Blog

Sådan sparer du penge på det konkurrenceprægede bredbåndsmarked

Kan du ikke finde hoved og hale i bredbåndsmulighederne? Dette er ikke noget, du skal være pinligt berørt over, eftersom der kommer flere og flere bredbåndsselskaber frem, der lokker med nye løsninger og fristende rabatter. Dermed vokser konkurrencen på bredbåndsmarkedet, og du skal undersøge tilbuddene grundigt for at kunne spare så mange penge som muligt. Hos dig, der er en trofast tilhænger af fastnetforbindelsen, kan ønsket om en mindre regning eventuelt gå i opfyldelse ved skiftning til en lynhurtig 4G-forbindelse. Samtidig er fibernettet også kommet for at blive, hvilket giver dig en løsning med fokus på kvalitet og hurtig hastighed til en fornuftig pris.

 

Konkurrencen spænder til

Egentlig har bredbåndspriserne lignet hinanden i mange år. Konkurrencen blev dog stigende grundet udbydernes fokus på pakkeløsninger. Selskabet Boxer tilbyder for eksempel bredbånd for 199 kr. om måneden + prisen for et tv-abonnement. Et af de selskaber, som har formået at levere et fint produkt til en konkurrencedygtig pris, er Fullrate. Se Fullrates lokkende rabatter på den bredbåndsløsning, der passer til dig på Rabatbanditten.

 

Fibernet

Fibernettet, der kaldes for internettets motorvej grundet hurtigere trafik og flere muligheder, er en god løsning for familien. Fibernettet tillader nemlig, at mange brugere kan være på nettet samtidigt uden at hastigheden bliver sløv. Hvis dit hus er stort, er der desuden heller ingen fare for dårlig forbindelse oppe på 1. sal, eftersom fibernettet sørger for internet uden tab af styrke undervejs. Fibernettet leverer data via optisk fiber, også kaldet et lyslederkabel. Fibernetudbyderen Waoos internet er for femte år i træk blevet kåret til Danmarks bedste. Waoo tilbyder deres ”Waoo Fiber Basic”-pakke til 299 kr. om måneden, mens første måned er gratis. Ulemper ved fibernettet kan dog for eksempel være, at du skal have nedgravet fibernetkabler på egen grund, samt at oprettelsesprisen ofte er dyr. Men hvis dette ikke skræmmer dig, og du stadig ønsker det smarte fibernet, er det med at undersøge din placering i landskabet, samt om det overhovedet udbydes i dit nabolag.

 

4G-forbindelse

En lynhurtig 4G-forbindelse er til dig, der ikke holder af at streame film på nettet, men hellere vil beholde tv-pakken. Du kan også tjekke din mobilregning for at undersøge, om du overhovedet får brugt al data. Hermed kan du se dit forbrug og finde ud af, om en mobil bredbåndsforbindelse er nok. Hvis du er sommerhusejer, kan mobilt bredbånd også være en løsning for dig. Idet du formentlig kun bruger nogle weekender og ferier i sommerhuset, ville en mobil bredbåndsløsning være det mest fornuftige og billige. Dog kan der ligesom ved fibernettet opstå visse ulemper ved brugen af det mobile bredbånd. Idet de mobile forbindelser deles med andre brugere på samme tid, kan du tit opleve en lavere hastighed. Derudover er det selvfølgelig også et problem, hvis du rammer loftet for dataforbrug midt i måneden. Dette stridspunkt har nogle udbydere heldigvis tænkt over. Teleselskabet Oister tilbyder for eksempel hele 150 GB for 199 kr. om måneden. Samtidig tilbyder de 50 GB data for blot 129 kr. om måneden, hvor der er rigeligt af data til surf, e-mailtjek samt de sociale medier.

Kom på nettet efter valg af den nye, billigere bredbåndsløsning, og lær at fange din hjemmesides brugere med en attraktiv startside her.