Blog

3 rejse-apps, du bør kende

Lige nu er det højsæson for rejser i Danmark. Det dårlige vejr i juli måned betyder, at vi rejser ud i hobetal i stedet for at sidde fast herhjemme.

Har du også en rejse planlagt til den nære fremtid?

I givet fald har vi her – i samarbejde med Billigeflybilletter.dk, hvor du kan finde dine flybilletter og hoteller - samlet

DuoLingo

Den amerikanske app DuoLingo er din bedste ven, hvis du gerne vil lære at tale et nyt sprog.

Med DuoLingo har du mulighed for at øve dig med fransk, spansk, japansk, thailandsk og de fleste andre verdenssprog. Du øver dig ved at indtaste oversættelser af både tale- og skriftsstykker. Jo længere du kommer med et sprog, jo sværere udfordringer får du.

DuoLingo fungerer ved hjælp af ”gamification”. Du har lyst til at spille og lære mere, fordi du løbende bliver belønnet med nye badges og awards, som du lærer det nye sprog.

DuoLingo er en app, der først og fremmest lærer dig at skrive det pågældende sprog – i mindre grad også at tale med den rette udtale. Her er du nødt til at øve dig med andre mennesker.

(Live) Google Translate

Google Translate har udviklet sig gennem de sidste år til at blive et fantastisk brugbart redskab i forbindelse med rejse.

En af de mest spændende funktioner er live translation. Her bruger du din telefons kamera. Når du holder kameraet op foran en tekst – for eksempel et vejskilt eller et menukort – bliver det oversat i realtid på din telefons skærm.

Det lyder syret – men det virker.

Det kræver en internetforbindelse for at fungere. Du kan med fordel købe et SIM-kort hvor du rejser til, så du er sikker på at have internet hele tiden – med mindre du rejser til et land som Singapore eller Sydkorea, hvor internettet er gratis og tilgængeligt næsten over det hele for turister.

Wolfram Sun Exposure

Går turen til Mallorca, Tyrkiet, Grækenland eller anden destination med risiko for at blive solbrændt?

Så skal du kende til Wolfram Sun Exposure.

Netop Sun Exposure er en app, du udregner – baseret på din hudtype, hvor du er og hvilken solcreme, du bruger – hvor lang tid du kan ligge i solen, før du bliver solbrændt.

Du indtaster din hudtype (fx meget hvid som dansker), hvornår du lægger dig i solen og hvor stærk en solfaktor, din solcreme har. Så får du at vide, hvor lang tid du kan ligge, før du bør finde skygge igen.

Har du ført prøvet at blive solbrændt for alvor ved du, hvorfor den her er app er så vigtig for dig. Det er ikke sjovt!

Hav en fantastisk rejse. Vi misunder dig hjemme i det kedelige, danske vejr!