Drivers » Opdater alle drivers » Opdatering af Drivers
SlimDrivers Free 2.3.1
Download SlimDrivers Free gratis lige her. Med denne software kan du opdatere alle dine drivers med enkelte klik.
Der er desværre rigtig mange, som ikke indser hvor vigtigt det er, at holde sine drivers opdateret. Hvis dine drivers ikke er opdateret, så risikerer du at din computer ikke får maksimal ydeevne. Det kan være ganske uoverskueligt at holde alle sine drivers opdateret, men heldigvis eksisterer der software som SlimDrivers. SlimDrivers laver en dybdegående skanning af din computer, og finder drivers, som har behov for at blive opdateret. Dernæst kan du opdatere dem ved hjælp af SlimDrivers store database af drivers. Det har aldrig været lettere at holde sine drivers opdateret, men derfor er det stadig uhyrlig vigtigt at få det gjort.
Hvad er drivers?
Fair nok. Det er ikke alle, som ved hvad en driver er, og det er selvfølgelig også helt okay. En driver er et stykke software, som fungerer som et mellemled mellem din computers komponenter, dine enheder og dit styresystem. Dine computers komponenter er ting som grafikkort, lydkort, bundkort osv. dine enheder er alt fra din mus til din printer. Alle de ovenstående har behov for drivers for at fungerer optimalt. Hvis du har undret dig over hvorfor din computer ikke kan finde din printer, eller ikke gider at printe, så er det meget sandsynligt at det skyldes en manglende driver. Ligeledes gælder det dine komponenter. Hvis dit grafikkort ikke har sin driver installeret, så får du ikke den maksimale ydeevne ud af det. Alt dette bunder sammen til hvorfor det er fuldstændig essentielt for computers helbred at have drivers opdateret.
Opdatering af drivers
En typisk computer kan have op til 30 forskellige drivers, som kræver din opmærksomhed. Derfor kan det være fuldstændig uoverskueligt at holde øje med dem alle. Det er her at et driveropdateringsværktøj kommer i spil. Ved hjælp af et driveropdateringsværktøj, kan du læne dig tilbage i kontorstolen eller hente en kop kaffe, imens at programmet klarer resten for dig. Driveropdateringsprocessen fungerer typisk i form af skanninger, og det gælder også med SlimDrivers. Efter downloade og installation af programmet vil du blive mødt af en stor skanningsknap, som du derefter blot skal trykke på, og efter skanningen kan du begynde at opdatere alle drivers.
Ovenstående ses et eksempel på en driverskanning af SlimDrivers, og det mest mærkværdige er hastigheden af skanningen. Mange konkurrerende driveropdateringsprogrammer kan tage op til flere minutter før, at det har gennemgået alle drivers, men SlimDrivers er lynhurtig og tager altså ganske få sekunder. Så det kan godt være, at du ikke kan nå at hente den kop kaffe alligevel!
Sikkerheden
Normalt vil du ikke møde nogle problemer, når du foretager dig en skanning og driveropdatering. Men det hænder at det sker, og du ender med en enhed eller komponent, som ikke længere virker som den skal. Derfor er det vigtigt at dit valgte driveropdateringsværktøj har mulighed for at gendanne dine drivers, så du igen kan fortsætte arbejdet, og finde ud af hvad der gik galt. Windows-systemer har deres egen gendannelsesknap, men den er som regel ikke den hurtigste eller mest brugervenlige. SlimDrivers har været så flinke, at inkludere deres egen.
Der er rig mulighed for at vælge hvornår, hvor og hvilke drivers som du ønsker at gendanne til et bestemt punkt. For ekstra brugervenlighed, så har SlimDrivers forbeholdt os den mulighed at benytte os af Windows gendannelsesknap. Vi har dog ikke oplevet at det har været nødvendigt, men hvis man er mere tryg ved Windows’ egen, så er der altså rig mulighed for at benytte den.
Backup
Hvis du vil være på den absolut sikre side, så kan du også altid lave en backup af dine drivers. Med driverbackup så ved du altid hvor dine drivers er lokaliseret, og hvis et eller andet skulle gå galt – så kan du altså lynhurtigt installere dem igen. Denne funktion er yderst brugbar hvis du eksempelvis benytter dig af en lidt ældre printer, som måske ikke længere bliver opdateret med drivers. Hvis SlimDrivers af en eller anden grund skulle forsøge at opdatere den, og det gik i koks, så har du stadig din troværdige driver liggende.
Som det ses på billedet, så er der altså rig mulighed for at vælge komponenter og enheder, som der skal laves en backup af. SlimDrivers lokaliserer automatisk dine komponenter og enheder, så du skal blot trykke på backupknappen og du vil blive præsenteret af denne grænseflade.
Indstillinger og muligheder
I indstillingerne kan du vælge en del forskellige ting. Bl.a. kan du vælge at SlimDrivers automatisk starter, når du tænder din computer. Dertil om programmet skal opdatere sig selv, når de seneste opdateringer af SlimDrivers forekommer. En funktion som vi anbefaler stærkt at have aktiveret (den er aktiveret som standard ved installation).
Derudover finder du forskellige muligheder for backup og gendannelse, men det primært brugervenlighedsfunktioner, som i forvejen er slået til. Det mest interessante er dog, at du har mulighed for at planlægge dine driveropdateringer. Det vil sige at du kan vælge at SlimDrivers skal foretage en driveropdatering hver uge, på et specifikt tidspunkt. Dette er en kæmpe fordel, fordi at du i fremtiden altid kan være sikker på at dine drivers er opdateret, og de bliver endda opdateret på et tidspunkt som passer dig. Vi har valgt at sætte SlimDrivers til at tjekke for opdateringer om natten, så programmet ikke går i vejen for vores daglige computerbrug.
Design & brugervenlighed
SlimDrivers har en smule forældet design, men det gør ikke spor. Du bliver hurtigt præsenteret af skanningsmulighederne, og de enkelte ekstrafunktioner i form af backup og gendannelsespunkt er også lige til at finde. Dette bidrager blot til brugervenligheden, og gør at selv dem, som ikke er teknologisk stærke kan være med.
Konklusion
Det er ingen hemmelig at der eksisterer en del forskellige driveropdateringsværktøjer derude, men SlimDrivers er den af de bedste vi har benyttet. Skanning og opdatering af drivers er lynhurtigt, og faktisk nok den hurtigste proces vi har benyttet os af. SlimDrivers har desuden en kæmpe database med drivers, så uanset hvor gamle enheder og komponenter du sidder med, så kan SlimDrivers sikkert hjælpe dig.
Efter test og anmeldelse er SlimDrivers blevet vores foretrukne driveropdateringsværktøj, og vi skifter det næppe ud foreløbig. Husk at SlimDrivers er fuldstændig gratis at downloade og benytte, så er der absolut ingen grund til ikke at prøve det for sig selv.
God fornøjelse.
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af SlimDrivers Free
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find SlimDrivers Free , markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen