Kan du huske det klassiske spil Elasto Mania? Hvis du aldrig har prøvet det, så kan du hente demoversionen helt gratis.
Elasto Mania er et klassisk motorcykel-spil til Windows, som faktisk udkom helt tilbage i år 2000. Da spiller er så kendt, besluttede vi os for at se, om det også er værd at spille den dag i dag, og vores svar er et stort ja. Du kan downloade en gratis demoversion her eller besøge udviklerens hjemmeside for at købe det fulde spil til cirka 50 kroner.
Kort sagt, så er målet med spillet at styre motorcyklen gennem de mange baner, mens man samler bærerne og rører blomsten i slutningen af hvert level. Det lyder måske nemt, men Elasto Mania er svært at mestre, da banerne ofte er svære at regne ud, og motorcyklen samtidigt er meget elastisk.
Vi har også tidligere anmeldt X-Moto, som er en form for gratis og open-source klon af Elasto Mania. Efter vores mening kan den ikke hamle op med originalen, men den er også et download værd, især da det kan spilles på Mac og Linux.