Spil » Action

Fallout 76 download

Download Bethesda's MMORPG Fallout 76 her

Bethesda har i mange år pumpet gamere med lækre spil fra deres franchises som Fallout og The Elder Scrolls. Hvor mange timer har man ikke brugt i Skyrim eller New Vegas? De er essentielle objekter i enhver gamers samling. 

Nu har Bethesda forsøgt sig med et projekt, man må sige er relativt uortodokst for dem: et MMORPG i Fallout-universet. Læs med her for at se, hvordan Fallout 76 adskiller sig fra andre titler fra Fallout serien, og om det er noget, du skal prøve af. 

Country Roads Take Me Home!

Fallout 3 tog dig til The Capital Wasteland omkring Washington, New Vegas tog dig til Mojaveørkenen og Fallout 4 tog dig til Boston. Nu med Fallout 76 befinder du dig i smukke Appalachia, der ligger i staten West Virginia, hvilket Bethesda virkelig har slået fast ved at bruge John Denvers famøse sang Country Roads til deres promovering. 

Ligesom de fleste Fallout spil, med undtagelse af New Vegas, er du en vault dweller, der efter mange år under jorden nu skal generobre en verden ødelagt af atomkrig. Du har sovet over dig til denne store begivenhed, og er derfor den sidste til at forlade din vault, men da du kommer ud, mødes du af en mærkelig følelse. Hvor er alle henne? Appalachia er tomt, og det skyldes en mystisk trussel, som du skal løse med hjælp fra beskeder efterladt af de forsvundne beboere. 

Spiller som et rigtigt Fallout spil

Fallout 76 bygger generelt på den samme opskrift, som tidligere Fallout spil også gør. Det er et FPS-spil i en RPG-setting. Der er tonsvis af forskellige våben, power armor, og et næsten uendeligt antal steder at udforske og lære mere om den spændende Fallout verden. 

Der er dog en del ting, der adskiller sig. For det første er der ikke nogen menneskelige NPC’er i hovedmissionen. Du har blot andre spillere, som er på din servere. Senere hen er der dog kommet udvidelser til Fallout 76 som Wastelanders og Steel Dawn, der blandt andet har inkluderet raiders, settlers og Brotherhood of Steel karakterer. 

Du har det klassiske V.A.T.S. system med. Det er dog tilpasset et online miljø, og pauser ikke tiden. Du får den procentmæssige chance for at ramme forskellige kropsdele og en knap til at aktivere et critical angreb. 

Ligesom i Fallout 4 kan du også lave din egen C.A.M.P. de fleste steder i verden. Her kan du bygge hvad du har lyst til, så længe du har fundet Plans til forskellige møbler og materialer. 

Fallout 1st - Et bekvemmelighedsabonnement

Der er blevet introduceret et abonnement til Fallout 76 ved navnet Fallout 1st. Der er en række gode grunde til at anskaffe sig det. 

For det første får man en månedlig gave af ATOM, som man bruger som currency i in-game butikken til at købe kosmetiske ting til sin karakter og C.A.M.P. Du får desuden også en masse gratis ting i in-game shoppen løbende. Dernæst får du adgang til et Survival Tent og en Scrap Box. Scrap Boxen kan du bruge til at lagre alt dit scrap og junk uendeligt, så du kan samle så meget du vil. Dit Survival Tent kan du slå op alle steder i verden. Det fungerer som en mini C.A.M.P. du kan bruge til at scrappe items, lagre ting du finder og lave med. Det fungerer desuden også som et sted, du kan fast travelle til uden at bruge caps. 

Ligner meget Fallout 4

En kritik som mange fans har rettet mod Fallout 76 er spillets design. De synes, det ligner Fallout 4 lidt for meget. Og til det bliver vi nok nødt til at give dem ret. Rigtig mange assets og modeller er simpelthen bare blevet genbrugt til Fallout 76. 

Det er der som sådan ikke noget galt med. Men folk var blevet lovet et spil, der grafisk var flottere og mere unikt. Det er det ikke. Det betyder dog ikke det er grimt eller uappetitligt. At løbe rundt i Appalachia er en smuk oplevelse, og der er meget at se. 

Din klassiske item menu fra din Pipboy er den samme, som du kender fra de andre spil. Sådan gælder det generelt med de fleste tekniske ting. 

Konklusion

Fallout 76 har igennem årene fået rigtig hård kritik. I begyndelsen var kritikken også retfærdig. Men nu med et blik i nuværende år, må vi sige, at spillet er kommet langt fra sin begyndelse. Der er en masse nyt content, det føles som et rigtigt Fallout spil, og multiplayerelementerne er sjove og underholdende. Det kan klart anbefales.

DownloadFallout 76 1.5.1.26
Screenshots
Detaljeret Information
Klik her for at afgive din egen stemme

792

1.5.1.26
Windows, MacOS, Xbox, PS4

85000 Mb

Demo
Kontakt os via email

Klik her

Bethesda
Detaljeret Information
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
792
1.5.1.26
Kontakt os via email
85000 Mb
Demo
Kontakt os via email
Klik her
Bethesda
0 0 1
340

Afinstallering af Fallout 76

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Fallout 76 fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Fallout 76, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Fallout 76 være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.