Martin JørgensenPandemonium! til PC er et retro-platformspil med masser af personlighed
Pandemonium! er et farverigt platformspil fra 1996, hvor du spiller som Nikki eller Fargus i jagten på The Wishing Engine efter en magisk katastrofe har ødelagt deres hjemby. Spillet blev udgivet til blandt andet Windows, og selv i dag har det en ret særlig plads blandt fans af klassiske 90’er-platformere.
Da vi kiggede Pandemonium! igennem med nutidige retro-briller, var det især tydeligt, hvor meget identitet spillet faktisk har. Det er ikke bare “endnu en gammel platformer”. Det har den der lidt skæve Crystal Dynamics/Toys for Bob-energi, hvor figurerne er fjollede, verdenen er sær, og banen hele tiden prøver at overraske dig.
Derfor skiller Pandemonium! sig ud fra andre gamle platformspil
Det mest interessante ved Pandemonium! er, at det ikke spiller som en klassisk flad 2D-platformer, selv om styringen i praksis er ret enkel. Spillet bruger en 2.5D-opbygning, hvor banerne bevæger sig og bøjer rundt i et tredimensionelt univers. Det giver en anderledes følelse end mange samtidige platformspil, og det er en stor del af forklaringen på, at Pandemonium! stadig føles lidt specielt i dag.
Du vælger mellem Nikki og Fargus fra bane til bane. Nikki har dobbelt-hop, mens Fargus har en spinnende specialattack. Det lyder måske som en lille forskel, men i praksis gør det faktisk, at man får lyst til at prøve baner på forskellige måder.
Det er også værd at fremhæve, at spillet på PC-versionen byder på 18 baner. Det er ikke voldsomt efter moderne standarder, men det er nok til, at spillet føles som et rigtigt eventyr og ikke bare en hurtig teknisk demo fra 90’erne.
Gameplay i Pandemonium! på Windows
Gameplayet er let at forstå, men der er stadig nok variation til, at det ikke bare bliver autopilot. Du hopper på fjender, samler power-ups og navigerer dig gennem mærkelige, fantasifulde omgivelser. Freeze ray og shrink ray er to af de power-ups, som gør kampene lidt sjovere end i mange andre platformspil fra samme periode.
Under vores gennemgang var det især banedesignet, der fungerede bedst. Pandemonium! har den klassiske “lige én bane mere”-effekt, fordi det hele tiden skifter mellem nye visuelle idéer, små gimmicks og sektioner, hvor dybden i banen leger med perspektivet. Det er ikke et svært spil at forstå, men nogle hop og fjendeplaceringer kan stadig presse dig nok til, at det føles tilfredsstillende at komme videre.
Styringen er også ret ligetil, hvilket faktisk klæder spillet. Det her er ikke et retrospil, du skal sidde og slås med i en time for bare at lære. Det kommer hurtigt i gang, og det er en fordel, hvis man gerne vil anbefale det til både nostalgiske voksne og yngre spillere, der er vant til mere direkte controls.
Historien er fjollet, men det er en del af charmen
Pandemonium! tager ikke sig selv alt for alvorligt, og det er præcis en del af styrken. Nikki og Fargus havner i problemer, fordi de roder med magi, de ikke kan styre, og så går turen ellers mod The Wishing Engine for at få rettet op på skaden. Det er en historie, der er let at gå til, men samtidig særpræget nok til, at man husker figurerne bagefter.
Særligt Fargus giver spillet noget personlighed. Den slags figurer kan hurtigt blive anstrengende i gamle spil, men her rammer det faktisk ofte den rigtige 90’er-tone: lidt dumsmart, lidt tegneserieagtigt og ret charmerende.
Grafik, lyd og den klassiske 90’er-stemning
Grafisk er Pandemonium! selvfølgelig et barn af sin tid. Polygonerne er kantede, animationerne er gammeldags, og det er ikke et spil, man downloader i dag for teknisk finesse. Men netop hvis man holder af retrospil, er det en del af oplevelsen. Det har en meget tydelig visuel identitet, og den slags betyder mere end rå grafik i et spil som dette.
Vi sad især tilbage med følelsen af, at Pandemonium! minder om den periode, hvor udviklere eksperimenterede vildt med overgangen mellem 2D og 3D. Det er ikke lige så poleret som de største klassikere i genren, men det tør mere, end man skulle tro.
Hvem bør downloade Pandemonium! i dag?
Pandemonium! giver mest mening for tre typer spillere:
Først og fremmest dem, der voksede op med Windows-spil, PlayStation eller Saturn og gerne vil genopleve en lidt overset platformklassiker. Derudover passer det godt til retrofans, som allerede har været omkring de mest oplagte titler og gerne vil finde noget med lidt mere særpræg. Endelig er det også et fint valg til dem, der bare vil prøve et gammelt platformspil, som stadig har tempo, humor og variation.
Det er til gengæld ikke nødvendigvis spillet for alle. Hvis man kun gider retrospil, når de stadig føles helt tidløse i dag, så vil Pandemonium! nok virke lidt stift nogle steder. Kamera, timing og den gamle præsentation kan godt afsløre alderen.
Top 5 tips til Pandemonium!
1. Start med Nikki, hvis du vil have den letteste indgang
Nikkis dobbelt-hop gør flere sektioner mere tilgivende, især hvis du lige skal vænne dig til spillets dybde og afstandsbedømmelse.
2. Prøv også Fargus i baner, du allerede kender
Når du først har lært en bane, er Fargus sjov at skifte til. Hans angreb ændrer rytmen, og det gør genspilning mere interessant.
3. Skynd dig ikke gennem de første baner
Pandemonium! ser umiddelbart simpelt ud, men flere baner skjuler deres timingfælder ret tidligt. Tag et par rolige forsøg først.
4. Brug retro-tålmodighed i stedet for moderne frustration
Det her er et spil fra en tid, hvor du lærte banerne ved at spille dem. Nogle fejl føles urimelige første gang, men meget giver mening på andet forsøg.
5. Spil det for stemningen – ikke kun for perfektion
Pandemonium! er bedst, når man accepterer det som et skævt og kreativt 90’er-spil. Jagter du kun perfekte mechanics, misser du noget af charmen.
