starten af.
Intet internet? Intet problem
Selvom dine noter ikke bliver uploadet, før du igen har internet, så kan du altid søge i dine noter, ligegyldigt om du har internet eller ej. Dette kan gøres på tværs af dine enheder og kan endda gøres gennem web-tjenesten, så længer vinduet er blevet åbnet med internettet tændt.
Brug note historik og se tidligere versioner af din nuværende note
Kunne det ikke være smart, hvis man havde en tidsmaskine? For eksempel kunne du rejse tilbage i tiden til dengang, inden du slettede alt indholdet i din vigtigste note. Og det er faktisk muligt med Simplenote – ikke ved hjælp af magi, men gennem solid teknologi.
Programmet gemmer kontinuerligt versioner af dine noter når de opdateres og det betyder, at du altid kan gå tilbage til dine tidligere versioner, hvis du skulle have lyst til det.
Publicér og del dine noter med andre
Du har også mulighed for at dele ud af dine overvejelser og bedste notater, ved at publicére dem og dermed dele dem. Du kan også samarbejde med andre på dine noter, ved at sende dem et link til filen via deres e-mail. Alt dette er indarbejdet i selve programmet, så du ikke behøver installere ekstra ting, men blot fokusere på at lave dit arbejde.
Tilgængelighed på dine andre enheder
Simplenote tilbyder tilgængelighed til næsten alle tænkelige enheder. Hvis du gerne vil arbejde på dine noter fra din iPhone eller iPad, så kan du gøre det gennem dette link.
Hvis du har en iMac eller en Macbook, så kan du installere programmet her, modsat windows-versionen, som du som altid finder et download link til, nederst på siden.
Din Android kan også bruge Simplenote; du downloader blot programmet gennem Google Play butikken – vi har lagt et link direkte dertil, her.
Og sidst men ikke mindst er der også en linux port og web-versionen, som du altid kan overveje at bruge i forlængelse med det downloadede og installerede program.
Forskellige sprog på din telefon, men endnu ikke på computer-systemer
Indtil videre fungerer web-versionen, windows versionen og mac versionen af programmet kun på engelsk. Men som det gør sig gældende med de fleste programmer, så er det optimeret på din telefon, således at det sprog, du til dagligt bruger, også er det sprog, der fremgår i appens menuer.
Så hvis du ikke bryder dig om det engelske sprog af den ene eller anden årsag, så kan du altid blot bruge din telefon som din primære noteblok.
Konklusion
Simplenote er et meget simpelt program, som ikke overbebyrder dig med unødvendige funktioner. Designet er stadig moderne og passer ind i Windows 10 formatet, men uden alskens ekstra fiduser, som ofte implementeres i denne slags programmer, for at trække folk til.
På trods af at computer versionerne af programmet ikke er lokaliseret, tilpasser appen på din telefon sig det sprog, som du har valgt i din hovedmenu.
Du har mulighed for at arbejde på dine noter, selvom du ikke har internet og du kan altid gå tilbage og se tidligere versioner af dine noter, uden at du behøver gemme dine materialer, det klarer programmet selv.
Der er også dele funktionalitet i programmet og du kan markere noter med mærker, så de er nemmere at finde, når du søger efter et bestemt nøgleord.