Multi Zone Clock lader dig tilføje ure med forskellige tidszoner direkte til dit skrivebord. Download værktøjet gratis.
På udkig efter et simpelt værktøj til at vise tiden? Hvis det er tilfældet, så er Multi Zone Clock til Windows måske lige noget for dig. Den lader dig placere digitale og analoge ure direkte på skrivebordet, og disse kan så tilpasses til forskellige tidszoner fra hele verden. Der er også indbygget alarmfunktionalitet.
Vi har testet Multi Zone Clock i Windows 7 64-bit. Overordnet er det et fint program, som gør, hvad det skal, men der er også en række problemer. Eksempelvis er designet af det digitale ur ikke pænt, og i vores test viste denne type ur heller ikke den pågældende tidszone.
Desuden bør det nævnes, at Multi Zone Clock er et “transportabelt” program, hvilket betyder, at du kan anvende det uden at installere noget. Det er altså også muligt at overføre værktøjet til en USB-nøgle og tage det med sig.