Download.dk – Gratis Software, Spil & Drivers på Dansk

Download programmet ‘Webboks’ gratis på vores side

Webboks er et program, som nemt og enkelt hjælper dig med at åbne dine programmer og hjemmesider. Foruden dette, så fungerer programmet også som en form for logbog, som holder styr på hvor ofte du besøger en bestemt hjemmeside eller bruger et program, og derudover anfører hvornår du sidst har besøgt / brugt det. 

Tilgængelighed

Programmet er udviklet på dansk, af en dansk udvikler, som også har lavet mange andre spændende programmer, såsom den gratis Regnemaskine, som lige har fået en ny opdatering, eller Hjemmeskak, som også er blevet downloadet en masse gange på vores side allerede.

Måske kender du allerede til udviklerens programmer fra vores andre anmeldelser. I hvert fald kan du forvente et solidt stykke software, som fungerer komplet på dansk (inklusiv en hjælpsom brugervejledning, som også fremgår på dansk, med billeder, som guider brugeren gennem brug af programmet). 

Kom nemt og hurtigt i gang med at bruge Webboks

Webboks er til at finde ud af, men skulle du stadig være i tvivl, så kan du altid åbne programmet (efter download) og trykke på F1; så bliver programmets ‘manual’ åbnet. Deri kan du finde svar på de fleste spørgsmål. Men ellers kan vi opsummere brugen af programmet kort i dette afsnit:

Du åbner programmet og derefter kan du tilføje grupper – grupperne indikerer hvilken type / genre side eller program, der er tale om. For eksempel kan du have en ‘Sociale medier’ gruppe, som sender dig mod facebook, instagram eller twitter. I hver gruppe kan du indføre op til flere elementer, som hver især er repræsenteret af et navn og en web-adresse (f.eks. navnet “Facebook”, som leder til facebooks forside). 

Derefter kan du hurtigt og nemt trykke på den ‘knap’, som repræsenterer den side, du gerne vil ind til. Når først du har gjort dette, gemmer programmet desuden også oplysninger om hvornår du sidst besøgte en given side og hvor mange gange du i alt har besøgt stedet gennem programmet. 

Hvis du vil lave denne konstruktion med et bestemt program på din computer, så kan du også sagtens gøre det. Når du indfører en ny gruppe, kan du nemlig vælge ‘Program’ til eller fra – dette trækker en sti til programmets placering på din computer, i stedet for en websides placering på internettet. 

Andre programmer, der kan hjælpe med at gøre teknologien nemmere at bruge

Et andet program, som kan hjælpe dig i din hverdag, er LastPass. Dette program hjælper dig med at huske dine adgangskoder, mens din data krypteres, så andre ikke kan komme frem til dine personlige oplysninger. Derudover kan programmet også hjælpe dig med at generere nye koder ud fra de stærkeste sikkerheds reglementer for online sikkerhed. 

Derudover er der også andre programmer, som kan hjælpe dig med at få et bedre indblik i bestemte data. For eksempel har vi tidligere på denne side anmeldt programmet All My Books, som er en boglæsnings database, som lader dig skrive anmeldelser af bøger, du har læst, og gemme informationer om dem (bl.a. hvor lang bogen var, hvem der har skrevet den, hvornår du læste den færdigt, med mere). 

Ligesom Webboks, som hjælper dig med din daglige teknologiske færden, kan disse to programmer både være med til at huske dine log-in oplysninger for dig, og lade dig gemme informationer om dine bøger (og anmeldelser af disse) direkte på din computer. 

Konklusion

Webboks er et nemt og brugervenligt program, som folk kan bruge til at åbne web-adresser på en overskuelig måde. Du kan nemlig samle dine mest besøgte web-adresser i et katalog i programmet, så de altid er klar og tilgængelige til dig. Som sagt, så er programmet nemt at bruge, og i og med at programmet er skabt på dansk og til danskere, så vil det være nemt at downloade og komme i gang med at bruge det, selv hvis du ikke har kendskab til programmet i forvejen.

Download Webboks

 

Screenshots

Detaljer om softwaren

Downloads:
522
Version:
1.0
Kompatible systemer:
Windows
Størrelse:
3.7
Licens:
Freeware
Opdateret:
18-10-2022
Hjemmeside:
Slutbruger Licensaftale (EULA):

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Fordele
  • Brugervenligt program
  • Nemt at komme i gang med + god medfølgende manual
  • Overskuelig brugergrænseflade

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering

Følg os

Don't be shy, get in touch. We love meeting interesting people and making new friends.