Blog

4 apps du ikke vidste, at du havde brug for

Der findes efterhånden et hav af apps og de fleste af dem har vi aldrig hørt om og vi bruger dem oftest heller ikke. Alligevel skal du ikke spares for, at få inspiration til at downloade nogle apps, som måske netop passer lige til dig og dit behov. Når du vælger at downloade en app, kan det dog være en god idé at overveje, om du netop kommer til at bruge den eller om du kun i øjeblikket synes at den kunne være sjov at have, hvis du nu engang fik brug for den. Det tager nemlig en hel del plads på telefonen, hver gang du downloader en app, hvilket også kan medføre, at du får en langsom telefon.

 

Helse-Life

Helse-Life er en app for dig, der ønsker at tage vare på din krop. Appen giver dig et overblik over, hvor aktiv du har været i løbet af dagen og hvor meget du kan spise i kalorier. Derudover er der kategorier, som ’rygestop’, ’velvære’, ’motion’ og ’kost’, hvor du bl.a. kan få et nærmere overblik over, hvad du har spist og hvor meget du eventuelt har tabt dig. Derudover kan du vælge at supplere din sundhed med andre ting som CBD olie som et kosttilskud eller en gang massage engang imellem.

 

Every Step Counts

Hvis du er én af dem, der altid har haft lidt dårlig samvittighed over ikke at kunne give den hjemløse mand på hjørnet en skilling eller du blot har lysten til at gøre noget godt, så er appen Every Step Counts noget for dig. Appen fungerer på den måde, at den tæller dine skridt pr. dag og hvis du når op på de 10.000 skridt på en dag, så donerer du et måltid til en hjemløs. Det kan samtidig være en god motivation til, at få dyrket noget motion og få sig en lang gåtur.

 

Elevate – Brain Training

Denne app er for dig, der godt kan lide at udfordre dig selv og gerne mentalt, da appen netop træner din hjerne. Man kan bl.a. opbygge sine taleevner og styrke sin hukommelse gennem appen Elevate.

 

Endomondo

Endomondo er din bedste ven, når det handler om at komme i form. Med Endomondo kan du vælge imellem cykling, vandring, løb osv. og dernæst gå i gang. Hvis du eksempelvis vælger løb, så holder Endomondo øje med hvor langt du løber, og hvor hurtigt. Efter din løbetur, så får du et kort over din rute. Du kan også vælge ruter, som andre brugere har lavet, hvis du ikke er kendt med dit lokalområde. De forslåede brugerruter kan sorteres, så det er kun ruter i nærheden af din bopæl, som dukker op. Det kunne eksempelvis være en ”5 kilometer løb langs naturen”. Ruterne har nemlig ofte korte beskrivelser, og kan derfor også være en fremragende måde at lære sit lokalområde at kende. Brugerruterne har også et rankeringssystem, så du ikke risikerer at løbe en træls rute, men i stedet kan vælge den bedste af dem alle. Ruterne varierer også mellem forskellige længder, og der burde derfor være en, som passer dit behov. Når din løbetur er slut, så kan du dele dit hårde arbejde med venner, kollegear og familie enten igennem Facebook eller hvis i har tilføjet hinanden – direkte på Endomondo.