Blog

Gør det lettere at spille videospil på din computer

Vi skal næsten 35 år tilbage i tiden, da PONG, et af verdens første arkadespil, så dagens lys. Som et virtuelt ping pong-spil, gjaldt det om konstant at spille bolden over på modstanderens halvdel i håb om at skyde forbi deres bat og derved score point. Op og ned var de eneste mulige bevægelser.

Pong, Super Mario og 3D-gaming

I 1980’erne blev vi introduceret til, hvad der senere ville blive, en af de mest genkendelige og populære karakterer i videospil, da den italienske blikkenslager Super Mario hoppede sig direkte ind i vores hjerter. Med en fængende baghistorie og et gameplay, der tillod multidirektionel bevægelse, sprang vi os igennem forskellige farveriger landskaber for at redde prinsessen fra den onde Bowser.

Selvom vi kunne bevæge protagonisten i flere retninger, skulle man dog gennem selve spillet i en forudbestemt rækkefølge. Senere udgaver tillod spilleren at vælge forskellige måder at gennemføre spillet på, og selvom grafikken kun var 2D tillod de mange hemmelige veje og easter eggs alligevel, at vi kunne fordybe os i et spil i mange timer. Da grafikken senere blev opgraderet til 3D og open-world spil steg i popularitet, voksede tidsforbruget også yderligere.

På gensyn med alle klassikerne

I takt med at computernes ydeevne vokser, bliver grafikken indenfor videospil også flottere og flottere. I dag er det blevet retro at eje at de helt gamle spillekonsoller, og nogle af disse kan i dag sælges for en lille formue. Et spil fra 1982 baseret på den klassiske film E.T., som, blandt eksperter, er blevet døbt ”verdens værste spil”, blev for et par år siden solgt for over 10.000 kroner på en auktion, og på DBA finder du ofte sjældne spil, der bliver sat til salg for firecifrede-beløb.

Heldigvis er det blevet muligt at få glædeligt gensyn med alle klassikerne gennem din computer. Her på downloadcentral.dk har vi et stort udvalg af de klassiske spil, og gennem nettet kan du også hente gratis programmer, der lader dig emulere de forskellige spillekonsoller, så du f.eks. kan spille de klassiske Mega Man og Super Mario spil, mens du sidder henkastet i sofaen med din bærbare på skødet.

Skaf hardware, der gør det lettere

Men som de fleste, der har spillet spil på computeren, nok kan fortælle, så var det meget lettere at navigere rundt i et landskab med et joystick eller en controller, end at bruge z-, x- og c-tasterne til at styre din avatar med.

Så hvis du føler dig i det nostalgiske hjørne, kan du forbedre din spiloplevelse på forskellige måder. Er du til tekniske strategispil, hvor det kræver hurtige fingre at sejre, kan du med fordel købe et tastatur, der er lavet specielt til folk, som spiller meget. Det bedste gamer tastatur har de vigtigste genvejstaster, mens de er ergonomisk korrekte med baggrundslys. Er du til klassiske platformspil, kan du med fordel købe et godt og billigt USB-joypad på eBay, så du spiller på samme måde som med de klassiske konsoller.

God spillelyst!