Blog

Derfor bør du altid bruge en valutaomregner

Der findes næsten ikke noget, internet og den digitale tidsalder ikke kan klare for os. Det gælder også omregning af valuta. Valutaomregnere kan downloades i alle typer, afskygninger og udgaver, så du altid har de nyeste økonomiske tal på verdens valuta og omregningskurser.

Hvad er en valutaomregner?

En valutaomregner er en digital regnemaskine, der hurtigt konverterer én valuta til en anden. Det sparer dig mange store hovedbrud, når du er ude og rejse, skal veksle penge eller på anden vis håndterer fremmed valuta.

En valutaomregner er praktisk, fordi du ikke nødvendigvis behøver sidde foran computeren. Der findes mange gode bud på mobile valutaomregnere, som kommer i en online udgave. Disse er smarte til dig, der tit er på farten. Så kan du med få klik omregne valutaer på din mobiltelefon eller tablet.

Kurserne på forskellige valuta ændrer sig hver dag. Selvom mange mennesker har en cirka idé om, hvad den amerikanske dollar eller den britiske pund er værd, kan det totale beløb faktisk variere meget fra dag til dag. En valutaomregner giver dig det forkromede overblik, så du ved, hvad dine penge er værd.

Gør dig de bedste handler på internettet

Handler du sommetider på internettet? Så har du måske også prøvet at handle på udenlandske hjemmesider, der bruger en anden valuta end den danske. Mange hjemmesider har i dag indbyggede omregningssystemer, men er du uheldig nok at løbe ind i én, der ikke har, kan du få stor gavn af en online valutaomregner.

Så er det nemt at forstå priserne på de varer, du har lagt i kurven, og finde ud af, om du laver dig en god handel. Selv små besparelser kan nemlig komme til at løbe op i store beløber, hvis du ofte handler i fremmede valutaer.

Få de bedste priser på rejser i udlandet

Hvor ofte har du ikke stået og glanet på en udenlandsk restaurant, eller forsøgt at booke et hotelværelse, men uden at vide, om priserne er fornuftige? Der findes mange mobile valutaomregnere, der ikke kræver dataforbindelse i udlandet. Så bruger den bare den sidste kurs, der var tilgængelig, da du sidst var på internettet. Du behøver altså ikke være i konstant forbindelse med internettet, for at kunne omregne valuta i udlandet.

Veksle penge hjemme eller ude?

Mange danskere veksler penge i banken eller i lufthavnen, når der står en udenlandsk rejsedestination på billetten. Den evige diskussion går på, om det giver bedst mening at veksle til fremmed valuta hjemmefra i Danmark, eller om det er bedre at gøre det på udenlandsk grund.

En generel tommelfingerregels er, at udenlandske vekselkontorer giver bedre kurser, end de danske gør. Undgå også at veksle i lufthavnen, hvis du kan slippe afsted med det. Her er kurserne typisk en del højere, end hvis du bevæger dig ud i byerne.

Med en valutaomregner kan du hurtigt tjekke dagspriserne og omregningskursen og se, om den vekselkurs, du bliver tilbudt, er fornuftig i forhold til dagens kurs. Rejser du meget og ved, at du skal til et land der bruger euro eller dollars, kan disse ofte være gode at veksl en del af, når kursen er fordelagtig for dig. Mange lande modtager disse valuta til diverse betalinger, så der kan være penge at spare.

Hvem bestemmer valutakurserne?

Der er mange ting, der påvirker den pris du får, når du handler med fremmed valuta. N af de store faktorer er forskellige landes handelspolitik, eksport og import, sikkerhed og meget andet. Nogle lande, bl.a. Sverige, arbejder med det, der kaldes en flydende kurs. Den bestemmes af landets individuelle markedskræfter, hvilket betyder, at kursen er høj, når mange køber. Kursen falder, når mange sælger.

I Danmark har vi det, der hedder en fastkurspolitik i kontrast til euroen. Aftalen betyder, at prisen mellem danske kroner og den europæiske valuta maksimalt kan variere med 2,25%. Dermed er vi i Danmark garanteret en nogenlunde kurs på euro altid. Du kan dog alligevel altid tjekke efter på din valutaomregner.