Blog

Spar penge i hverdagen: Her er de 5 bedste apps til at styre økonomien

Har du styr på din økonomi?

Hvis ikke, så er du langtfra den eneste. Her er nogle hårde facts:

  • 208.000 danskere er i dag registreret i gældsregisteret RKI.
  • En undersøgelse fra Nordea viste at hver femte danske ikke har en økonomisk buffer i hårde tider.
  • En YouGOV Zapera analyse konkluderede at halvdelen af unge fra 18 til 27 år intet ved om privatøkonomi.

Men faktisk er løsningen være lige ved hånden. Løsningen er din smartphone.

Faktum er:

At med smartphonens udbredelse er det blevet lettere end tidligere at få et overblik over sin privatøkonomi med hjælp fra en lang række forskellige apps, som kan hjælpe en med at spare penge i hverdagen.

Med en smartphone kan du f.eks. vente på bussen, mens du gennemfører transaktioner og tjekker din saldo (Funktioner som f.eks. Jyske Bank, Santander og Nordea har i deres apps).

For at give dig det bedste overblik over mulighederne for at spare penge i en række forskellige hverdagssituationer, har vi fundet frem til de fem bedste apps. Du kender sikkert nogen af dem i forvejen, mens andre er under radaren. F.eks. er Holdbarhed ikke særligt kendt, men den kan spare dig for rigtigt mange penge.

Hav et brugervenligt Excel-ark med i lommen

Lommebudget er en af de letteste og mest overskuelige måder at holde styr på, hvor mange penge du bruger – og hvor meget du potentielt kan spare. Som med et almindeligt budget på papir eller i Excel starter du ud med at angive, hvor mange penge du månedligt har til rådighed. Efterfølgende kan du indtaste hver enkelt af dine udgifter, som appen automatisk sørger for at trække fra det beløb, du oprindeligt indtastede. Som med ethvert andet budget skal du lige ind i rutinen og indtaste hver enkelt af dine udgifter. Men så snart det er gjort, er det også let og intuitivt at følge med i, hvor meget du løbende bruger. Kombineret med de andre apps på listen gør det det nemt for dig at spare penge og samtidig se, hvor meget du har til rådighed.

Slip for alle de fysiske reklamer uden at gå glip af de gode tilbud

Selvom du modtager reklamer i postkassen, er det ikke sikkert, at du får dem læst. Ellers kan det også være, at du grundet det store papirforbrug helt har frabedt dig at få dem leveret. Uanset din holdning til papirreklamer kommer man ikke udenom, at der ugentligt er besparelser at hente. Så i stedet for at bladre samtlige tilbudsaviser igennem kan du i stedet benytte dig af en app som Tilbudsugen, der samler alle tilbud og tilbudsaviser et enkelt sted. Spar penge og gør naturen en tjeneste.

Din mad kan holde sig meget længere, end du lige tror

Næst efter husleje er madbudgettet normalt den største omkostning. Men har du egentligt styr på, hvor længe grøntsager, mel og fødevarer i fryseren kan holde sig? De fleste holder sig til datomærkningen og smider blindt ud. Men det er penge lige i skraldespanden. Der er to slags datomærkninger: ”Mindst holdbar til” og ”Sidste anvendelsesdato”.  Når du køber kød, er det nødvendigt at forholde sig helt pligtopfyldende til ”Sidste anvendelsesdato” for at undgå madforgiftning eller andre ubehagelige følger. Men med andre fødevarer som har en ”Mindst holdbar til” datomærkning kan du uden problemer spise madvaren, så længe den er blevet opbevaret korrekt.

Løsning: Sund fornuft og brug en app.

Med den interaktive app, Holdbarhed, kan du let se, hvor længe en given madvare kan holde sig. Det giver et mere realistisk billede af dine madvarer, og hvornår du senest skal bruge dem. For i de fleste tilfælde kan de holde sig længere end det, du lige går og tror.

Vær bevidst om madspild og gør en aktiv indsats

Med Holdbarhed smider du mindre mad ud, men hvordan skal du bruge de to ekstra kartofler og det halvsløje persillebundt? Fokus på madspild er i de seneste år øget betragteligt. Kombineret med en større bevidsthed om mad og udledning af CO2 ved fødevareproduktion, er det blevet normen at tænke over, hvor meget mad der bliver smidt ud. Her kommer appen For Resten ind i billedet. Appen er udviklet af Forbrugerrådet. Den lader dig indtaste dine resterende madvarer i (køle)skabet og sammensætter en opskrift på baggrund af de informationer, du har givet. Du får tømt dit køleselskab kombineret med, at du samtidig sparer penge.

Tal gratis med venner og familie – på tværs af alle platforme

Skype er efterhånden en gammel kending, som du helt sikkert har stiftet bekendtskab med. Alligevel er programmet værd at nævne grundet stor brugervenlighed og funktionalitet. Særligt fordi Skype siden 2003 har sat standarden for digital kommunikation og er blevet seriøst alternativ til den almindelige telefonopringning. Hvis du har behov for at klare et hurtigt opkald, kræver det dog, at personen i den anden ende er logget ind på Skype og har applikationen kørende i baggrunden på sin enhed. De nyeste generationer af smartphones kan dog let køre apps i baggrunden og sørger for at sende push-meddelelser, hvis du modtager en besked eller opkald, og så længe du er forbundet til Wi-Fi, koster det 0 kroner at ringe op og skrive beskeder. Funktionaliteten på tværs af enheder gør det ligeledes lettere for dig at tage kontakt til dine venner og familie uanset om de benytter sig af tablet, desktop eller smartphone.