FreeMind er ligesom mange andre populære tekstprogrammer skabt til at brugeren kan holde styr på sine noter. Der hvor FreeMind i høj grad skiller sig ud, er at teksten i programmet stilles op som et klassisk MindMap. Dermed kan du centrere dine noter omkring det givne emne, og derfra trække grene ud i alle retninger, med overskrifter, forklaringer og sekundære overskrifter. Programmet kan derfor bruges som et helt almindeligt mindmap til at brainstorme ideer og opgaver, men kan derudover også give brugeren en alternativ måde at skrive sine noter på.
Programmet er helt og aldeles gratis, og kan downloades til Windows her på siden lynhurtigt. Der følger ingen reklamer eller følgeprogrammer med i downloadet, og du får dermed et imponerende stærkt redskab til dit tekstarbejde, uden at skulle betale en krone for det. Er du Mac-bruger og ønsker du at downloade FreeMind til Mac, finder du et download-link længere nede på siden her under ’Tilgængelighed’.
Let anvendeligt
FreeMind er stillet op som mange andre klassiske programmer såsom Microsoft Word og Excel, hvor de forskellige menuer ses i toppen samt de mange redskaber du kan gøre brug af. Blandt andet kan du vælge en masse ikoner, der kan tilføjes til de forskellige punkter i dit mindmap, der gør det meget nemmere at finde rundt i rent visuelt.
Ovenfor ses første forsøg i brugen af programmet, og ligesom ovenfor lærer du også lynhurtigt at navigere rundt i FreeMind. Ovenfor gøres der kun brug af ganske få af funktionerne, som programmet indeholder. Du opfordres derfor til at udforske alle de mange funktioner i programmet, når du starter med at bruge det, så du kan få de optimale ud af FreeMind. Du kan blandt andet tilføje billeder samt gøre brug af et væld af farver, der hjælper dig med at få de forskellige punkter til at skille sig ud.
Produktiviteten hjælpes på vej
Mindmaps har længe været brugt til at skabe overblik over et koncept, der placeres centralt i mindmappet, hvorefter grene ud til siderne giver brugeren et komplet hierarkisk overblik. Mindmaps imiterer den måde vores hjerne arbejder bedst på, hvor ting huskes gennem association. Hjernen husker én ting, og gennem denne ting husker den noget andet og så videre.
Mønsteret giver en helt anden struktur end den klassiske lineære opsætning, som man kender fra klassiske noter. Ved at bruge FreeMind kan du samtidigt også hurtigt danne dig et overblik over, hvad der er vigtigst ved det specifikke emne, og derefter arbejde dig ud af i detaljegraden ud mod de mindre og mindre vigtige aspekter.
Mindmaps er ikke for alle
FreeMind kan anskueliggøre indviklede problematikker ved at skabe en struktur, hvor forskellige grene skaber associationer mellem punkter. Det kan dog også skabe enorm forvirring, hvis man er vant til den lineære form der kendes fra noteskrivning. Det at brugeren selv bestemmer, hvad der skal være hvor, og hvordan mindmappet skal se, kan for nogen virke ustruktureret og rodet.
Derfor er det vigtigt, at man som bruger finder ud af, om denne type program er noget for en, inden man beslutter sig for at bruge det i vigtige situationer. Det er derfor en god ide, at prøve programmet af og give sig god tid til at lære at forstå, hvordan FreeMind virker, før man vælger programmet til eller fra.
Installeres på få sekunder
FreeMind er ikke noget stort eller pladskrævende program. Det er et relativt lille stykke software til tekstbehandling. Derfor tager det heller ikke mere end et par sekunder at downloade og installere programmet, som det også ses her nedenfor.
Når programmet er korrekt installeret, er det klar til brug, og der ligger et ikon klar på dit skrivebord. Herefter er det op til dig selv at udnytte programmet på bedste vis. Har du brug for hjælp til programmet, kan du under fanen ’Help’ trykke på ’Documentation’ og her få hjælp til alle aspekter af programmet.
FreeMind foregår på engelsk. Ønsker du programmet på dansk, kan du under fanen ’Tools’ klikke på ’Preferences’, og her vælge dk som sprog. Der kan dog medfølge en del fejloversættelser og andre problemer ved at skifte sprog, og vi opfordrer derfor til, at man, så vidt det er muligt, bruger programmet på engelsk.
Tilgængelighed
Udgaven af FreeMind der ligger tilgængelig til gratis download her på siden, er udviklet til brugere af Windows’ styresystemer. Er du Mac-bruger, og ønsker du at downloade FreeMind til din Mac, kan dette gøres gennem dette link.
Alternativer
Er du en af dem, der synes mindmaps skaber mere forvirring end struktur, kan du passende tage et kig på nogle af de mange andre noteskrivnings-programmer der findes. Blandt andet kan det meget populære OneNote fra Microsoft downloades ved at følge linket her, hvor du også kan læse meget mere om programmet.
Konklusion
FreeMind er et tekstprogram, hvor du kan opstille mindmaps, der gør det let og overskueligt at arbejde med et emne eller en problemstilling. Mindmaps imiterer den måde, hvorpå vores hjerne arbejder, ved at trække grene fra det centrale emne ud til forskellige punkter, der associeres med det centrale punkt. Derved distancerer FreeMind sig fra klassiske tekstprogrammer såsom OneNote og Word, hvor lineær tekst er normen, som ofte ikke er den optimale opsætning, når man skal arbejde med noget konkret.
Programmet er utrolig let at gøre brug af, og du lærer lynhurtigt at navigere rundt i de forskellige menuer, mens du udforsker de mange funktioner, som programmørerne bag har skabt. Det er selvfølgelig klart, at nogle mennesker bare arbejder bedst i programmer som OneNote og Word, hvilket også betyder, at FreeMind ikke nødvendigvis er det optimale program for alle. Er du skeptisk, er det dog stadig klart det værd at give FreeMind et forsøg. Programmet er gratis, og du kan downloade og installere det på blot et par sekunder. Dermed kan du også hurtigt bestemme dig for, om programmet er noget for dig, eller om du arbejder bedst i de traditionelle tekstprogrammer. Er du mere interesseret i at prøve Microsoft OneNote, kan du læse mere om det samt downloade det ved at klikke lige her. Men hvis du er interesseret i FreeMind, så downloader du det lige nedenfor her til Windows, mens Mac-brugere kan downloade FreeMind ved at klikke lige her.
Få styr på dine noter med mindmap-programmet FreeMind – gratis.