Pandemonium! 1.0

Pandemonium! er et 3D platformspil fra 1996 til Windows af udvikleren Crystal Dynamics. Vi møder vores to hovedpersoner hofnarren Fargus og troldkvinden Nikki. Nikki kommer ved et uheld til at destruere deres by med hendes ukontrollerede og magtfulde besværgelser. Derfor er det mærkelige makkerpar nu sat på den mission at udrede skaden. Dette vil de gøre ved at rejse til The Wishing Engine, hvor de kan ønske byen genopført og tilbage til normal.

Spillet er ganske underholdende, og trækker linjer tilbage til klassikere som Sonic the Hedgehog og Super Mario. Er man i humør til et spil af lidt ældre format men med den samme klassiske humor, vi kender fra barndommen, så er der en masse timer, man kan få til at gå med Pandemonium!

Vælg mellem Fargus og Nikki på deres fantastiske eventyr

Pandemonium! byder på en rig baggrundshistorie for sine karakterer, der virkelig får en til at leve sig ind i spillet, og tænke over sine valg, når man skal vælge sin karakter. Fargus arbejder for et karneval som en joker/hofnar men vil gerne prøve noget andet. Nikki var en akrobat ved selv samme karneval, og beslutter sig for at løbe væk i drømmen om at blive en troldkvinde. Fargus og Nikki møder hinanden til et troldmandsseminar på Lancelot Castle, hvor de begge keder sig umådeligt meget. De beslutter sig for at stjæle foredragsholderens besværgelsesbog. Nikki forsøger sig med en level 10 besværgelse, og ødelægger hele byen. Heldigvis fortæller bogen også, hvordan man kan fikse det: nemlig The Wishing Engine.

Denne form for baghistorie giver spilleren en grund til at vælge den karakter, man på en eller anden måde sympatiserer mest med. Hver karakter har sine helt egne one-liners, der kan få selv den mest seriøse person til at fnise lidt, så har man spillet hele vejen som Fargus, har man også en grund til at vælge Nikki bare for det.

En lang række sjove og udfordrende niveauer, der virkelig presser dig til det yderste

Pandemonium! på Windows kan tilbyde dig hele 18 niveauer til at udfordre dine platformevner. Hvert niveau repræsenterer forskellige aspekter af den lange og farefulde færd, Fargus og Nikki bevæger sig ud på for at fikse deres fejl. Mens spilleren presses til det yderste, så bliver de det også.  

Hvert niveau er fyldt med en række farlige fjender, som man er nødt til at skaffe af vejen for at nå sit endelige mål. Generelt kan disse fjender dræbes igennem den klassiske Super Mario manér: man hopper på deres hoveder. Men for at gøre det mere interessant byder spillet også på en række power-ups, der gør det lidt sjovere at slå sine fjender ihjel. De findes blandt andet som en freeze ray, der fryser dine fjender fast, så de er nemmere at hoppe på, eller en shrink ray der gør dem så små, at du blot kan træde på dem.

Sjov til mange timer med dig og dine børn

Pandemonium! er klart et spil rettet til et mere ungt publikum med spillets fjollede historie og karakterer. Derfor ville det være ideelt, at spille det sammen med sine børn og få lidt kvalitetstid. Konceptet fra start til slut er nemt at forstå og komme i gang med, hvilket også var succeskriteriet for spil som Sonic og Super Mario: selv de mindste kunne gå til det. Der er mange timers sjov at hente her, og er man kørt træt i de mere traditionelle platformere er det klart en god idé, at give sig i kast med Pandemonium!

Den unikke baggrundshistorie i en verden af spænding

Det unikke ved Pandemonium! er dens veludviklede og sjove baggrundshistorie, der virkelig adskiller spillet fra så mange andre platformere. Verden trækker på det smukke karnevalsliv og den mystiske magiske verden, hvor alt kan ske, og hvor man skal være varsom om sine valgs konsekvenser da den mindste sten kan sætte et helt jordskred i gang. Hele historien og plottet er, hvad der virkelig får spillet til at komme til livs, og giver dig lyst til at presse på for at nå The Wishing Engine, der næsten står som et uopnåeligt punkt på verdens tinde. Men det er punkt man igennem snuhed og hårdt arbejde når til. Man føler sig som en helt til sidst efter alle de farlige veje, man har vandret for at redde dagen.

Den klassiske grafik og udvidet 2D

Noget af det absolut interessante er spillets design, hvor Pandemonium! er udviklet lidt anderledes fra så mange andre platformere for dens tid. Hele den fantastiske verden, du bevæger dig rundt i er 3D animeret, men i selve spillet fungerer bevægelse i 2D. Verden er designet i klassiske polygoner, der indrømmet ikke er så kønne i forhold til moderne standarder. For tiden var dette dog et ganske smukt spil, og er man til det mere retro som grafikken i Crash Bandicoot, så er den helt perfekt.

Kontrollen i spillet er også nem og simpel, og man er ikke tvunget til at lave komplicerede kombinationer for at få det meste ud af spillet. Du bevæger dig blot med W og S, og på din mellemrumstast hopper du.

Andre sjove spil at give sig i kast med

Har man været igennem Pandemonium! og ikke kan få nok, er der en række andre retro spil, man kan give sig i kast med i sin fritid, der også byder på en masse sjov.

Golden Axe er et 2D action/arkade spil fra 1989 af udvikleren SEGA. Her kan man vælge mellem tre helte, der er på en mission for at finde den gode konge, som er blevet kidnappet af onde og mytologiske skabninger. På samme tid skal man også generobre det magtfulde våben, The Golden Axe.

Golden Axe er endnu ældre end Pandemonium! så hvis man ikke kan få nok af det retro, så er der her noget at slukke tørsten med. Golden Axe kan hentes her.

Konklusion

Er du til retrospil, en fangende og morsom historie, så er Pandemonium! lige noget for dig. Med dens store udvalg af niveauer og sjove one-liners er det svært, ikke at være underholdt af dette spil.

Download gratis platformspillet Pandemonium! her

Download Pandemonium!

 

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering