Blog

3 apps til en bedre søvn

En god nats søvn er en forudsætning for, at du fungerer også dagen efter.

Hvis du sover for lidt, lærer du dårligere, husker dårligere, har mindre energi og kan koncentrere dig i mindre tid.

I Danmark lever mange af os med et permanent søvnunderskud. Ikke alene nybagte forældre, men også andre sover blot 5-6 timer om natten på trods af vi ved, at 95 % af os har brug for alle 8 timer.

Her guider vi dig til 3 gode apps,  der kan hjælpe dig til en bedre søvn.

Udover 3 gode apps, bør du altid investere i en god og behagelig seng, mørklægningsgardiner og naturligvis undlade at sidde foran en skærm lige op til, du går i seng.

Når du sidder med computeren foran dig, tror kroppen som følge af det kunstige lys fra skærmen, at det er dag, og at du derfor ikke skal sove. Når kroppen gør sig klar til at sove, bliver der frigivet søvnhormonet melatonin. Men hvis du sidder med en skærm foran dig, frigives der ingen melatonin – og du har svært ved at falde i søvn.

Videre til de 3 punkter:

Flux (Mac OS og Windows)

Tippet her kommer fra Hostingguiden.dk, hvor du altid har mulighed for at sammenligne webhoteller og webhosting.

Flux er et gratis program, du kan installere på din Mac eller Windows-computer.

Med Flux bliver skærmbelysningen gradvis ændret i løbet af aftenen fra et blåt lyst til et orange af slagsen.

Formålet er at give kroppen og hjernen et indtryk af en solnedgang og mindske det blå skær, der holder os vågne. Med Flux installeret ser din skærm måske lidt sjov ud, men til gengæld har du nemmere ved at falde i søvn efter have siddet ved din computer.

Du vænner dig lynhurtigt til det gratis program og bliver glad for det.

Sleep Gemius (iPhone og Android)

Sleep Genius er ikke bare en app, men en hel pakke. Du kan få højtalere, en iPod og en sovemaske med. Alt sammen for at sikre en god og helbredende søvn.

Sleep Genius er en amerikansk virksomhed, hvis stiftere har baggrund i blandt andet NASA.

Med app’en har du mulighed for at indstille, hvornår du ønsker at sove, og så bliver der afspillet lyde rundt omkring dig, der hjælper kroppen med at slappe af og falde i søvn.

Sleep Genius er praktisk når du er hjemme i eget soveværelse, men mindre praktisk at bruge, når du er ude at rejse. Du har ikke mulighed for at have højtalere med, men sovemasken kan stadig benyttes, mens du er om bord på et fly eller et tog. Du kan se en anmeldelse af Sleep Genius i rejse-regi her.

Pzizz Sleep (iPhone og Android)

Pzizz Sleep er på mange måder det samme som Sleep Genius – bare nemmere at håndtere.

Pzizz Sleep er en app, du installerer. Brug dine almindelige høretelefoner og få afspillet lyde og programmer, der hjælper dig med at falde i søvn.

Der er 2 fordele ved Pzizz Sleep:

1)     Du behøver ikke at lave dine egne playlister

2)     Og der er så meget musik og så mange lyde, du aldrig kommer til at høre den samme fortærskede playliste igen og igen

En nem og simpel app, der hjælper dig med at falde i søvn.