Blog

Sådan afhjælper du selv VVS-problemerne i din bolig

Der kan opstå mange forskellige problemer med VVS eller kloak i boligen, og indimellem er det vanskeligt at vurdere, om det er noget man selv kan gøre noget ved, eller om man er nødt til at kontakte en professionel VVS’er for at få hjælp til at afhjælpe problemerne. Ofte opdager man det pågældende problem, fordi eksempelvis afløbet i brusekabinen lugter af kloak, eller fordi toilettet ikke kan skylle ud eller lignende.

Hvilke problemer kan opstå i din kloak?

Der kan være forskellige problemer, som kan opstå i din kloak, og som kan afhjælpes på forskellige måder.

  • Kloakken kan være underdimensioneret, hvor den periodevis ikke kan ”følge med” hurtigt nok, og få ledt alt vandet væk igen.
  • Rødder fra buske og træer udenfor huset, som er i nærheden af kloakledninger, kan komme til at gro ind i samlingerne og komme til at vokse sig store inde i selve rørene.
  • Et af kloakrørene kan være knækket eller kan være i stykker på en anden måde, hvilket gør at spildevandet kan sive ud af rørene.

Sådan afhjælper du problemerne

Hvis din kloak er stoppet, kan det være en god idé at bruge en svupper eller kloakrenser, for at få vandet til at løbe igen. I en stoppet hånd- eller køkkenvask kan du for eksempel tage vandlåsen op og rense den grundigt for hår, fedt, rester af mad eller rester af sæbe, og hvad der ellers ofte samler sig og gør at gennemstrømningen af vandet bliver dårligere. Det samme kan du gøre i afløbet i brusekabinen, hvor der særligt ofte samler sig hår, sæberester og lignende.

Hvis det ikke er muligt at afhjælpe disse problemer på egen hånd, er det ofte en god idé at ty til professionel hjælp ved en kloakmester eller autoriseret vvs’er, som kan fikse dine problemer med vvs’en.