F.lux er et gratis stykke software, som hjælper med en bedre nattesøvn. Det kan downloades her.
F.lux er egentlig ret simpelt, det fungerer i bund og grund ved at justere din computerskærms belysning. Justeringen sker alt efter hvad tid på dagen det er. Det er skarpere om morgen, og mere behageligt for øjnene om aftenen. Det resultere i at, ens øjne føles langt mere udhvilet efter en dag med computerbrug. Der er række forskellige versioner tilgængeligt. Windows-versionen finder du her på siden. Hvis du ønsker andre versioner, så bedes du benytte dette link.
Benyttelse af en computer er hverdag for langt de fleste af os. De mange timer foran skærmen kan have en direkte påvirkning på os. Der er rigtig mange, som døjer med hovedpine og søvnproblemer på grund af computerbrug. F.lux hjælper på dette. Efter at have brugt programmet i en uges tid, så mærkede vi en klar forskel. For eksempel når vi gik i seng, så faldt vi væsentlig hurtigere i søvn.
Alt i alt så leverer f.lux hvad det lover. Det er et simpelt værktøj, som næsten ikke fylder noget. Men det er super effektivt. Det er fuldstændig gratis, så vi ser ingen grund til ikke at prøve det af.