Free Video Cutter er et program, der fokuserer på at redigere video og lyd så nemt og effektivt som muligt. Producenten bag programmet, Yyzsoft, har valgt at fokusere på simplicitet og tilgængelighed, så du sidder tilbage med et redigeringsprogram, der fungerer præcist som det skal, men uden unødige elementer. Det betyder, at du får et produkt der ikke alene er baseret på brugervenlighed.
Klip og sammensæt
Programmet fungerer ved, at du finder den video, du ønsker at redigere, det kan for eksempel være, at der er en sektion i en video, som du gerne vil fjerne, eller måske vil du gerne sammensætte en ny video baseret på forskellige videoer, som sammenlagt skaber en helt ny visuel oplevelse.
Når du åbner programmet op bliver du mødt af en skærm med et stort grønt plus-tegn, og det er herved, at du kan redigere dit videomateriale. Filen vælges direkte fra din computer og herefter er det med at bruge symbolerne ‘[ ]’ til at vælge det afsnit, som du ønsker at isolere som sin egen fil.
Dette kan du gøre så mange gange, du har lyst til, og efterfølgende kan disse dele indsættes i programmets anden funktionsfane ‘Video Joiner’, hvor endnu et stort, grønt plus indbyder til at tilføje filer helt naturligt. Herefter tilføjer du dem blot på listen, der kommer frem og så trykker du blot på ‘join’ og bum: nu har du en helt ny videogruppe, som bliver gemt direkte på din computer. Skulle du have lyst til at fjerne et videoklip fra listen, er det så simpelt som at trykke på den fil, du ikke længere er interesseret i, og derefter trykke på det røde kryds i menuen til højre.
Løbende opdateringer:
Yyzsoft sørger for, at dit program altid virker som det skal, ved løbende at opdatere og udfase eventuelle bugs, så du konstant står med den bedste software muligt. Der indgår desuden i programmet også en funktion, hvis du ikke kan få programmet til at ‘skære’ i den originale video. Dette er hvad firmaet kalder ‘indirect cut’, hvor der kan til- og fravælges forskellige funktioner, så man får lov til at vælge diverse ting såsom hvor mange billeder i sekundet formatet skal køre i, samt videoens overordnede kvalitet. Dette kan være med til at hjælpe, hvis du sidder fast i denne del af redigeringsprocessen.
Alternative videoredigeringsprogrammer:
Som det også er blevet nævnt tidligere i denne artikel, er Video Cutter Joiner Free et program, der gør hvad det skal, ikke mere eller mindre. Den gør også dette effektivt, men det betyder selvfølgelig også, at der er andre alternativer, som muligvis er et bedre match for dig på længere sigt og afhængigt af hvad det præcis er, du leder efter.
Et alternativ til den mere professionelle person kunne for eksempel være VideoPad Video Editor, som er beskrevet på dette link. Modsat Free Video Cutter Joiner, som er neddæmpet i design og har meget basale funktioner, er VideoPad Video Editor proppet med forskellige funktioner, som kan virke intimiderende for den uvante bruger. Så hvis du blot er interesseret i klippe og sammensætningsfunktionen i forbindelse med dit redigeringsarbejde, så er Video Cutter Joiner Free det oplagte valg.
VSDC Free Video Editor kunne også være et alternativ, som blander funktionaliteten og det udvidede design en smule og dermed lægger sig som en mellemting mellem VideoPad Video Editor og Video Cutter Joiner Free.
Bare rolig – du bliver hjulpet igennem processen
Video Cutter Joiner har derudover også en indbygget funktion i deres software, som åbner en hjælpende hjemmeside, som tager dig i hånden og guider dig igennem programmets simple funktioner og endda også har en sektion som besvarer de oftest stillede spørgsmål. Du bliver guidet frem med billeder og tekst, som gør det nemmere at forstå præcis hvad du skal gøre for at få softwaren til at virke, selv hvis du ikke er vant til at læse engelsk.
Kan du til gengæld et andet sprog, såsom tysk, italiensk og fransk, for at nævne nogle få, så har du altså også mulighed for at bruge dette som dit hovedsprog – vælg blot fra listen over understøttede sprog i toppen af programmet.
Mange forskellige formater:
Ved at downloade Video Cutter Joiner Free får du også mulighed for at importere og eksportere i forskellige formater. De mest kendte formater er understøttet og mere niche typer understøttes også. Du kan lave filer i alt fra 3GP format til AVI og det meget velkendte MP4 format, som er understøttet af de fleste programmer, som kan afspille video.
Videoformater ændrer sig hele tiden, da nye kameraer har mulighed for at afspille video i nyere formater, for at give et klarere eller hurtigere enderesultat. Dermed behøver du altså ikke bekymre dig om at skulle beholde dit gamle kamera, eller frygte at du ikke kan købe en ny telefon. Grundet de løbende opdateringer som Yyzsoft sender ud, er programmet altid up-to-date og klar til at redigere dine videoer, ligegyldigt hvilket format filen er i.
Til Mac OS brugere
Programmet er fokuseret på windows som deres bærende styresystem. Dette betyder også, at du rent design-mæssigt får et produkt, der passer ind i de fleste gratis programmers æstetik. Producenterne har også tænkt på funktionaliteten på tværs af styresystemer. I stedet for at gå på kompromis med den tekniske funktionalitet er der udviklet en særskilt app til Mac, som kan downloades her.
Konklusion
Free Video Cutter Joiner er et program, der er i stand til at klippe dele af videoer ud og sammensætte dem med andre klip for at skabe et nyt medie. Den har et til tider overfladisk design, men dette kan sagtens være et positivt punkt, da det betyder at funktionaliteten kommer i forsædet. Derudover er redigeringsværktøjet et praktisk værktøj, som ikke nødvendigvis har brug for et smart, moderne design for at kunne brillere. Funktionaliteten taler for sig selv og der er ikke noget bedre end at finde et produkt, som er i stand til at levere en ordentlig kvalitet – og så endda gratis.
Med dette stykke software får du præcis hvad du har været på udkig efter – et velfungerende program, der klarer opgaverne til punkt og prikke, hurtigt og effektivt.
Download Free Video Cutter Joiner Gratis
Download Video Cutter Joiner Free






