Download.dk – Gratis Software, Spil & Drivers på Dansk
Stock Desktop Widget. Det viser en moderne aktiemarkeds-widget med realtidskurser og et finansielt tema.

Brug for at have de nyeste aktiekurser direkte på skrivebordet? Så download gratis-udgaven eller køb den fulde pro-version af Stock Desktop Widget til Windows og Mac!

Hvis du er træt af hele tiden at åbne din browser for at tjekke de seneste aktiekurser, så kan det heldigvis gøres på en hurtigere og langt nemmere måde. Med Stock Desktop Widget kan du nemlig placere såkaldte aktie-widgets direkte på dit skrivebord! Widgets kan kort sagt betragtes som en slags mini-vinduer, der gør, at du altid har de seneste aktiekurser lige ved hånden!

Du kan få en fornemmelse af, hvordan værktøjets brugerflade og forskellige aktie-widgets ser ud på Windows-versionen ved at kigge på nedenstående GIF-billede.

Download Stock Desktop Widget

Stock Desktop Widget er tilgængelig til Windows og Mac. Desuden er det værd at bide mærke i, at det findes i to forskellige versioner, da der nemlig både er en gratis-version og en pro-udgave til cirka 10 dollars. I næste afsnit kan du læse mere om de specifikke forskelle mellem de to, og derefter har vi nedskrevet nogle af vores egne erfaringer ud fra en lille test af gratis-udgaven på en PC med Windows 11.

Forskelle på gratis- og købe-versionen

Hvis du beslutter dig for at prøve Stock Desktop Widget, så anbefaler vi selvfølgelig, at du starter med at prøve gratis-versionen. Der er jo ikke nogen grund til at betale for noget, som du endnu ikke har prøvet. Vær dog opmærksom på, at mange funktioner og indstillinger simpelthen kun er tilgængelige i købe-udgaven Stock Desktop Widget Pro.

Den centrale (og allermest irriterende) begrænsning i gratis-udgaven er, at du maksimalt kan placere 3 widgets på skrivebordet ad gangen. Tilføjer du flere, så bliver du altså mindet om at købe pro-versionen. Derudover er der en række af andre begrænsninger, hvoraf de vigtigste er listet på ovenstående skærmbillede.

Stock Desktop Widget Pro koster 10 dollars. Vi synes, at prisen er fair, og hvis du bliver forelsket i programmet ud fra gratis-versionen, så er det måske også værd at støtte udvikleren med pengene, simpelthen fordi begrænsningerne i gratis-udgaven til tider er ret irriterende.

Installation af Stock Desktop Widget

Det tager kun et øjeblik at få Stock Desktop op at køre på din computer. Først og fremmest skal du starte med at klikke på download-knappen lige under denne anmeldelse, som sender dig videre til udviklerens officielle hjemmeside. Herefter skal du bare vælge din platform. Hvis du bruger Windows, så bliver du sendt videre til programbutikken Microsoft Store, og hvis du har en Mac, så bliver du viderestillet til Apples App Store.

Nedenstående GIF-billede viser installationen af Windows-versionen på vores PC. Som det kan ses, så skulle vi bare trykke på “Install”, og herefter var Stock Desktop Widget klar til brug efter et lille øjeblik.

Vi gætter på, at installationsprocessen på Apple-computere ligeledes er en hurtig proces.

Funktionalitet og indstillinger

Når du åbner Stock Desktop Widget for første gang, så starter programmet automatisk på “Add Widget”siden, så du hurtigt og nemt kan komme i gang. Hvis du kender det specifikke navn på den aktie, som du leder efter, så kan du indtaste det, men du kan også bare søge efter et firmanavn, hvorefter Stock Desktop Widget præsenterer dig for de fundne aktier. Efter et klik på en af dem, så dukker der automatisk en widget op på dit skrivebord. Hurtigt og nemt!

På skærmbilledet herunder, som er taget af vores eget skrivebord, kan du se tre forskellige widgets, der viser aktiekurserne fra henholdsvis Google, Microsoft og Apple.

Hvis du klikker på dine widgets og holder knappen inde, så kan du trække rundt med dem og placere dem hvor som helst på skrivebordet. Hvis du er bange for, at du på et senere tidspunkt kommer til at skubbe en widget ved en fejl, så kan du også låse den fast ved at højreklikke på den og vælge “Lock”. Med et højreklik kan du også indstille tidsintervallet til henholdsvis 1 dag, 1 uge eller 1 måned. Et halvt år eller større er også muligt med købe-versionen Stock Desktop Widget Pro.

Ønsker du at lege med flere funktionerne i Stock Desktop Widget, så skal du åbne programvinduet. Ude i venstre side kan du klikke på henholds “Update Layout” og “Color Settings” for at foretage en række justeringer, fx størrelse, placering, tekst- og baggrundsfarve og andre ting. Hvis du ønsker at slette en widget (fx hvis du har nået den irriterende grænse på 3 widgets i gratis-versionen), så skal du højreklikke på den pågældende widget og vælge “Delete Widget”.

Der er også et lille tandhjul nede i venstre hjørne, som fører dig til “Global Settings”, hvor de mere generelle indstillinger kan tilgås. Fx sprog, farvetema og om Stock Desktop Widget automatisk skal åbnes ved opstart af computeren.

Som det kan ses på skærmbilledet højere oppe, der viser forskellene mellem gratis-versionen og pro-udgaven, så er der dog en række af indstillingerne, som kun er tilgængelige, hvis du betaler for programmet.

Stock Desktop Widget – En god oplevelse

Kort sagt, så har vi en positiv opfattelse af Stock Desktop Widget. Gratis-versionen fungerede nemlig upåklageligt på vores PC, men dens funktionalitet er dog relativt skrabet i forhold til pro-udgaven. Ønsker du fx at bruge mere end 3 widgets og få adgang til alle indstillingerne, så er det nok pengene værd at betale for programmet. Det kan du dog sagtens vente med, for det giver selvfølgelig bedst mening at prøve gratis-versionen først!

Tip: Prøv også Free Stocks Ticker

Hvis du specifikt er interesseret i denne slags software, så kan du finde flere programmer i vores Aktier & Trading-softwarekategori. Eksempelvis kan vi anbefale dig at prøve gratis-programmet Free Stocks Ticker, der ligesom Stock Desktop Widget giver dig adgang til de seneste aktiekurser. Forskellen er dog, at Free Stocks Ticker i stedet tager form som en slags rullende nyhedsbjælke i enten bunden eller toppen af skrivebordet.

Sammenlignet med Stock Desktop Widget, så kan Free Stocks Ticker altså give dig adgang til flere aktiekurser på mindre skærmplads. Desuden tillader dets RSS-funktion dig at modtage nyheder fra mange forskellige hjemmesider og blogs! Så hvis du går meget op i aktiekurser og nyheder, og du ønsker et program til nul kroner uden begrænsningerne i gratis-udgaven af Stock Desktop Widget, så er Free Stocks Ticker måske et godt alternativ!

Download Stock Desktop Widget

 

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Stock Desktop Widget er en af de bedste løsninger til at overvåge aktiekurser direkte fra skrivebordet. Den gratis version har dog nogle begrænsninger, og Pro-udgaven kan være nødvendig for mere avancerede brugere. Hvis du vil følge aktiekurser på en enkel og overskuelig måde, er dette et stærkt valg.


Fordele og ulemper med Stock Desktop Widget

✔ Fordele:
Direkte adgang til aktiekurser – Ingen behov for at åbne en browser.
Brugervenlig opsætning – Let at tilføje og tilpasse widgets.
Tilpasningsmuligheder – Ændr farver, layout og tidsintervaller.
Understøtter både Windows og Mac – Fleksibel platformskompatibilitet.

❌ Ulemper:
Gratisversionen er begrænset – Maks. 3 widgets ad gangen.
Pro-versionen koster penge – Skal opgraderes for flere funktioner.
Afhængig af datakilder – Kursopdateringer afhænger af eksterne markedsdata.

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering

Følg os

Don't be shy, get in touch. We love meeting interesting people and making new friends.