Du søger efter en app, du har hørt om, og får fire resultater frem, der ligner hinanden til forveksling. Samme ikon, næsten samme navn, de samme skærmbilleder. Én af dem er den rigtige. Vi gennemgår, hvad du kan nå at tjekke på under et minut, og hvornår du helt skal lade appen ligge.
Hvorfor kopierne er blevet svære at se
Der var en tid, hvor en falsk app var til at spotte på afstand. Oversættelsen var forkert, ikonet var lavopløst, og beskrivelsen var skrevet af en, der tydeligvis ikke talte dansk.
Sådan er det ikke længere.
De kopier, vi ser i dag, henter ikon, skærmbilleder og produktbeskrivelse direkte fra den rigtige app. Nogle har endda anmeldelser, fordi udvikleren har haft appen liggende i et stykke tid uden at gøre noget mistænkeligt.
Både Apple og Google gennemgår apps, før de bliver godkendt, og de fanger en stor del. Men mængden er enorm, og en kendt metode er at opføre sig pænt ved godkendelsen og først lægge de skadelige funktioner ind senere, via en opdatering. Derfor er “den lå i App Store” ikke i sig selv et kvalitetsstempel, og et antivirusprogram alene fanger det heller ikke. Det er dig, der skal kigge efter de rigtige ting.
Fem ting du kan nå at tjekke på et halvt minut
- Udviklerens navn, ikke appens. Appnavnet kan kopieres nærmest frit, mens udviklernavnet er sværere at genbruge. Tryk på det, og se, hvad udvikleren ellers har udgivet. En bank med én app og ingen historik er ikke en bank.
- Downloads og udgivelsesdato. Er appen markedsledende, men har 500 downloads og blev udgivet for tre uger siden? Så er det ikke den, du leder efter.
- De tre- og firestjernede anmeldelser. Femstjernede kan købes, og etstjernede handler tit om noget helt andet, typisk en fejlbetaling eller en dårlig supportoplevelse. Det er i midten, du finder folk, der rent faktisk har brugt appen.
- Tilladelserne. En lommeregner, der beder om dine kontakter og din placering, har en forretningsmodel, du ikke er blevet præsenteret for.
- Linket, du kom fra. Kom du til appen via en annonce, en sms eller et opslag, så luk det, og søg selv i butikken bagefter. De fleste kopier lever af, at man klikker sig direkte derhen.
Apps, der rører dine penge, kræver et ekstra tjek
Bank-, betalings- og spilapps er de mest kopierede kategorier, og af en indlysende grund: det er der, pengene og loginoplysningerne er. Her rækker de fem punkter ovenfor ikke.
Bankapps henter du kun via din banks egen hjemmeside. Ikke via en søgning, ikke via et link i en mail.
For spil om penge har vi i Danmark et ekstra tjek, som er nemt at bruge, fordi det er lovpligtigt. En udbyder, der lovligt må tage imod danske spillere, skal have en licens fra Spillemyndigheden. En app fra et casino med dansk licens kræver, at du bekræfter din identitet med MitID, når du opretter kontoen, og den skal vise 18+-mærkning samt henvisning til udelukkelsesregisteret ROFUS og hjælpelinjen StopSpillet. Kan du oprette en konto og indbetale uden MitID, har appen ikke dansk licens, uanset hvad der står i beskrivelsen.
Vil du se, hvilke udbydere der rent faktisk har licensen, findes der bl.a. gambling.dk’s oversigt over danske online casinoer. Står udbyderen ikke på den liste, er spørgsmålet om appen ægte eller ej sådan set afgjort. Det samme gælder, hvis du bare vil spille casinospil gratis: også en demoversion bør komme fra en udbyder, du kan slå op.
Når appen kommer uden om App Store og Google Play
På Android kan du installere apps uden om Google Play, og det er der gode grunde til. Open source-projekter, betaversioner og programmer, der ikke må ligge i butikken af licensmæssige årsager, distribueres på den måde.
Men det er også her, størstedelen af de skadelige installationer sker, for det er den eneste vej ind for en app, butikken har afvist. Det gælder blandt andet “gratis” udgaver af betalte programmer og spiludbydere uden dansk licens, som ikke kan komme i butikkerne herhjemme.
Vælger du alligevel at installere en APK-fil, så hent den fra projektets eget officielle domæne, og lad Google Play Protect være slået til. Den scanner også apps, du har installeret uden om butikken.
Og så er der én tilladelse, vi synes er værd at være mere nærig med end de andre: adgang til tilgængelighedstjenester. Det er den, der lader en app læse skærmen og trykke på knapper på dine vegne. Der findes apps, der har et legitimt behov for den, men de er få, og de kan forklare hvorfor.
Du har allerede installeret den. Hvad nu?
Afinstaller appen først, og tjek derefter, hvad den nåede at få adgang til.
Kig listen over tilladelser igennem på de apps, du har tilbage, og træk dem tilbage, der ikke giver mening. Skift adgangskoden til de konti, du loggede ind på gennem appen. Og kig dine abonnementer efter i både App Store og Google Play, for en kopi-app tjener sjældent penge på selve installationen, men tit på et abonnement, der er nemt at overse.
Er du i tvivl, om der ligger mere på enheden, kan du køre en gratis scanning og se, hvad den finder. Digitaliseringsstyrelsen samler desuden offentlig vejledning til borgere på sikkerdigital.dk, hvis du vil have råd fra en kilde, der ikke selv sælger software.




