Martin JørgensenThe Neverhood er et af de mærkeligste og mest charmerende adventure-spil fra 90’erne
The Neverhood er et point-and-click adventure-spil fra 1996, hvor hele universet er bygget i ler. Det alene gør spillet specielt, men det er især kombinationen af stop-motion-look, skæv humor, sær musik og opfindsomme gåder, der stadig gør det værd at tale om i dag. Spillet følger Klaymen, som vågner op i en absurd verden og langsomt forsøger at forstå, hvem han er, hvordan Neverhood er blevet til, og hvordan han stopper den onde Klogg.
Det er et af de spil, der er svært at forklare ordentligt, fordi meget af oplevelsen ligger i stemningen. Under vores gennemgang af spillet stod det især klart, hvor anderledes tempoet er sammenlignet med moderne spil. Det er langsomt, mærkeligt og nogle gange direkte fjollet – men på den gode måde. Hvis man er til retro adventure-spil med personlighed, er The Neverhood stadig noget helt særligt.
Gameplay, gåder og en verden du ikke glemmer
The Neverhood er bygget op som et klassisk point-and-click-spil, men uden at drukne spilleren i inventar og komplicerede menuer. I stedet handler meget af spillet om at klikke sig rundt, aflæse omgivelserne, aktivere mekanismer og forstå spillets egen logik. Mange af gåderne er miljøbaserede, og netop derfor føles spillet anderledes end mange andre adventures fra samme tid.
Det betyder også, at spillet kan være lidt ujævnt. Nogle puzzles er geniale, mens andre er så kryptiske, at man i dag nok ville kalde dem gammeldags frustrerende. Det er en del af charmen for retrofans, men nye spillere skal være forberedt på, at The Neverhood ikke altid forklarer sig selv særligt godt.
Samtidig er der noget befriende ved, at spillet tør være underligt. Du går ikke bare fra puzzle til puzzle i generiske omgivelser. Du bevæger dig gennem et lerunivers, som føles håndbygget og levende på en måde, der stadig skiller sig ud næsten 30 år senere.
Ler-animation, lyd og humor er hele grunden til at spillet huskes
Det store trækplaster er naturligvis det visuelle. The Neverhood blev kendt for sin claymation-stil, hvor figurer og miljøer er modelleret som stop-motion-leranimation. Det var usædvanligt ved udgivelsen, og det er stadig spillets stærkeste kort i dag. Klaymen og resten af verdenen har et udtryk, som man husker længe efter, man er færdig.
Lydsiden hjælper også enormt meget. Soundtracket er ikke bare baggrundsmusik, men en stor del af spillets identitet. Musikken er skør, legende og let skæv – præcis som resten af spillet. Den slags gør, at The Neverhood ikke bare bliver endnu et gammelt adventure-spil, men et spil med sin helt egen personlighed.
Vi lagde især mærke til, hvor godt humoren stadig fungerer. Ikke alt rammer lige hårdt i dag, men spillet har en fjollet selvsikkerhed, som mange moderne titler faktisk kunne lære noget af.
Kan man spille The Neverhood i dag?
Ja, men det kræver lidt ekstra arbejde. The Neverhood er ikke let tilgængeligt på moderne butikker som Steam, og GOG har det heller ikke som almindelig butiksside i skrivende stund – kun som et efterspurgt ønske på Dreamlist. Til gengæld understøttes spillet af ScummVM, som gør det muligt at køre klassiske adventure-spil på nyere systemer, hvis man har de nødvendige originale datafiler, som du kan downloade her på siden.
Top 5 tips til The Neverhood
1. Gå ind til spillet som et klassisk adventure – ikke et moderne puzzle-spil
The Neverhood forklarer ikke altid sine gåder tydeligt. Tag dig tid, klik rundt, og forvent at løsningerne nogle gange er mere “90’er-logik” end moderne usability.
2. Hold øje med små animationer og lyde
Spillet bruger ofte visuelle eller lydmæssige hints, som let kan overses. Det gælder især i rum, hvor noget virker dødt ved første øjekast.
3. Spil det for stemningen, ikke kun for fremdriften
Hvis du prøver at speedrunne dig gennem The Neverhood, mister du meget af oplevelsen. Det her er et spil, man bør lade være lidt mærkeligt.
4. Brug ScummVM, hvis du allerede har spilfilerne
Det er den mest realistiske måde at få spillet til at fungere på nyere systemer, da ScummVM officielt understøtter The Neverhood.
5. Hav tålmodighed med de mere kryptiske sektioner
Nogle passager er charmerende, andre kan være lidt bøvlede. Det er en del af pakken i gamle adventure-spil, og især her er det værd at være forberedt.
Et kultspil for dem, der savner noget mærkeligt og håndlavet
The Neverhood er ikke for alle. Det er langsomt, sært og til tider frustrerende. Men netop derfor har det beholdt sin kultstatus. Hvis man elsker gamle eventyrspil, skæv humor og håndlavet visuel stil, er det stadig et af de mest interessante retrospil at dykke ned i. Og hvis man aldrig har set et spilunivers bygget op omkring leranimation før, så er det faktisk alene en god grund til at lære det at kende.
