Blog

4 bud på gode, billige smartphones i efteråret 2016

Er din smartphone ved at være sløv i betrækket, og hænger pengene ikke ligefrem på træerne? Der er ingen grund til at fortvivle. Der er mange billige - men rigtig gode - bud på smartphones, der på trods af prisen lever op til dine krav.

Samsung Galaxy A3 (2016-modellen)

Dens smukke design og finish, kombineret med dens kompakte størrelse, gør telefonen fiks og lettere, end mange nyere smartphones, der tit kan være store og klodsede at håndtere.

Skulle telefonen ryge på gulvet, er den udstyret med Gorilla Glas 4, der beskytter telefonen mod hårde og skarpe kontaktskader, som er den primære årsag til skader på smartphonens glas.

LG Nexus 5X 32GB

LGs Nexus 5X er en god smartphone til pengene. På trods af snart 1 år gammel hardware, kan den stadig kan måle sig med mellemklassens bedste telefoner. Google står for software-delen af telefonen, så modsat mange andre mobiler, er du sikker på at have den nyeste og bedste udgave af Android i din mobil, og det må siges at være en fordel. Af ekstra features kan nævnes en smart fingeraftrykslæser samt en flot 5,2 tommer Full HD-skærm. En rigtig fin mobil til pengene.

Coolpad Torino

Skal prisen være helt i bund, er Coolpad Torino et godt valg. Telefonen er netop kåret til den bedste telefon til prisen i Europa, på den årlige EISA-messe.

Telefonen har ingen skarpe kanter og kan let håndteres med én hånd. Telefonen har ultrahurtig 4G-opkobling og en effektiv fingeraftrykssensor. Telefonen hører til middelklassen og præsenterer et godt kamera og en god performance inden for denne klasse, baseret på en fin processor.

P9 Lite Dual SIM

Huawei kom med et fremragende bud på en smartphone med deres P9-model. Du vil dog også få en super oplevelse med den billige version – P9 Lite. Du får en god processor og et holdbart batteri samt en flot 5,2 tommer HD-skærm, og ikke mindst en god og effektiv fingeraftrykslæser. P9 Lite er naturligvis ikke lige så god som P9, men du kommer et langt stykke af vejen for ca. halvdelen af udgiften.

Vil du hellere have repareret din dyrtkøbte smartphone?

Har du købt en dyr smartphone, som fx en iPhone, der nu er gået i stykker, er det bestemt værd at overveje en reparation, i stedet for køb af en ny telefon. Det behøver ikke være så dyrt som mange tror.

Få repareret din iPhone i København, Århus og Herning hos iExpert.dk.