Download.dk – Gratis Software, Spil & Drivers på Dansk

Scapple er et simpelt (men effektivt) værktøj til at samle dine tanker og idéer. Her på siden kan du hente en gratis prøveversion til Windows. Der er også en version til Mac, som kan findes her.

Vi har tidligere kigget på XMind, et gratis mindmap-værktøj, som lader dig visualisere dine tanker og idéer på computeren. Scapple til Windows og Mac ligner programmet meget, men kommer i stedet med en mere simpel og intuitiv brugerflade, som helt klart er din opmærksomhed værd. Den fulde version koster cirka 80 kroner, men da prøveversionen er fuldt funktionel i 30 dage, kan du med fordel afprøve den først.

Scapple er utroligt nemt at bruge, og brugerfladen er generelt bare mere simpel, end hvad vi tidligere så med XMind. Overordnet, så har man en form for “virtuel tavle”, hvor man kan tilføje tekst eller billeder i forskellige former og farver – herefter kan disse trækkes rundt og forbindes med linjer og pile, så man bedre kan organisere sine tanker.

Mens at programmet fungerer sådan i grove træk, er der også mange andre sjove funktioner. Her på siden var vi især begejstrerede for, at Scapple udnytter den indbyggede fuldskærmsfunktion på Mac. Bogstaveligt talt forsvinder alt på skærmen, så man kan rette sin fulde opmærksomhed på sit indhold – det gør det meget nemmere ikke at blive forstyrret af Facebook hele tiden!

Der er ingen vej udenom, at Scapple er et godt program, men prisen er lidt svær at retfærdiggøre, når XMind faktisk har endnu flere funktioner, og samtidigt er helt gratis. Derfor anbefaler vi, at man prøver begge programmer.

Download Scapple

 

Detaljer om softwaren

Downloads:
1363
Version:
1.0
Kompatible systemer:
Windows XP, Vista, 7 & 8
Størrelse:
49.7
Licens:
Freeware
Opdateret:
17-05-2019
Hjemmeside:
Slutbruger Licensaftale (EULA):

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Fordele
  • Gør brainstorming til en leg
  • Giver overblik over ens idéer
  • Godt værktøj til private og virksomheder
  • Gratis prøveperiode
Ulemper
  • Bedre gratis alternativer tilgængelig

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering

Følg os

Don't be shy, get in touch. We love meeting interesting people and making new friends.