Blog

Hvorfor anskaffe sig en VPN?

Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør anskaffe dig en VPN. Med en VPN kan du tilgå internettet med større anonymitet og sikkerhed, da man ikke på samme måde kan spore din færden på nettet. Lige præcis det har med anonymitet fylder mere og mere i vores samfund. Derfor bliver det også stadig mere relevant at forholde sig til sikkerhed på internettet.

Med hvad kan vi egentlig bruge en VPN til? I denne artikel giver vi nogle forskellige bud på, hvordan du med fordel kan bruge en VPN.

Se streamingtjenster du ellers ikke ville have adgang til

Har du nogensinde hørt nogen tale om, at der ligger en fed serie på Netflix, men at den kun kan ses med det amerikanske Netflix? Så er en VPN forbindelse vejen frem. Med et VPN kan du nemt tilgå den amerikanske side af Netflix, hvor der ligger andre serier, end på den danske version.

Netflix er selvfølgelig ikke et unikt tilfælde. Du kan tilgå alle udenlandske streamingtjenester, der har varieret indhold på tværs af landegrænser, hvis du bruger et VPN. Det gælder blandt andet Disney+ og HBO, der har et andet udvalg i andre lande.

Hvad angår lovgivningen er det en gråzone. Det er fuldt ud lovligt at hente et VPN, men når det kommer til at bruge VPN til at tilgå streamingtjenester, er lovgivningen mere usikker. Det skyldes, at streamingtjenesten ikke altid har adgang til at vise dig indhold fra den amerikanske side i Danmark, da de køber rettigheder til film og serier for det enkelte land. Derfor kan disse rettigheder variere fra land til land. Det skal du derfor være opmærksom på inden du begiver dig ud i at streame film og serie, der er tiltænkt andre lande.

Tilgå al indhold på internettet

Hvis du har et VPN kan du tilgå alle sider, selvom landet du sidder i har statscensur. Det gælder f.eks. lande som Thailand, Egypten eller Kina. Det er især gavnligt, hvis du er på ferie eller skal flytte til det givne land og stadig gerne vil kunne tilgå alle de samme sider, som hvis du befandt dig i et hvilket som helst andet land.

Samtidig er der flere sider i Danmark, som vi ikke har adgang til, fordi vi ikke bor i lande såsom Storbritannien eller USA. Gennem dit VPN, der kan registrere din IP-adresse til et andet land end det du reelt sidder i, kan du tilgå internettet i det land.

Større sikkerhed og anonymitet

Det fylder alle steder i vores samfund: sikkerhed og anonymitet. Alle skal på en eller anden måde forholde sig til det. Derfor kan du med en VPN forbindelse tage en beslutning om, hvor du står og vælge aktivt til og fra.

Med en VPN kan du i højere grad begå dig anonymt på internettet. Uden en VPN kan internetudbyderens servere se alt, hvad du foretager dig på nettet. Og når man tænker over det, virker det jo egentlig ikke særlig fedt. Selvom man ikke ligefrem har noget at skjule, er det ikke særlig rart, at nogen følger med i, hvilke sider man tilgår og hvad man søger efter på internettet.

Opsummering

Det er særdeles smart at have et VPN, da det åbner flere døre til internettet. Du skal dog huske på, hvad du kan få ud af det og være bevidst om, at du kan tilgå sider, der reelt set ikke er målrettet dig.