Download.dk – Gratis Software, Spil & Drivers på Dansk

Med TweakPower får du en masse værktøjer, der optimerer din computer for dig. Download det gratis lige her.

TweakPower er et program, der som navnet antyder, forsøger at tweake din computers ydeevne. Det indeholder en lang række funktioner, der skal hjælpe dig til at få mest muligt ud af din computer og dens kræfter. 

En af funktionerne er Cleaning-tool, der renser dit system for junk-filer og andre pladskrævende ligegyldigheder, som blot gør din computer langsommere. Dermed får du mere plads og en hurtigere computer. Det tager blot et lille øjeblik at køre en rensning, hvorefter du får en oversigt over rensningens resultat.

Menuen

I venstre side af brugerfladen finder du en menubar, hvorfra du kan navigere rundt imellem de forskellige funktioner. Klikker du på menuens tre-stribede ikon øverst til venstre, får du en overskrift til hvert ikon, så du lettere kan danne dig et overblik. Blandt menu-punkterne finder du blandt andet HDD, hvor du eksempelvis kan defragmentere dit system, så du får mere plads og en hurtigere computer. Du finder også menupunktet Windows, som indeholder en lang række funktioner til at ændre dit system og dets layout efter dit behov. 

Derudover finder du også Backup centeret, hvor du kan foretage backups af dit system, så det ikke går tabt, mens du ovenfor dette finder Smart Tuning, der er en spændende funktion, som vil blive beskrevet i det følgende afsnit.

Smart Tuning

I denne menu får du muligheden for skifte hele din computers opsætning blot med et enkelt tryk. Smart Tuning stiller nemlig tre computertilstande til din rådighed, som du kan vælge imellem. Når du klikker på en af dem, skifter hele computerens fokus.

Den midterste tilstand kaldes for Default mode, og er som navnet antyder den primære tilstand, som din computer altid befinder sig i. Denne har altså ingen særlige ændringer. Vælger du Economy mode, foretages der dog en række ændringer. Disse ændringer skal sørge for, at din computer sparer så meget som muligt på dens energi, hvilket kan hjælpe dig til at holde på strømmen. Den tredje og sidste tilstand kaldes Game booster, og giver altså din computer et boost, når der skal spilles computerspil. Her skiftes indstillingerne så de passer bedst muligt til blandt andet at håndtere et computerspils store grafik.

Kom hurtigt i gang

Er du interesseret i at optimere din computer ved hjælp af TweakPower, er det bare med at komme i gang. Derfor er det selvfølgelig også en stor fordel, at programmet kan downloades og installeres på et kort øjeblik, så du kan påbegynde din optimering med det samme.

Installationen giver dig en række muligheder til eksempelvis at tilføje programmet til din Windows-menu, mens du her også kan ændre sproget.

Tilgængelighed

Når du klikker download her på siden, er programmet automatisk sat til engelsk. Du kan dog også skifte det til enten tysk eller spansk, men du kan dog endnu ikke vælge dansk. Programmet er særligt udviklet til netop Windows, og sidder du derfor og drømmer om at optimere din Macbook, må du i stedet søge alternative programmer.

Konklusion

TweakPower er et super spændende program, der giver dig en lang række værktøjer som hurtigt og simpelt gør din computer langt bedre. Det er helt gratis at downloade programmet, mens det blot tager dig et par sekunder at komme igang.

Download TweakPower

 

Screenshots

Detaljer om softwaren

Downloads:
844
Version:
1.085
Kompatible systemer:
Windows
Størrelse:
13.6
Licens:
Freeware
Opdateret:
Hjemmeside:
Slutbruger Licensaftale (EULA):

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Fordele
  • Gratis
  • Mange funktioner
  • Veludviklet
Ulemper
  • Ikke på dansk

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering

Følg os

Don't be shy, get in touch. We love meeting interesting people and making new friends.