Twitch har udviklet deres egen skriverbordsapplikation. Du kan downloade den gratis her.
Hvis du ikke kender Twitch.tv, kan vi fortælle at det en streamingstjenester, hvor alle kan livestreame hvad end de foretager sig. Twitch.tv er gennem årene blevet den foretrukne og mest populære til livestreaming. Det undre os derfor ikke, at Twitch.tv har valgt at udvikle en skrivebordsapplikation.
Skrivebordsapplikationen virker på mange måder ligesom et typisk besøg til Twitchs hjemmeside. Du kan se din favorit livestream og chatte som du plejer. Forskellen ligger i, at applikationen virker umiddelbart langt hurtigere og mere responsiv. Du kan desuden også tilføje dine venner og holde øje med hvad hinanden ser. Derudover er der mulighed for at downloade mods og tilføjelser til diverse spil. Applikationen lokaliserer helt automatisk, hvilke spil du har installeret, som understøtter denne funktion.
I bund og grund er denne skrivebordsapplikation yderst veludviklet, og er meget brugervenlig at benytte. Den er overskuelig og fylder og kræver ikke det store af din computer. Ser du ofte Twitch.tv, så ser vi ingen grund til ikke at give applikationen en chance. Vennerne og dig kan desuden oprette jeres eget rum, hvor i kan chatte, videochatte eller spille spil sammen.