Vores computer er i dag en stor lagerplads for mange af vores personlige sager. Det kan for eksempel være billeder fra særlige begivenheder som fødselsdage og bryllupper, eller det kan være notater og opgaver i forbindelse med skole og arbejde. Med så mange forskellige filer, så kan man få brug for at synkronisere op til flere mapper, for at få styr eller lave backup på alle sine filer, og have det samlet på ét sted.

Med SyncToy, der er udviklet af Microsoft, kan dette gøres til en let realitet. SyncToy besparer dig besværet ved manuelt at skulle flytte fil efter fil over til den samme mappe om og om igen. Det er et hurtigt værktøj, der i sidste ende sørger for, at din computer har lidt mere orden i dens store bibliotek af vigtige sager og smukke øjeblikke.
Synkronisér mapper på blot få øjeblikke
At synkronisere betyder i essensen at sammenflette flere ting, så de bliver til én. I computerverden gøres dette ofte for at få et overblik over en stor mængde filer, der ligger på adspredte steder. Det kan være rigtig smart, hvis man som studerende skal til eksamen, og gerne vil have sine notater fra forskellige semestre lagt sammen et sted, så oplæsning bliver nemmere.
I SyncToy er denne proces ganske nem. Med funktionen ”Create New Folder Pair” vælger man to mapper, hvor man gerne vil have deres individuelle indhold flettet sammen. Når man har besluttet sig for dette, står man over for tre muligheder. Man kan vælge ”Syncronize”, der kopierer nye og opdaterede filer mellem begge mapper. Har man 2 mapper: mappe 1 og mappe 2, så vil indholdet fra mappe 1 kopieres over i mappe 2 og omvendt. Man efterlades altså med to kopier af den samme mappe, hvor den ene kan fungere som backup af dine filer.

Den anden valgmulighed er ”Echo”. Echo leder efter forandringer i den ene mappe i forhold til den anden. På den måde kan man bruge den til at opdatere sine mapper, hvis man har nye versioner af sine filer samtidige med de gamle. De gamle skrives altså væk
Den tredje valgmulighed er ”Contribute”. Funktionen er i essensen det samme som Echo, men den sletter ikke filer.
Når en af disse muligheder er blevet valgt, går SyncToy automatisk i gang med at ordne dine valgte mapper. Når processen er færdig gemmer SyncToy disse to mapper som et par, så du altid i fremtiden kan synkronisere dem når det passer dig. SyncToy kan også give dig et ”preview” af, hvad den vil foretage sig med de to mapper. Sådan kan du holde styr på, om den sletter eller flytter filer, den ikke skal.
Synkronisér mindeværdige filer fra din USB eller telefon
SyncToy er ikke blot begrænset til filer fysisk på din computer. Programmet kan samtidige også hjælpe dig med at få flyttet filer fra eller til et USB-stik, din telefon eller andre former for devices, du kan koble til din computer. Processen foregår på nøjagtig samme måde som nævnt ovenfor.

Det er smart i dag, hvor mange bruger deres telefoner til at tage øjebliksbilleder fra bryllupper, konfirmationer eller koncerter. Telefoner er dog pladsbegrænsede, og derfor kan det være meget rart, at få flyttet de vigtige filer over på computeren. Med SyncToy er dette en realitet, og det kunne ikke være nemmere.
Orden i sine filer og billeder efterlader et afslappet sind
Det er nok ingen overraskelse for nogen, at et rodet skrivebord kan være stressende, og det ikke at være i stand til at finde frem til de filer, man gerne vil bruge fordi de er gået tabt uden en backup er ligefrem rædselsfuldt. Derfor er det rigtig handy at have et værktøj som SyncToy ved hånden. Er man flittig til at bruge SyncToy en gang imellem kan man få godt styr på sine filer, og nyde den afslappelse der kommer af at vide, hvor alting er, når man gerne vil bruge det. Hvis man kan gøre livet lettere for sig selv, så er det svært at se, hvorfor man ikke skulle.
Det er meget lettere at bruge end man skulle tro
Der indtil videre blevet nævnt mange fremmede ord og termer i forhold til computerbrug. Ud fra det kan SyncToy lyde lidt afskrækkende, men det er her programmet skinner igennem på en unik måde. Det unikke er den pure simplicitet, programmet kommer med. Der kræves ikke meget af dig som bruger, andet end du kan lokalisere to mapper. SyncToy skal nok klare resten for dig. Med SyncToy i hånden skal du blot dirigere værktøjet, og på få minutter har du styr på alle dine mapper og backups af dine filer.
Et aldrende men lettilgængeligt design
SyncToy har ikke modtaget opdateringer siden 2009 og programmet var også originalt udviklet til Windows XP; et ældre styresystem. Derfor er den grafiske afdeling ikke imponerende i forhold til moderne standarder. Men det skal dog ikke trække ned på det faktum, at designet dog virker: Old but gold.

Der er ikke meget man skal tage stilling til, når man bruger SyncToy. Der er endda kun én knap du kan trykke på fra start af, og det er den, du gerne vil have fat i: ”Create New Folder Pair”. Efter det præsenteres du for de forskellige synkroniseringsmuligheder, og hvad de gør, så du ikke er i tvivl om, hvad du skal vælge i de individuelle tilfælde.
Alternativ Software
Har man prøvet SyncToy og været glad eller utilfreds med det, er der et ganske glimrende alternativ, man kan forsøge sig med. Cobian Backup er et gratis backupprogram af producenten Luis Cobain. Ligesom SyncToy er Cobian Backup et glimrende valg til at lave backups af filer med. Man kan endda indstille den til at gøre det automatisk efter noget tid. Cobian Backup kan hentes gratis her.
SyncToy er genialt til at holde styr på filer
SyncToy er et fremragende værktøj til at holde styr på dine filer og lave backups af dem på samme tid. SyncToy tillader dig trygt at slappe af, og være sikker på dine vigtige fotos, filer etc. altid er lige ved hånden.
Det kan også være en god idé at supplere ens backup med skytjenester. Gennem en skytjeneste kan man lagre de mest sensitive dokument online. Det betyder at man altid kan få fat i dem, så frem at man har tilgængelig internetforbindelse.